Det er sådan det burde være, at man først står op når man vågner af sig selv og er udhvilet. Jeg har ikke noget vækkeur mere, men ind imellem bruger jeg stadig min iPhone som alarm hvis jeg skal noget vigtigt, som fx at nå en flyver. Jeg går tidligere i seng end jeg gjorde da jeg var syg og stresset. I dag kan jeg finde på at gå i seng kl. 21 eller 22 hvis jeg føler mig træt, så vågner jeg tidligt næste dag og står op og går i gang med de ting jeg har planlagt. Jeg sover sjældent til middag, men ind imellem snupper jeg 10-15 minutter med lukkede øjne og føler mig udhvilet bagefter selvom jeg ikke har sovet.

Til morgenmad spiser jeg frugt + soja yoghurt med Chia frø. Som regel ananas og banan i dag har jeg også spist havregrød lidt senere fordi jeg spiste morgenmad så tidligt. Om lidt hopper jeg i træningstøjet og tager i Fitness World for at træne. Når jeg er færdig køber jeg lidt ind på hjemvejen og når jeg kommer hjem laver jeg en kaloriefattig protein shake “Dymatise Nutrition, iso 100, 100% whey protein isolate”. Den er fedtfri og laktosefri og mætter dejligt efter en hård gang træning.

Tænk hvis samfundet var indrettet til mennesker. Så havde vi ikke brug for vækkeure, lykkepiller og psykiatere. Vores kroppe fortæller os jo selv hvad den har brug for, men vi har lært ikke at lytte til hvad den siger.

Fordi jeg havde en høj intelligens forventede jeg selv og andre, at jeg udrettede noget med mit liv. Jeg fik ikke den hjælp jeg havde behov for fordi ingen kunne finde ud af hvad der var i vejen med mig. Det var først da jeg gav slip, opgav kontrollen og lod mit liv sejle, at jeg kom ind på den vej der til sidst skulle lede mig til det sted hvor jeg fik diagnosen ADHD.

Hele mit liv har jeg “spillet skuespil” jeg har skjult hvor hårdt jeg har haft det og når jeg ind imellem ikke orkede mere blev jeg beskyldt for at være doven og umoden. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at passe ind i samfundet og være ligesom alle andre, men med årene blev det sværere og sværere.

For ca. 1 år siden fik jeg tilkendt førtidspension. I starten tænkte jeg, at det ikke nødvendigvis skulle være for evigt, at jeg nu havde fred og ro så jeg måske kunne finde mit “kald”. Men helt ærligt så tror jeg aldrig jeg finder mit “kald”. Min hjerne fungerer ikke ordenligt mere, eller i hvert fald ikke lige så godt som før alle depressionerne. Selvom jeg får medicin har jeg stadig ADHD af svær grad af impulsivtypen. Det at være så impulsiv gør, at jeg har svært ved at have nære relationer til andre. Folk bliver ofte lidt stressede og utrygge i mit selskab fordi det er så tydeligt at jeg har gang i så mange forskellige ting på samme tid. Selv den psykiater der i sin tid bekræftede min ADHD diagnose sagde, at han følte, at han ikke rigtigt kunne stole på mig (tak for kaffe). Jeg er flyvsk og det forvirrer selv de klogeste hoveder.

Min impulsivitet gør også, at jeg næsten interesserer mig for alt. Det betyder også, at jeg ved lidt om rigtigt mange ting, men at jeg samtidig kan have svært ved at fastholde interessen ret længe af gangen. Én ting har jeg dog altid været god til, nemlig at tale og skrive. Jeg har altid været velformuleret, måske er det også derfor at jeg stadig skriver på bloggen og har holdt fast i den gennem hele forløbet.

Mine forventninger til mig selv er ikke længere urealistiske. Jeg har accepteret, at jeg har ADHD og at det er et handicap som ikke forsvinder bare fordi jeg tager medicin og kost tilskud.

Fordi jeg har arbejdet med mig selv i flere år, har læst alt hvad jeg kunne komme i nærheden af om ADHD, kost, medicin og behandling for at få det bedre, har skruet forventningerne til mig selv ned og lært at acceptere, at det er hårdt arbejde at være mig og derfor er den bedste løsning, at jeg er på førtidspension.

Desværre er det ikke alle der kan forstå det. Mennesker som kun kender mig overfladisk og som ikke er klar over alt hvad jeg har været igennem, synes at jeg virker intelligent og velfungerende og derfor burde jeg i det mindste lave lidt. Jeg kan da ikke bare leve resten af mit liv som nasser og kun modtage.

Hvem er det lige der skal vurdere hvor meget jeg kan klare? Før jeg fik pension var jeg stresset, depressiv og overvægtig. Nu har jeg tabt mig, er ikke depressiv længere og tager én dag af gangen, jeg skal ikke nå noget og jeg bestemmer selv farten. Jeg er den eneste der kan vurdere hvor meget jeg kan klare og jeg begår ikke den fejl igen at overbelaste mig selv, for det ender galt. Så inden du dømmer mig fordi jeg er på førtidspension og har fået et godt liv, så spørg dig selv om du kunne tænke dig at bytte liv med mig?

Som så mange andre med ADHD er jeg SÅ nysgerrig når noget fanger min interesse, at jeg studerer emnet indtil jeg nærmest har tilegnet mig en phd. Jeg bruger selvfølgelig stadig mig selv som forsøgskanin og indtil videre går det ret godt. Ikke kun pga nye kost og motions vaner, men også fordi jeg er medicineret og ved hvad det er der er galt med mig så jeg ikke længere skal famle i blinde.

Samtidig følger jeg med i den sidste nye forskning indenfor området og tager det med i mine overvejelser.

I starten af min søgen, fandt jeg en undersøgelse der viste, at mange ADHDére var laktose intolerante, en anden undersøgelse viste, at ADHDére havde gavn af en kost der var fri for stivelse og sukker. En nyere undersøgelse peger på, at ADHDére og Asbergere har nogle fælles gener og at ADHD er en genfejl. Som jeg forstod det, mangler vi nogle gener der skal sørge for at vi kan fordøje visse fødevarer. Når man ikke kan fordøje en fødevare ligger den og gærer i tarmen, tarmen svulmer op, man får luft i maven og på længere sigt opstår “leaky gut syndrom” (små huller i tarmen). Den ufordøjede føde kan ikke optages i kroppen fordi det enzym der skal spalte proteinet ikke bliver produceret pga et manglende gen, eller også er mængden af det producerede enzym for lille og derfor fordøjes al føden ikke.

Når ufordøjede proteiner svømmer rundt i blodbanen går kroppens forsvar i gang. Immunforsvaret bliver skruet op og sat på overarbejde. På længere sigt kan dette medføre autoimmune sygdomme fx Granuloma Annulare, som jeg selv har.

Kort tid inden jeg fik diagnosen ADHD fik jeg at vide, at jeg er laktose intolerant. I mere end 40 år har jeg derfor forgiftet min krop med et produkt som den ikke kunne fordøje og derved skadet mig selv uden at vide det. I øvrigt er det ikke kun mælkeprodukter der indeholder laktose. De fleste piller vi kan købe på apoteket indeholder laktose, fx Concerta og Ritalin tabletter. Den psykiater der udskrev min ADHD medicin syntes det var noget pjat, at jeg kun ville have medicin uden laktose. (Jeg har erfarret, at de “kloge” mennesker ikke lytter til sådan nogle som mig, men senere erfaret at en af de ting jeg fremlagde for hende og som hun forkastede har hun senere taget til sig som sin egen idé).

Udover laktose intolerants er jeg også hypermobil, har dårligt bindevæv og pga det og mange års overtræning har jeg fået slidgigt i knæene.

Da jeg var i Thailand dyrkede jeg thaiboksning i næsten 4 måneder og i slutningen af forløbet begyndte jeg desværre også at løbe træne. Det ville mine knæ ikke være med til og jeg har derfor haltet på det ene ben i 6 måneder.

For ca. 1 måned siden havde jeg rigtigt meget luft i maven og fik ved et tilfælde øje på et pille glas med Bromelin. Bromelin er et proteinspaltende enzym som findes i ananas og kan købes som kosttilskud til fordøjelses problemer.

Jeg snuppede derfor en tablet og 1 time senere havde jeg for første gang i 6 måneder ikke ondt i mit skadede knæ. Nu tager jeg 1 tablet 3 gange dagligt og er smertefri og humper ikke længere. Samtidig har jeg ikke mave problemer længere. Der er faktisk sket noget underligt efter jeg er begyndt at spise bromelin: JEG BLIVER MÆT NÅR JEG HAR SPIST OG JEG SPISER MEGET MINDRE END FØR!

Hmmm ADHD – genfejl – manglende fordøjelses enzym – aldrig ordenligt mæt – overvægt – maveproblemer…

Der sidder sikkert nogen derude som vil rulle med øjnene og ryste på hovedet af min teori, men jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng. Gennem hele min barndom har jeg været en rigtig grovæder, det var som om jeg ikke kunne blive rigtigt mæt. Det kan jeg nu.

Jeg undgår så vidt muligt laktose. Samtidig har jeg droppet alle former for brød, ris, kartofler, pasta mm. min eneste stivelsesholdige last er bananer. Elsker bananer. Selvfølgelig sørger jeg for at købe bananer der er lidt grønne. Jo mere gule og modne bananer er des mere sukker indeholder de og jeg skal helst undgå for meget sukker da det stresser min krop.

Min nye tommelfinger regel er, at jeg så vidt muligt kun spiser noget jeg selv har tilberedt og det skal være så lidt tilberedt som muligt. Jeg hopper dog aldrig på raw food bølgen, for jeg elsker kød og det gør min krop også.

De sidste 10 måneder har jeg tabt ca. 25 kg ved hjælp af nye kost og motions vaner samt en mere stressfri dagligdag.

Mine personlige erfaringer er uvidenskabelige og jeg prøver ikke at forkynde mine erfaringer som den eneste sandhed. Men jeg synes det er vigtigt ikke at forkaste kostens betydning for en ADHDér. På mange måder er vi mere sensitive end andre og derfor skal vi passes bedre på. Prøv jer frem uden at blive helt fanatiske ligesom visse helsebogs skribenter.

Vi er alle forskellige og derfor er det ikke det samme der virker på alle.

Efter at have planlagt min rejse til Thailand er jeg begyndt at gå viiiildt meget op i Thai mad.

I dag har jeg lavet små mini Thai forårsruller uhmmm. Her er opskriften:

100 g finthakket kylllingebrystfilet

50 g finthakkede rå rejer uden skal

1 reven gulerod

100 g bønnespirer

2 forårsløg i tynde skiver

1 cm skrællet, finthakket, frisk ingefærrod

2 tsk soyasauce

2 tsk fiskesauce

1 pisket æg til pensling/lim

Kyllingekød og rejer hakkes i minihakker. Forårsløg snittes fx på mandolinjern og guleroden rives. Ingefær skrælles og hakkes.

Det hele blandes i en skål med soyasauce, fiskesauce og bønnespirer og æltes godt sammen med fingrene.

Der skal bruges ca. 16 firkanter á 12 cm forårsrulledej og ½ liter vegetabilsk olie til stegning (jeg brugte rapsolie).

Ca. 2 spsk fyld lægges i det ene hjørne af dejen, så der stadig er en snip der kan foldes ind mod midten. Der rulles forsigtigt til man når midten, så foldes det højre og venstre hjørne ind mod midten. Smør pisket æggemasse ud på det 4. hjørne/den dej der ikke er rullet, så forårsrullen klistrer sammen.

Vupti så har du en hjemmelavet mini forårsrulle. Øvelse gør mester.

I mine unge dage var jeg ofte i Frankrig og her fik jeg engang de lækreste mini forårsruller.

Hemmeligheden var, at der blev serveret masser af sprøde salatblade og mynte til rullerne sammen med en dipping sauce. Forårsrullerne pakkes ind i salatbladet med lidt mynteblade og dyppes i fx sød chili sauce eller hvad man er i humør til.

På den måde bliver retten mere fris og lidt sundere.

Gad vide om jeg når at blive træt af Thaimad inden jeg skal rejse

Det startede da jeg begyndte at arbejde som lærer og efter kun en måned havde følelsen af, “Hvis det her er sådan, at resten af mit liv kommer til at se ud, vil jeg gerne have det overstået NU”.

Jeg kontaktede selvfølgelig min læge og sad stortudende foran ham og forklarede hvordan jeg havde det. Han udskrev “lykkepiller” og jeg holdt den kørende på piller i et års tid.

Fra det øjeblik jeg begyndte at spise “lykkepiller” begyndte min vægt at stige. Jeg er en høj og velproportioneret kvinde. Er 182cm høj og dengang vejede jeg 82 kg og alt sad som det skulle, måske fordi jeg altid har motioneret og dyrket sport.

Jeg har flere gange trappet “lykkepillerne” ned. Helt ned og væk. Men pga udiagnosticeret ADHD og co morbiditeter røg jeg hver gang ud i en ny depression.

Det endte med, at jeg vænnede mig til at være overvægtig pga antidepressiva og fordi min omgangskreds altid sagde, at jeg jo var høj og kunne bære det.

Nu gider jeg bare ikke være fed mere. Men det er desværre ikke så nemt at smide vægten som det var før i tiden.

Jeg har fået konstateret laktose intolerance hvilket udelukker nupo og De Danske Vægtkonsulenter + så meget andet. Slankepiller er “no-go” pga bivirkninger og fordi man ikke kan få nogen der virker mere.

Jeg har derfor kontaktet min læge som har henvist mig til en kommunal diætist. Samtidig har jeg bestilt en tid hos det kommunale sundhedscenter hos en person som skal hjælpe mig med at finde den rette træning.

Som prikken over iét har jeg booket en fly billet til Bangkok i Thailand. Jeg rejser i november og bliver der i ca. 3 måneder. Jeg havde tænkt mig et tage på et detox ophold hvor jeg kunne rense ud, smide nogle kg og ændre vaner. Men i dag talte jeg med lægen som frarådede det fordi det indebar faste som hun mente kunne være skadeligt for min ADHD.

Det passer mig nu fint. Har ikke lyst til at planlægge alt for meget. Gider ikke stresse for at nå noget. Vil hellere have mulighed for at rejse rundt med min rygsæk fra sted til sted som det passer mig.

Men jeg skal stadig tabe mig og nu har jeg fået en tid hos diætisten i september.

I dag har jeg lånt en bog på biblioteket som sætter tankerne i gang. “Kost og hyperaktivitet ADHD – DAMP” af ernæringsekspert Karen Nørby. Jeg kan kun anbefale at I læser bogen. Man bliver både oplyst og  lidt forvirret.

Man får bekræftet at ADHD er en forbandelse og ikke en gave og at det er pisse besværligt at have ADHD.

Jeg vejer lige nu 105 kg og vil fremover skrive om kampen mod kiloene her på bloggen. Jeg glæder mig usigeligt til at ligge på stranden i Thailand og lytte til lydbøger i min iPhone, svømme, vandre osv.

Min rejse til Thailand er en form for rekreation og samtidig en rejse der skal hjælpe mig af med den overvægt der dukkede op samtidig med ADHD – depressionerne.

Det er blevet til et længere indlæg som stadig ikke er færdigt, så her er den korte version.

Jeg er helt færdig med pasta, kartofler, ris og andre stivelsesholdige produkter i samme kategori.

Farvel til laktose FOR EVER. Farvel til hvede og farvel til sukker.

Jeg håber at jeg på sigt bliver stærk nok til at kunne sige farvel til kaffe og tilsætningsstoffer.

I dag trænede jeg 1 times cardio i Fitness.dk i Valby, imorgen gør jeg det igen.

Musikken der fik min puls op i dag og som har fået den op mange gange: Olive presents…

Alligevel har jeg følt mig forbavsende frisk og rolig i dag. Jeg har været i en situation hvor jeg normalt ville reagere impulsivt og emotionelt. I stedet reagerede jeg roligt og fornuftigt, men samtidig bestemt uden at miste min selvrespekt.

Indtil videre er min erfaring, at jo mindre jeg spiser, des bedre har jeg det.

Jeg spiser mindre fordi jeg skal undgå laktose, hvede og sukker. For at undgå disse ting skal jeg lave alt maden selv og da det ikke er altid, at jeg kan tage mig sammen til det må jeg spise frugt og grønt og i det hele taget mindre.

Næste skridt må være, at komme i så god form, at jeg træner 1 time dagligt

Jeg har på 12 dage tabt 4,5 kg. Det er en bivirkning jeg ikke kan klage over. Forleden var jeg til dyrlægen med mine to misser. De vejer ikke en gang 4,5 kg til sammen og alligevel føltes det tungt at bære dem.

Siden jeg gik i gang med eksperimentet har jeg haft en kortere lunte end jeg har haft længe. Jeg har erfaret at jeg er sukkerjunkie. Det er bare så svært at undvære sukker, måske fordi der næsten er sukker i alt og fordi sukker er lige så vanedannende som kokain.

Jeg fortsætter helt klart eksperimentet, som ikke er et eksperiment mere.

Hvis der sidder en ernæringsterapeut derude som har lyst til at hjælpe mig med eksperimentet er jeg ikke for fin til at tage imod hjælp

Hun har de samme erfaringer med laktose, gluten som jeg måske endnu mere fordi hun har en søn med ADHD som hun tydeligt kan se forandringer hos hvis han får noget af det “giftige”.

Det er altså noget med de der morfinpeptider som kroppen danner når vi spiser disse ting. Morfin er noget der bedøver og sløver. Det meste af mit liv har jeg levet i en osteklokke med kronisk ungdomssløvsind og har kun fået det værre med årene.

Maveproblemer næsten dagligt – tiltagende stress og uro i kroppen på trods af sløvheden og ugideligheden – koncentrations vanskeligheder – autoimmun hudlidelse – led problemer – slidgigt – kort lunte og svingende vægt.

Inden jeg fik konstateret ADHD havde jeg allerede læst “Kernesund Familie” og “10 år yngre på 10 uger”. Desværre havde jeg ikke den viden som jeg har nu og jeg kunne heller ikke overskue at lægge mit liv så drastisk om på det tidspunkt.

For det er MEGET drastisk. Der er jo næsten sukker i alt – der er næsten laktose i alt og der er næsten gluten i alt.

Samtidig er det dyrt at leve sundt.

En klog person sagde: “Hvis en producent har behov for at reklamere for sit produkt, er det overvejende sandsynligt, at det ikke er værd at købe fordi det ikke er noget der gavner dit helbred”.

Næste gang du ser reklamer, så læg mærke til om det er rigtigt.

Så er der de praktiserende læger som er stressede og ikke uddannet til at være holistiske. Selvom alt det jeg fejler hænger sammen, har min praktiserende læge ikke set sammenhængen.

Jeg bebrejder ikke lægerne. De har nok at se til og man kan ikke være ekspert i alt. Men det er trods alt bedre at forebygge end at helbrede, så måske er det på tide, at ændre på gamle vaner!

Én ting er sikkert, jeg lærer hele tiden nye ting som jeg tager til mig. Selvom jeg har en intelligens som er over det normale “hæ hæ hæ – sagt med et smil på læben”, så er jeg ikke for fin til at ændre mening og være lydhør overfor andres idéer, selvom de i første omgang kan virke absurde i min verden.

Livet er en rejse. En rejse som jeg gerne vil gøre så behagelig og skøn som muligt. For mig handler det ikke om at nå i mål, for hvis livet er en rejse er målet jo slutningen – døden.

Nogle gange bliver man mast ind i en lille ubekvemt turistbus, fx når man skal have hjælp af det offentlige fordi livet kom ud på et sidespor. Andre gange bliver man opgraderet til businessclass hos SAS og får serveret champagne  – fordi man var heldig at være på det rette sted på det rette tidspunkt og møde et menneske som fx Ida eller Mill.

Hov – nu kom jeg vist lidt langt væk fra laktose – gluten problematikken.

Pointen er, at jeg faktisk er i stand til at  gøre min rejse behageligere ved at lade være med at indtage disse giftstoffer.

Jeg kan bare ikke lade være med at ærgre mig over, at jeg selv skal “opfinde den dybe tallerken” i min evige søgen efter løsningen på mit problem – ADHD.

Jeg har været mere irritabel end jeg plejer siden weekenden og holder mig derfor for mig selv, da jeg kommer til at snerre af folk.

Her til formiddag havde jeg min boligadministrator i tlf. jeg var midt i en sætning og hun afbryder mig. Da jeg i forvejen synes hun ikke virker imødekommende bliver jeg irriteret og beder hende lade være med at afbryde. Hun bliver dybt fornærmet.

I dag startede jeg med 2 blødkogte æg en skive ristet rugbrød med magarine og jordbærsyltetøj… ups.

Sukker junkie! Just say no, det er ikke så let.

Dagens sang, klik og lyt hvis du tør: Fall-Out-Boy-I-Dont-Care

Faktisk er ovenstående kun en lille bid af sangen, det er en ringetone til iPhone som er min ringetone i dag. Man kan downloade nye ringetoner og sms toner til iPhone på audiko.net.

Du kan høre hele sangen og se videoen her.