Som så mange andre med ADHD er jeg SÅ nysgerrig når noget fanger min interesse, at jeg studerer emnet indtil jeg nærmest har tilegnet mig en phd. Jeg bruger selvfølgelig stadig mig selv som forsøgskanin og indtil videre går det ret godt. Ikke kun pga nye kost og motions vaner, men også fordi jeg er medicineret og ved hvad det er der er galt med mig så jeg ikke længere skal famle i blinde.

Samtidig følger jeg med i den sidste nye forskning indenfor området og tager det med i mine overvejelser.

I starten af min søgen, fandt jeg en undersøgelse der viste, at mange ADHDére var laktose intolerante, en anden undersøgelse viste, at ADHDére havde gavn af en kost der var fri for stivelse og sukker. En nyere undersøgelse peger på, at ADHDére og Asbergere har nogle fælles gener og at ADHD er en genfejl. Som jeg forstod det, mangler vi nogle gener der skal sørge for at vi kan fordøje visse fødevarer. Når man ikke kan fordøje en fødevare ligger den og gærer i tarmen, tarmen svulmer op, man får luft i maven og på længere sigt opstår “leaky gut syndrom” (små huller i tarmen). Den ufordøjede føde kan ikke optages i kroppen fordi det enzym der skal spalte proteinet ikke bliver produceret pga et manglende gen, eller også er mængden af det producerede enzym for lille og derfor fordøjes al føden ikke.

Når ufordøjede proteiner svømmer rundt i blodbanen går kroppens forsvar i gang. Immunforsvaret bliver skruet op og sat på overarbejde. På længere sigt kan dette medføre autoimmune sygdomme fx Granuloma Annulare, som jeg selv har.

Kort tid inden jeg fik diagnosen ADHD fik jeg at vide, at jeg er laktose intolerant. I mere end 40 år har jeg derfor forgiftet min krop med et produkt som den ikke kunne fordøje og derved skadet mig selv uden at vide det. I øvrigt er det ikke kun mælkeprodukter der indeholder laktose. De fleste piller vi kan købe på apoteket indeholder laktose, fx Concerta og Ritalin tabletter. Den psykiater der udskrev min ADHD medicin syntes det var noget pjat, at jeg kun ville have medicin uden laktose. (Jeg har erfarret, at de “kloge” mennesker ikke lytter til sådan nogle som mig, men senere erfaret at en af de ting jeg fremlagde for hende og som hun forkastede har hun senere taget til sig som sin egen idé).

Udover laktose intolerants er jeg også hypermobil, har dårligt bindevæv og pga det og mange års overtræning har jeg fået slidgigt i knæene.

Da jeg var i Thailand dyrkede jeg thaiboksning i næsten 4 måneder og i slutningen af forløbet begyndte jeg desværre også at løbe træne. Det ville mine knæ ikke være med til og jeg har derfor haltet på det ene ben i 6 måneder.

For ca. 1 måned siden havde jeg rigtigt meget luft i maven og fik ved et tilfælde øje på et pille glas med Bromelin. Bromelin er et proteinspaltende enzym som findes i ananas og kan købes som kosttilskud til fordøjelses problemer.

Jeg snuppede derfor en tablet og 1 time senere havde jeg for første gang i 6 måneder ikke ondt i mit skadede knæ. Nu tager jeg 1 tablet 3 gange dagligt og er smertefri og humper ikke længere. Samtidig har jeg ikke mave problemer længere. Der er faktisk sket noget underligt efter jeg er begyndt at spise bromelin: JEG BLIVER MÆT NÅR JEG HAR SPIST OG JEG SPISER MEGET MINDRE END FØR!

Hmmm ADHD – genfejl – manglende fordøjelses enzym – aldrig ordenligt mæt – overvægt – maveproblemer…

Der sidder sikkert nogen derude som vil rulle med øjnene og ryste på hovedet af min teori, men jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng. Gennem hele min barndom har jeg været en rigtig grovæder, det var som om jeg ikke kunne blive rigtigt mæt. Det kan jeg nu.

Jeg undgår så vidt muligt laktose. Samtidig har jeg droppet alle former for brød, ris, kartofler, pasta mm. min eneste stivelsesholdige last er bananer. Elsker bananer. Selvfølgelig sørger jeg for at købe bananer der er lidt grønne. Jo mere gule og modne bananer er des mere sukker indeholder de og jeg skal helst undgå for meget sukker da det stresser min krop.

Min nye tommelfinger regel er, at jeg så vidt muligt kun spiser noget jeg selv har tilberedt og det skal være så lidt tilberedt som muligt. Jeg hopper dog aldrig på raw food bølgen, for jeg elsker kød og det gør min krop også.

De sidste 10 måneder har jeg tabt ca. 25 kg ved hjælp af nye kost og motions vaner samt en mere stressfri dagligdag.

Mine personlige erfaringer er uvidenskabelige og jeg prøver ikke at forkynde mine erfaringer som den eneste sandhed. Men jeg synes det er vigtigt ikke at forkaste kostens betydning for en ADHDér. På mange måder er vi mere sensitive end andre og derfor skal vi passes bedre på. Prøv jer frem uden at blive helt fanatiske ligesom visse helsebogs skribenter.

Vi er alle forskellige og derfor er det ikke det samme der virker på alle.

Derfor har jeg fundet ud af, at jeg bliver nødt til at opstille mål for mig selv og have en fast/realistisk tidsramme. På den måde bliver opgaven pludselig mere spænende og lettere at komme i gang med.

Siden jeg fik diagnosen, har jeg fået en masse viden om ADHD. En ADHD hjerne fungerer som en træt hjerne. Når jeg ikke kan sidde stille og koncentrere mig er det fordi min krop laver afledningsmanøvrer for at holde min hjerne vågen og når jeg virker fraværende er det fordi min hjerne er ved at falde i søvn.

Den viden har medført, at jeg ikke længere stiller urealistiske krav til mig selv, eller i hvert fald ikke lige så ofte som før. Hvis jeg ikke får støvsuget hver uge skælder jeg ikke længere mig selv ud. I stedet prøver jeg at finde en løsning på problemet og slipper derfor for hele tiden at glide ind i depression når jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger. I et stykke tid havde jeg en rengøringsdame der kom hver anden uge og gjorde hele lejligheden ren. Jeg har også overvejet, at købe en robotstøvsuger, men synes den er lidt dyr så lige nu støvsuger jeg når jeg orker det.

Det tager tid før diagnosen synker ind og det kræver tålmodighed over én selv fordi man som voksen har tillagt sig en masse vaner for at kompensere for sit handicap. Manglende impulskontrol er noget der forbindes med umodne børn og er derfor nok det sværeste at leve med som voksen især fordi omverden ofte er uforstående overfor det skjulte handicap som ADHD er.

Det jeg har det aller mest svært med, er når ufaglærte udtaler, at der ikke er noget der hedder ADHD og at man kan få sine ADHD symptomer til at forsvinde blot ved at omlægge kosten eller, at ADHD ikke findes og at mine symptomer er opstået fordi min mor spiste en forkert kost da hun var gravid.

Det passer absolut ikke.

Min ADHD forsvinder ikke når jeg ændrer min kost, men jeg kan minimere mange symptomer ved at spise en kost der er rig på protein og undgå for meget kulhydrat, stivelse og sukker. Det hjælper også at dyrke motion især når jeg får sved på panden.

Jeg fandt en ap til min iPhone der hedder 25 ADHD tips, her står i tip nr. 14 at motion er den vigtigste medicin til voksne med ADHD. Videnskaben har vist, at 30-45 minutters daglig motion booster de lave neurotransmitore til deres normale niveau i mindst 2 timer lige efter man har dyrket motion. Man har fundet ud af, at personer er i stand til at huske bedre indenfor disse to timer.

Jeg tackler min ADHD ved at lære mere om ADHD og tilpasse min verden til mig med ADHD i stedet for, at prøve at være som en person uden ADHD og slå mig selv oven i hovedet når det slår fejl. Jeg er blevet et gladere menneske som hviler mere i mig selv fordi jeg samtidig heller ikke går så meget op i hvad andre tænker om mig.

Jeg har så mange ufærdige projekter kørende i øjeblikket at jeg ikke kunne beslutte mig for hvor jeg skulle starte. Selvfølgelig valgte jeg  at starte med et af de projekter jeg ikke selv er herre over.

Det er ved at være 2 uger siden, jeg var til PDA gennemgang hos Center For Syn Og Kommunikation, og de har stadig ikke sendt min ansøgning om valg af PDA til kommunen. Jeg prøvede at kontakte den ansvarlige igen, men hun tog ikke sin telefon. Derefter ringede jeg til hendes chef, for at få oplyst den generelle sagsbehandlingstid for den slags sager. Jeg fik en sludder for en sladder om systemer der var nede osv. osv.

Da jeg havde fået det ud af verden var jeg endnu mere irriteret. Jeg gik ud i køkkenet og satte Enia på iPod Hi Fi´et, fandt sandpapir, spartel og spartelmasse frem og gik i gang med at ordne fodpaneler og andre småting jeg havde udskud i alt for lang tid.

Det er ufatteligt befriende at glemme alt og bare fordybe sig i et “gør det selv”  projekt. Efter et stykke tid var jeg ikke stresset og irritabel mere, jeg var et med spartelmassen. Ikke noget med at sjuske og få det overstået i en fart. Langsomme bevægelser og lige så mange gentagelser som var nødvendigt før resultatet blev perfekt og lige som jeg ville have det. Jeg tog fingre og hænder i brug der hvor det var nødvendigt.

Imens jeg lå på køkkengulvet, med hænderne smurt ind i spartelmasse og lyttede til Enia, tænkte jeg, at det er min måde at meditere på.

Nogen mediterer ved at sidde i skrædderstilling med lukkede øjne, andre ligger på en sømmåtte, men jeg mediterer og slapper af når jeg laver praktiske, håndværksmæssige opgaver i min lejlighed.

Egentlig handler meditation vel også bare om opmærksomt nærvær. At være 100% til stede i det man er i gang med.

Så hvis du en dag møder en eller anden irriterende type, der spørger dig hvorfor du ikke kan være i din egen krop, fordi du ikke kan sidde musestille på en stol med lukkede øjne, men hellere vil løbe, skrige, spartle eller noget andet. Så spørg hende, om hun har brug for hjælp, til at få det kosteskaft ud, som hun åbenbart har siddende bagi.

Før i tiden kunne den slags ikke lade sig gøre. Jeg ville blive meget hurtigt stresset af de mange mennesker, indebrændt over andre menneskers uhøflighed og det er ofte sket at jeg har forladt min plads i køen og gået ud af butikken fordi jeg simpelthen ikke kunne holde ud at stå i kø og vente. Især ikke hvis jeg kommer til at fokusere på hvor langsom ekspedienten er og at der måske kun er en kasse åben. Da jeg gik i gruppeterapi på Riget, hvor vi lærte personlig færdighedstræning, Lærte jeg nogle “hold ud” teknikker.

Det var strategier for at komme igennem kriser. Jeg skulle opøve evnen til at udholde smertefulde hændelser og følelser, når jeg ikke kunne forbedre situationen med det samme, fx når jeg stod i kø i Netto.
Jeg lærte skam også at distrahere mig selv. Jeg er begyndt at læse ugebladene der står ved kassen når jeg står i kø. På den måde er jeg underholdt indtil det bliver min tur.

Jeg har også prøvet at være bevidst om at smile til ekspedienten. Det har også virket nogle gange. Sagen er, at jeg hver gang skulle være bevidst om at gøre en særlig indsats for at undgå en ubehagelig situation. Jeg kunne altid mærke irritationen lige så stille glide ned langs min hals. Jeg begyndte at spænde i kæberne og nakkemusklerne og trække skuldrene op. At tage et ugeblad og læse det imens jeg ventede, virkede for mig som når et barn stikker fingene i ørerne og synger naa naa naa naaaa naa for at undgå at høre et eller andet.

I denne uge har jeg ikke haft brug for teknikker og strategier, jeg har bare haft overskudet til at gøre tingene uden ubehag.

Jeg lejede en bil i fredags så jeg kunne komme i Ikea og Silvan og købe alt det jeg skulle bruge uden at skulle bekymre mig om hjemtransport. Jeg havde lejet bilen hos  “Lej et lig” og det var lige hvad det var, et gammelt lig. En gammel bulet Fiat Punto uden servostyring eller centrallås, men den kunne køre og det var det vigtigste. Det var faktisk ret skønt at køre i bil igen. Jeg måtte sælge min bil sidste år fordi jeg ikke havde råd til at have den længre. Der er en stor frihed i at have bil og slippe for offentlige transportmidler, men med den frihed følger lige så mange udgifter og stress over buler og ridser især hvis det er en ny bil.
Jeg var faktisk i Ikea hele to gange og begge gange var der masser af mennesker. Ikke noget problem, jeg klarede det uden kriser. Lørdag var jeg både i Ikea og Silvan og til slut lige et smut i Netto inden jeg kørte hjem uden spændte kæber og indebrændthed.

I dag søndag var jeg oppe kl. 07.00. Jeg skulle aflevere bilen senest kl 08.00 her til morgen. Jeg afleverede den på Islands Brygge og tog metroen hjem. På hjemvejen lige inden mit sidste stop kan jeg se min ejendom. Jeg lagde mærke til, at der var lys på anden sal. Her bor en meget sød, intelligent og hjælpsom kvinde med sin søn. Hun har ofte gjort mig tjenester og vil aldrig have noget til gengæld. Jeg så derfor mit snit til at overraske dem med frisk morgenbrød fra bageren. Min cykel stod ved metroen og  jeg kørte hen til bageren og købte morgenmad til underboerne og mig selv. Det er en skøn fornemmelse at gøre sådan en lille ting for nogen uden særlig grund. Især når det er en person som altid er klar til at hjælpe mig selvom vi ikke er veninder. Det er dejligt og betryggende at have en god nabo, det sætter jeg stor pris på.

Det har været en ekseptionel, overskudsagtig uge på mange måder. Jeg håber, det ikke bare er et tilfælde, men et skridt i den rigtige retning mod et nyt og bedre liv.

Lige nu er vi kun 2 kunder hos frisøren. Det er første gang jeg har oplevet det – det er skønt. Ingen larm og ingen stress – just the way I like it.

Så er der en kop kaffe på vej og jeg tror faktisk jeg ender med at blive tilfreds med min hårfarve i dag. Nogle gange er livet lige til at holde ud.