Jeg har brug for nogle konkrete værktøjer til at mindske den ekstreme stress jeg har i min hverdag.

Har brug for at forstå hvem hende ADHD CARM egentlig er. For jeg har jo levet hele mit liv i den tro, at jeg bare var vild og umoden og bare skulle blive voksen, så gik det over.

Det går ikke over og jeg er en gammel kælling på 40 med en høj intelligens som har lært at kompensere og skjule mit handicap.

Jeg har brug for at tale med en fagperson der ved mere om ADHD end mig så jeg kan få ændret mine gamle vaner og lavet nye som passer bedre til en person med ADHD.

Desværre er min intelligens min Achilles hæl for kommunen tror at bare fordi jeg kan tænke tanker og formulere dem, så kan jeg også klare mig selv.

Bare fordi jeg ved hvad der er galt og kan reflektere over det er det ikke ensbetydende med at jeg kan fixe det. Der er forskel på at vide hvad man skal gøre og at kunne finde ud af at gøre det.

Binyrerne er indokrine kirtler som producerer forskellige hormoner. Det vigtigste hormon er kortisol som er nødvendigt for at vi kan håndtere langtidsstress.

Jeg har fået forklaret, at en ADHD hjerne fungerer som en “træt” hjerne og at personer med ADHD ville egne sig bedre til at leve i primitive samfund hvor der skal jages og handles hurtigt efterfulgt af perioder med hvile.

Måske er ADHDére blevet glemt af evolutionen? Hvorfor er det lige at en ADHD hjerne er træt? Måske er det fordi vi med ADHD forventes at tilpasse os et samfund vores hjerner ikke er konstrueret til?

Jeg er overbevist om, at hvis en ADHD hjerne er en træt hjerne er det fordi den er blevet “kørt træt” i det jeg vil kalde et ADDH samfund.

Med ADHD samfund mener jeg, at alting skal gå hurtigt. Vi multitasker og stresser. Ingen tid til fordybelse. Flere og flere bliver udbrændte og går ned med stress.

Det er som om vi tror, at fordi vi sidder bag et skrivebord og ikke løber rundt ude i naturen kan vi tvinge vores krop til langt mere end den egentlig kan holde til.

Binyrerne er endokrine kirtler. Dvs de producerer livsvigtige hormoner som udskilles i kroppens indre miljø. Da det hele foregår inde i kroppen kan vi derfor ikke se det og derfor er det også lettere at ignorere det.

Mange tror, at stress er psykisk fordi vi i nutidens samfund oftest arbejder med hjernen og ikke med kroppen. Det er det også til en vis grad, men det er også fysisk fordi binyrerne som producerer stress hormon kan blive overbelastede og derved blive trætte.

Hvis binyrerne bliver trætte producerer de ikke nok kortisol, som er langtidsstresshormonet og derved får man sværere ved at håndtere stress.

Gentagne belastninger, uanset hvad årsagen er, kan gøre et menneske mere udsat for binyretræthed. Virkningen af stress er kumulativ, selv når de enkelte stressfaktorer er forskellige. Fx hvis en person får lungebetændelse og ikke er blevet helt rask da et nært familiemedlem dør.

I visse tilfælde kan det tage personen ualmindeligt lang tid at blive rask fordi kroppen rent fysisk ikke kan kapere så mange traumer på samme tid. Især ikke hvis der er binyretræthed.

I mit tilfælde har jeg nok fra begyndelsen haft sparsomme binyrereserver. Der skal ikke meget til, før jeg føler mig overvældet.

Set udefra er folk ofte hurtige til at vurdere mig som en svækling eller slap, mens jeg i virkeligheden ikke har den ekstra kapacitet til at håndtere den stress, som er indbygget i mange arbejdsmæssige og sociale begivenheder.

Som det kan læses i forrige indlæg blev jeg sidst super stresset over en  e-mail og en stresset læges uheldige måde at formulere sig på.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg bliver så stresset og har søgt efter en forklaring.

Torsdag var jeg på stranden og havde der en meget spænende samtale med en pige,  som også har haft for meget stress i sit liv. Hun er kost og ernærings terapeut og fortalte mig lidt om binyretræthed og hvad man kunne gøre for at afhjælpe problemet.

Noget af det første man bør gøre ved binyretræthed er at droppe alle stimulanser. Kaffe, sort te, alkohol, slik og ren sukker.

Det gælder om, at være skånsom ved kroppen. Ikke fylde ting på den som kræver for meget arbejde at omsætte og udrense.

Binyrerne er to selvstændige organer, der som “hatte” sidder oven på nyrerne. De består af to sammenbyggede endokrine kirtler. den ene er binyrebarken og den anden binyremarven.

I marven dannes aminosyrehormonerne adrenalin og noradrenalin, imens barken, der er opbygget af tre lag, står for produktionen af forskellige steroidhormoner. Det yderste lag i barken danner mineralokortikoider, det mellemste glukokortikoider og det inderste kønshormoner.

Det vigtigste glukokortikoid er kortisol, der har betydning for kroppens evne til at modstå en række fysiske og psykiske påvirkninger, der kan beskrives som langtidsstress. Det kan være kulde, ekstrem varme, sygdom, operation, faste, graviditet, tab af et nært familiemedlem, skilsmisse osv.

Alle sådanne påvirkninger fører til øget frigørelse af ACTH fra hypofysens forlap, og dermed til øget fabrikation af kortisol i binyrebarken.

I stress-situationer af længere varighed hjælper kortisol kroppen ved bl.a. at opretholde forsyningen af næringsstoffer. Dette opnås ved påvirkning af især kulhydrat- og proteinstofskiftet, men også inddirekte af fedtstofskiftet.

Kortisol har modsat virkning af insulin – det hæver nemlig blodsukkerværdien. Det sker ved, at kortisol nedbryder protein og dermed frigør aminosyrer. Aminosyrerne kan herefter omdannes til glukose i leveren og udtømmes i blodbanen.

Jeg ved endnu ikke meget om binyretræthed, men kan forestille mig, at en træt binyre ikke producerer nok kortisol hvilket medfører, at man bliver særligt udsat for stress.

Jeg har søgt informationer om binyretræthed og har fundet mange interessante oplysninger.

Især en blog Stress er også en fysisk sygdom fik mig overbevist om, at der måske er noget om snakken. Thomas Falkenberg, som har forfattet bloggen, skriver her om personlige erfaringer med binyretræthed og fortæller samtidig om hvor man kan søge oplysninger og hvad man selv kan gøre for at få det bedre.

Han nævner en bog: “Binyretræthed” skrevet af Dr. James l Wilson.

Pudsigt nok har jeg fået en mail fra Helsemin hvor netop denne bog er på listen over søndagstilbud for medlemmer til kr. 149,- imorgen søndag den 20. juni 2010.

Jeg har været inde på James L Wilsons hjemmeside og erfaret, at jeg har alle symptomer på binyretræthed.

Derfor har jeg besluttet, at jeg vil cykle ind til Helsemin imorgen og købe bogen “Binyretræthed” af Dr. James L Wilson.

Så dette bliver ikke det sidste indlæg om dette emne.

Links om binyretræthed:

http://www.adrenalfatigue.org/

http://stresserogsaaenfysisksygdom.blogspot.com/

http://binyretraethedadrenalfatigue.blogspot.com/

Da jeg havde læst mailen blev jeg helt stresset. Jeg fik fat på lægen og forklarede situationen. Han lød selv meget stresset og fraværende, anede ikke hvem jeg var og han virkede ret irritabel. Han fik cpr nr og stillede spm, imens kunne jeg høre en anden tlf i baggrunden alt imens han blev mere og mere kort for hovedet.

Han tog den anden tlf og da han vendte tilbage fik jeg skæld ud fordi jeg havde ringet på et tidspunkt der kun  var til akutte opkald.

Jeg fik dog forklaret det jeg skulle og sluttede samtalen.

Lige pludselig sidder jeg her flere timer senere og drømmer om en lille bitte pille som får alt til at forsvinde for evigt imens jeg stor tuder.

Hvorfor skal min egen læge nu også skælde mig ud? Har jeg ikke fået nok skæld ud i mit liv. Hvis jeg er så pisse dum og besværlig hvorfor skyder I mig så ikke bare. Lad os da for fanden få det overstået.

Jeg er pisse træt af at være forkert, irriterende og anderledes.

I vinters prøvede jeg i et svagt øjeblik at gøre noget ved det. Jeg slugte alle de piller jeg havde liggende fordi jeg bare ville væk. Men ukrudt forgår ikke så let, for jeg er her stadig.

Lige nu sidder jeg og tuder og orker bare ikke mere. Heldigvis kunne min lille mis mærke, at jeg havde brug for trøst og lige nu ligger hun på mit skød og giver mig varme.

De sidste par uger var jeg et nervevrag. Brød ud i gråd over de mindste ting og havde konstant hjertebanken og svedeture.

Samtidig havde jeg ikke overskud til almindelige dagligdags ting som at købe ind, lave mad, rydde op og gøre rent. Fordi jeg orkede mindre og mindre gik det ned af bakke med den personlige pleje og jeg holdt op med at træne.

Det er nu 4 uger siden jeg stoppede og jeg er stille og roligt begyndt at få det bedre. Jeg har søgt om førtidspension og i starten stressede jeg over “hvad nu hvis jeg får afslag osv”.

Så var jeg til samtale hos min ADHD rådgiver, hun lånte mig en bog der hedder “Mindfulness i din hverdag”. Da jeg læste et par kapitler i den gik det op for mig at jeg skal øve mig på at slappe af. Jeg havde tidligere lånt en bog der hedder “Nærvær i nuet” med tilhørende cd med vejrtrækningsøvelser.

Jeg er nu begyndt at lytte til afspændingsøvelserne om aftenen når jeg skal sove. Det hjælper mig at blive guidet igennem øvelserne af en stemme fordi jeg har svært ved at slappe af og mine tanker let kommer på afveje.

Vejrtrækningsøvelser, mindfulness, egenomsorg, struktur og planlægning er nogle af de redskaber jeg bruger for at få det godt igen.

Jeg har mine 7 magnetiske glasplader på væggen i stuen så jeg har overblik over dagene og jeg sørger for ikke at planlægge mere end 2 forskellige ting dagligt.

Hvis jeg ikke når alt hvad jeg har planlagt siger jeg til mig selv, at det er i orden og at jeg kan få det gjort en anden dag.

Jeg øver mig på, at nyde livet, droppe mine bekymringer og sætte tempoet ned.

I fredags stod jeg tidligt op og cyklede til stranden. Jeg var der allerede kl 9.00 om morgenen og tog først hjem kl. 17.00. Det var en skøn dag uden bekymringer. Sol, saltvand og godt selskab. Noget der hjalp med at lade batterierne op igen.

Jeg er glad for, at jeg endelig har taget beslutningen om at søge pension og sætte tempoet ned. Mit motto er jo netop: At leve et liv, ikke vinde en krig.

Lige nu føler jeg mig lidt bims i låget hvis jeg skal huske for mange ting eller skynde mig, ja bare hvis jeg er tvunget til at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Flere gange i løbet af dagen oplever jeg at mit hjerte pludselig “galoperer”. Det er som om det banker meget hurtigt og hårdt og nærmest sidder oppe i halsen. Jeg sveder mere end normalt og kommer hurtigt til at lugte grimt under armene.

I dag har jeg fået ryddet lidt op og været  i Netto og købe ind. Jeg tog en hylde frem som jeg har haft længe fordi jeg ville sætte den op, men måtte lægge den væk fordi jeg begyndte at svede meget og blev underlig træt i hovedet.

Jeg glæder mig uendeligt til min arbejdsprøvning er forbi så jeg kan få lidt fred. Har ikke haft ferie i over 5 år fordi jeg har været sygemeldt og i den tid konstant prøvet at finde ud af hvad der var i vejen med mig. 5 år i evig stress, med kommunens klamme ånde  i nakken og deres konstante forsøg på at smide mig ud af systemet i stedet for at hjælpe mig.

På nogle måder har jeg fået det bedre og på andre har jeg fået det værre. Én ting er sikkert, jeg er meget meget træt og trænger til fred på den ene eller den anden måde.

Jeg arbejder i et keramikværksted med en værkstedsleder som er ganske flink, men desværre er han ikke uddannet til at tage vare på personer med særlige behov. Han ved absolut intet om ADHD og er ufatteligt konfliktsky.

Jeg har det meget svært med konfliktsky mennesker fordi jeg ikke kan forstå dem. De udsender uklare/utydelige signaler som forvirrer mig. Og desværre må jeg indrømme at de provokerer mig. Jeg er vokset op med en mor som var svag, vag og uklar. Det medførte, at jeg konstant overskred hendes grænser og fik ballade. Det er ikke fordi jeg sætter mig ned og planlægger, at nu skal jeg gøre noget jeg nok ikke må. Det sker simpelthen automatisk. Like a moth to a flame.

I starten synes jeg det var super hyggeligt og det gik også fint. Efter kort tid begyndte jeg at blive irritabel, stresset og glemsom. Fordi jeg er begyndt at blive mere glemsom tager alting længere tid. Nogle gange føler jeg mig som en høne med afhugget hoved, der styrter formålsløst rundt. Selvom jeg har et whiteboard på væggen til hver dag, en iPhone hvor jeg skriver alt ned og en iMac som er synkroniseret med iPhone, glemmer jeg aftaler og andre ting jeg skal nå.

Min hukommelse er blevet alarmerende dårlig, jeg har ikke overskud til at foretage mig noget når jeg har fri. Jeg får ikke dyrket motion, kan ikke tage mig sammen til at lave sund mad til mig selv så jeg spiser junkfood og tager endnu mere på.

Jeg føler mig stresset og irritabel, har voldsomme humørsvingninger og MEGET kort lunte.

Jeg har klart fået det dårligere af at komme i arbejdsprøvning og derfor har jeg bedt min sagsbehandler om at indstille mig til førtidspension. Mit største ønske er, at jeg får den bevilliget hurtigst muligt så jeg kan få ro.

Jeg har været mere irritabel end jeg plejer siden weekenden og holder mig derfor for mig selv, da jeg kommer til at snerre af folk.

Her til formiddag havde jeg min boligadministrator i tlf. jeg var midt i en sætning og hun afbryder mig. Da jeg i forvejen synes hun ikke virker imødekommende bliver jeg irriteret og beder hende lade være med at afbryde. Hun bliver dybt fornærmet.

I dag startede jeg med 2 blødkogte æg en skive ristet rugbrød med magarine og jordbærsyltetøj… ups.

Sukker junkie! Just say no, det er ikke så let.

Dagens sang, klik og lyt hvis du tør: Fall-Out-Boy-I-Dont-Care

Faktisk er ovenstående kun en lille bid af sangen, det er en ringetone til iPhone som er min ringetone i dag. Man kan downloade nye ringetoner og sms toner til iPhone på audiko.net.

Du kan høre hele sangen og se videoen her.

Min ADHD-kontakt ringer igen til nr. 5 imens jeg er til stede og får endelig fat i hende. Ud fra det der bliver sagt, får jeg indtryk af at nr. 5 siger, at hun ikke mener, at jeg er berettiget til sygedagpenge længere. Min ADHD kontakt forklarer, at jeg er frustreret over ikke at have hørt fra nr. 5 i næsten 3 måneder og at jeg heller ikke kan forstå hvorfor jeg ikke har fået den hjælp jeg har søgt om og som jeg har krav på som handicappet borger. Hun forklarer også, at jeg går og venter på at komme i arbejdsprøvning som vi havde aftalt ved vores første og eneste møde.
Nr. 5 lover at kontakte mig med henblik på en samtale.

Da samtalen er slut og vi taler om det der blev sagt, bliver jeg overvældet af en gammel, velkendt følelse. Det er en underlig blanding af afmagt, frustration og raseri. Jeg bliver et kort øjeblik overmandet af mine følelser. Heldigvis er jeg hos min ADHD-kontakt. Hun hjælper mig med at komme hurtigt ud af den gamle, ukonstruktive sindsstemning. For hver gang vi mødes, lærer hun mig nogle små simple teknikker der kan hjælpe mig med at bevare fokus og et køligt overblik. Hun lytter til hvad jeg siger, hun hører hvad jeg siger og aller vigtigst hun forstår hvad jeg siger. Vi mødes kun 1 time hver anden uge og alligevel er hun den person der har hjulpet mig aller mest i hele den vaskelige proces jeg har været igennem de sidste 5 år.

Det er som om alle er ligeglade med mig. Ingen har villet hjælpe mig selvom jeg har bedt om hjælp. Jeg har haft kæmpe op og nedture, i min kamp for at få hjælp og finde ud af, hvad der egentlig var i vejen med mig. Hvis jeg ikke var blevet ved med at kæmpe og ikke var blevet ved med selv at opsøge hjælpen, var der simpelthen ikke sket noget som helst.

Lige nu sidder jeg med en fornemmelse af, at nr. 5 er lige så uinteresseret i at hjælpe mig som sine 4 forgængere. Mistillid skaber mistillid. Kommunen har fra første færd haft mistillid til mig. Det har medført, at jeg har fået mistillid til dem. Denne mistillid vokser dag for dag med god grund. Min kommune overholder nemlig ikke loven. Jeg har allerede vundet en ankesag over kommunen fordi den ikke fulgte reglerne. Jeg har efterfølgende brugt meget tid på at sætte mig ind i forskellige love. Fx Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Lov om social service og aktiv socialpolitik, Lov om sygedagpenge mv. Jeg har desuden brugt meget tid på internettet og har fundet flere sider der er værd at bruge tid på for personer som på en eller anden måde er i det sociale system.

Jeg vil anbefale en side der hedder www.k10.dk som er en side hvor mennesker som på en eller anden måde er i det sociale system, hjælper hinanden med relevante love, bekendtgørelser, afgørelser og fakta.

Fakta er, at der er mange kommuner der ikke overholder dansk lovgivning. på K10 er der forskellige fora, hvor man læse om, hvor almindeligt det er at kommunerne prøver at snyde borgerne. Man kan læse sig til rigtigt mange vundne ankesager og rigtigt mange historier om borgere, som må kæmpe for at få kommunen til at give dem det de hele tiden har haft krav på i følge dansk lov.

Damn! Something is rotten in Denmark.

Man kan ligeledes læse om hvordan mange kommuner direkte bryder loven. Jfr. Retssikkerhedslovens §3, stk.2 skal kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Fristerne skal offentliggøres.
Der er desværre mange kommuner der ikke overholder denne lov. Man kan læse hvilke kommuner det drejer sig om på K10.

De sidste par dage har jeg brugt mange timer på, at læse love, formulere et høfligt og korrekt brev til nr. 5 inkl. henvisninger til relevante love, finde oplysninger på nettet osv. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at blive lidt rundtosset af alle de informationer jeg sugede til mig.

Så tog Rita mig i hånden og sagde, “du er ikke socialrådgiver eller jurist, det er hverken rimeligt eller realistisk at du skal sætte dig ind i alt det stof for at være sikker på at få den hjælp du har krav på i følge loven. Du må indse, at du kun er et menneske og at du har dine begrænsninger. Du kan simpelthen ikke klare alting selv. Jeg synes du skal koncentrere dig om at blive stærkere og få det bedre og lade andre ordne de ting for dig som du ikke selv kan klare.”

Rita stak mig telefonen og jeg ringede til et firma som tilbyder privat socialrådgivning. Jeg har nu bedt firmaet om, at sørge for, at jeg får den hjælp jeg har krav på. Det er en uddannet socialrådgiver der varetager mine interesser og som kender love, regler og sagsbehandling. På den måde slipper jeg for stress og emotionelle rutcheture når jeg læser hvad alle de “kloge” mennesker har skrevet om mig. Jeg sikrer mig også at reglerne bliver overholdt.

Den evige kamp med kommunen er pludselig ikke så uoverskuelig længere takket være Rita og hendes venner Strattera og Effexor.

Jeg synes jo ikke engang jeg skulle nå ret meget, alligevel har jeg været stresset og ved siden af mig selv hele dagen. Jeg har været irritabel, ukoncentreret og distræt.

-Jeg havde svært ved at vågne og stod derfor først op kl. 08.20. Jeg gennemførte morgenritualet og havde derefter første aftalekl. 10.00.

Bagefter skulle jeg til træning i Fitness dk. Jeg fik kun trænet 40 min. så skulle jeg videre.

Hjem i bad og ordne praktiske ting som finde ruteplan til senere, checke post mv. Så var det videre til fysioterapeut kl. 13.30 (adhd og dårlig motorik hænger åbenbart sammen og jeg slår mig ofte og denne gang fik jeg brug for fys.). Efter fys. hurtigt hjem fordi jeg havde en kaffeaftale med min mor.
Fik lige husket at ringe om den priktest jeg fik lavet om formiddagen. Opdagede at to af prikkerne var hævet op da jeg var hos fysioterapeuten og ville være sikker på, at huske at få spurgt om det havde betydning. Svaret var nej, men for en sikkerheds skyld fik jeg en ny tid så testen kunne gentages.
Bagefter kaffe med mor og slappe lidt af. Men jeg følte mig allerede stresset og meget træt. Jeg havde en aftale om at deltage i noget undervisning som skulle starte kl. 17.30 et sted i nordsjælland, men måtte aflyse fordi jeg ikke kunne overskue mere i dag.

Til sidst følge mor ned og videre i supermarked for at købe ind og nu sidder jeg så her og er færdig.

Øv øv øv hvorfor er jeg så taberagtig. I sådanne situationer forstår jeg ikke hvorfor vi ikke har aktiv dødshjælp til tabere som alligevel ikke har noget at bidrage med. Sådan har jeg det ihvertfald lige nu. Måske har jeg det bedre imorgen, men jeg ved inderst inde at den følelse jeg har lige nu altid vender tilbage også selvom Rita er flyttet ind.