Da jeg for mange år siden gik på lærerseminariet blev jeg ven med én fra min klasse. Vi begyndte at arbejde sammen og samtidig havde vi nogle fælles fritidsinteresser, så vi tilbragte noget tid sammen. På daværende tidspunkt havde jeg bil og derfor tilbød jeg at hente min klassekammerat et par gange. Vi boede et stykke fra hinanden og på et tidspunkt da vi var i praktik var jeg træt af, at skulle køre en omvej hver dag så jeg sagde til hende, at hvis hun ville blive ved med at køre gratis med mig i min bil, måtte hun selv sørge for at transportere sig til min bopæl og det samme gjaldt selvfølgelig på hjemvejen.

Det blev hun meget fornærmet over og vi endte med at blive uvenner.

For et par år siden møder jeg hende igen på Rådhuset. På daværende tidspunkt er jeg i fuld gang med at prøve at få styr på mit liv og opsøger en erhvervsvejleder i Borgerservice. Jeg møder tidligt op, bliver skrevet på venteliste og sætter mig til at vente fordi en anden er kommet før mig og erhvervsvejlederen er optaget. Da jeg har ventet ca. 40-45 minutter bliver han ledig og jeg går hen til hans skrivebord og sætter mig ned. Samtidig kommer der en sur dame hen og insisterer på, at hun skal til fordi hun ikke har tid til at vente længere. Jeg kigger op og ser min tidligere studiekammerat.

Hun er lige så usympatisk som hun var dengang og mere til. Hun stiller sig op og laver en scene fordi hun vil springe mig over, jeg har allerede ventet længe nok og har ADHD så det kan hun godt glemme og erhvervsvejlederen er konfliktsky og kan ikke sige fra så det ender med, at jeg må gøre det.

Bagefter kommer jeg til at tænke, at det er underligt, at jeg lige skal støde ind i hende igen, men kan ikke finde meningen.

For nylig bliver jeg igen konfronteret med den gamle klassekammerat. I samme øjeblik det går op for mig, at det virkelig er hende fyldes jeg af et enormt ubehag. Jeg tænker over det i et par dage og så pludselige går det op for mig, at hun nok også har ADHD!

Jo gu gør det så. Vil vi stemme på en lille, halvgammel, fed  mand der får en skyhøj løn, men alligevel sender regningen videre for sine fadbamser og smøger fordi han er for smålig til selv at betale for sine egne laster.

Uanstet hvad er Helle Thorning mere trovaerdig end klassens tykke dreng…

Det nye er, at folketingsmedlemmerne samt en lang række af de 1000 ansatte har fået tilbudt en gratis iPhone.

Argumentet lyder, at de har testet en række mobiler og er kommet frem til at iPhone dækker behovene bedst.

NÅ for søren, jeg troede ellers at folketinget benyttede PC og ikke Mac.

Hvis man arbejder med PC og Windows er der langt billigere, kompatible smartphones på markedet.

Jeg har selv fået ½ gratis iPhone fordi jeg har et handicap (ADHD). Jeg skulle altså selv hoste op med halvdelen af udgiften til telefonen selvom jeg er handicappet på den laveste overførselsindkomst.

Der er også lige blevet spildt et par 100 milliarder på et sygehusbyggeri i Århus.

Det er ret deprimerende at vende hjem til alt det bøvl.

Samtidig var der en meddelelse fra kommunen om at der bliver skåret i min månedlige ydelse fordi jeg har fået udbetalt et beløb fra mit pensionsselskab for de sidste 3 år, altså med tilbagevirkende kraft.

Jeg glæder mig ufatteligt meget til at rejse ud i verden igen, væk fra lille, sørgelige, patetiske, jantelovs Danmark.

Danmark får mine ADHD symptomer til at blusse op.

Pigen Julie har de samme problemer som jeg havde som barn. Jeg har bare siddet og tænkt, at pigen har ADHD. For lidt siden siger moren, at Julie er blevet testet for ADHD, men det har hun ikke fordi hendes intelligens er for høj.

AHHHHHHHHHHHH så fat det dog tosser. ADHD og intelligens har ikke noget med hinanden at gøre.

Nu kan stakkels Julie få lov til at fucke sit liv op og udvikle diverse co – morbiditeter indtil hun måske er så heldig at falde over nogen som har mere styr på tingene end de klaphatte der har udtalt, at hun ikke har ADHD fordi hendes intelligens er for høj.

Lige nu er jeg bare pisse træt af lille Danmark og alt det vi ikke forstår her.

Jeg har rykket dem 2 gange og de gider ikke svare.

Tjaaaa måske er det fordi jeg ikke er polak + børn.

Har for nylig erfaret at det er ret nemt for udlændinge at suge penge ud af det danske velfærdssystem. EU lovgivningen er netop ændret så i dag er det ikke engang et krav at de arbejder 9 timer om ugen. Hvis en polak tilfældigt opholder sig i DK kan han få sendt en børnecheck til Polen.

Damn siger jeg bare. Jeg kan ikke engang komme i kontakt med min egen kommune. Måske jeg skulle blive polsk statsborger.

Et firma som jeg selv har brugt, Kavaleriet bliver nævnt og interviewet og der bliver sagt, at de tager 1000 kr. i timen.

STOOOOOOOP LIGE OP OG LAV LIDT ORDENLIG RESEARCH DR1

Kavaleriet tager 1000 kr + moms og det glemmer de åbenbart at oplyse til både private borgere, som så får en overraskelse når de ser regningen, men de har måske også glemt at informere DR1 om de + 25%.

Jeg har for kort tid siden ringet til redaktionen men de har selvfølgelig ikke tid til at rette deres dumme sjuskefejl.

Jeg har givet dem mit tlf nr og bedt om at blive kontaktet. Tiden må vise om DR1 har en seriøs redaktion eller ej.

Men jeg har ikke de store forventninger. Det er svært at tage et medie seriøst når de ikke engang kan de basale grammatiske regler.

Da jeg havde læst mailen blev jeg helt stresset. Jeg fik fat på lægen og forklarede situationen. Han lød selv meget stresset og fraværende, anede ikke hvem jeg var og han virkede ret irritabel. Han fik cpr nr og stillede spm, imens kunne jeg høre en anden tlf i baggrunden alt imens han blev mere og mere kort for hovedet.

Han tog den anden tlf og da han vendte tilbage fik jeg skæld ud fordi jeg havde ringet på et tidspunkt der kun  var til akutte opkald.

Jeg fik dog forklaret det jeg skulle og sluttede samtalen.

Lige pludselig sidder jeg her flere timer senere og drømmer om en lille bitte pille som får alt til at forsvinde for evigt imens jeg stor tuder.

Hvorfor skal min egen læge nu også skælde mig ud? Har jeg ikke fået nok skæld ud i mit liv. Hvis jeg er så pisse dum og besværlig hvorfor skyder I mig så ikke bare. Lad os da for fanden få det overstået.

Jeg er pisse træt af at være forkert, irriterende og anderledes.

I vinters prøvede jeg i et svagt øjeblik at gøre noget ved det. Jeg slugte alle de piller jeg havde liggende fordi jeg bare ville væk. Men ukrudt forgår ikke så let, for jeg er her stadig.

Lige nu sidder jeg og tuder og orker bare ikke mere. Heldigvis kunne min lille mis mærke, at jeg havde brug for trøst og lige nu ligger hun på mit skød og giver mig varme.

Lige nu føler jeg mig lidt bims i låget hvis jeg skal huske for mange ting eller skynde mig, ja bare hvis jeg er tvunget til at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Flere gange i løbet af dagen oplever jeg at mit hjerte pludselig “galoperer”. Det er som om det banker meget hurtigt og hårdt og nærmest sidder oppe i halsen. Jeg sveder mere end normalt og kommer hurtigt til at lugte grimt under armene.

I dag har jeg fået ryddet lidt op og været  i Netto og købe ind. Jeg tog en hylde frem som jeg har haft længe fordi jeg ville sætte den op, men måtte lægge den væk fordi jeg begyndte at svede meget og blev underlig træt i hovedet.

Jeg glæder mig uendeligt til min arbejdsprøvning er forbi så jeg kan få lidt fred. Har ikke haft ferie i over 5 år fordi jeg har været sygemeldt og i den tid konstant prøvet at finde ud af hvad der var i vejen med mig. 5 år i evig stress, med kommunens klamme ånde  i nakken og deres konstante forsøg på at smide mig ud af systemet i stedet for at hjælpe mig.

På nogle måder har jeg fået det bedre og på andre har jeg fået det værre. Én ting er sikkert, jeg er meget meget træt og trænger til fred på den ene eller den anden måde.

Jeg arbejder i et keramikværksted med en værkstedsleder som er ganske flink, men desværre er han ikke uddannet til at tage vare på personer med særlige behov. Han ved absolut intet om ADHD og er ufatteligt konfliktsky.

Jeg har det meget svært med konfliktsky mennesker fordi jeg ikke kan forstå dem. De udsender uklare/utydelige signaler som forvirrer mig. Og desværre må jeg indrømme at de provokerer mig. Jeg er vokset op med en mor som var svag, vag og uklar. Det medførte, at jeg konstant overskred hendes grænser og fik ballade. Det er ikke fordi jeg sætter mig ned og planlægger, at nu skal jeg gøre noget jeg nok ikke må. Det sker simpelthen automatisk. Like a moth to a flame.

I starten synes jeg det var super hyggeligt og det gik også fint. Efter kort tid begyndte jeg at blive irritabel, stresset og glemsom. Fordi jeg er begyndt at blive mere glemsom tager alting længere tid. Nogle gange føler jeg mig som en høne med afhugget hoved, der styrter formålsløst rundt. Selvom jeg har et whiteboard på væggen til hver dag, en iPhone hvor jeg skriver alt ned og en iMac som er synkroniseret med iPhone, glemmer jeg aftaler og andre ting jeg skal nå.

Min hukommelse er blevet alarmerende dårlig, jeg har ikke overskud til at foretage mig noget når jeg har fri. Jeg får ikke dyrket motion, kan ikke tage mig sammen til at lave sund mad til mig selv så jeg spiser junkfood og tager endnu mere på.

Jeg føler mig stresset og irritabel, har voldsomme humørsvingninger og MEGET kort lunte.

Jeg har klart fået det dårligere af at komme i arbejdsprøvning og derfor har jeg bedt min sagsbehandler om at indstille mig til førtidspension. Mit største ønske er, at jeg får den bevilliget hurtigst muligt så jeg kan få ro.