Når jeg vælger at tage kampen op mod Kommunen og systemet, fordi jeg bliver vred og forarget over, at de ikke overholder loven og samtidig behandler de svageste i samfundet med foragt og nedladenhed, er det ikke kun fordi jeg ikke får det jeg peger på.

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at leve i en verden der er så falsk og rådden. Jeg har det meget svært med, at leve med bevidstheden om, at min kommune ikke har noget problem med at malke mig for penge via skat, afgifter mv, men når jeg pludselig får brug for hjælp fordi jeg er syg og har et handicap, så bliver jeg mødt med mistænksomhed og ligegyldighed. De penge jeg i mange år har indbetalt til “demokratiet” bliver brugt til at aflønne inkompetente, kommunale medarbejdere som behandler mig som andenrangsborger .

Jeg er ikke kun vred, forurettet og forarget på mine egne vegne. Jeg er det på demokratiets vegne.

Hvor er demokratiet egentlig blevet af?

Det er druknet i bureaukrati.

Så vågn lige op verden – måske har dit ufødte barn ADHD. Måske former dit liv sig ikke som forventet og du får brug for hjælp.

Som ex. folkeskolelærer ved jeg hvor stor en indsats man gør for børn med særlige behov i dag. For mange år siden var jeg et af de børn. Dengang gjorde man ikke noget. I dag er jeg voksen og man gør stadig ikke noget.

Børn med særlige behov som fx ADHD bliver på et tidspunkt voksne. ADHD forsvinder ikke, det er en stationær tilstand.

Næste gang du afgiver din stemme til folketingsvalg eller kommunalvalg så tænk lige på hvem du helst vil have til at bestemme hvis du, din familie eller dit barn skulle få brug for hjælp fra det offentlige!

I dag da jeg vågnede kunne jeg mærke, at nu skulle der ske noget. Jeg har hvilet nok og vil i gang med nogle projekter. Jeg gik i bad og mens jeg stod under bruseren tænkte jeg, at mit mine badeværelse trænger til en make-over. Jeg har også fået den idé i hovedet, at jeg sagtens selv kan lave det.

Der sker ikke noget i min dagpengesag i januar, så hvorfor ikke bruge tiden fornuftigt.

Jeg husker tydeligt min første lejlighed. Her havde jeg også et lille bitte bad/toilet som trængte til en kærlig hånd. En dag da en flise falder af, får jeg samme gode idé som i dag. Jeg går med det samme i gang med at rive alle fliserne ned. Senere samme dag står jeg med et ubrugeligt badeværelse som jeg ikke selv kan finde ud af at lave. Heldigvis havde jeg dengang en flink kollega som hjalp mig.

Enten er jeg blevet bedre til at styre mine impulser, eller også har jeg lært noget fra dengang, for jeg sidder her foran computeren i stedet for at rive fliser ned. Jeg vil prøve at finde en der kan hjælpe eller vejlede mig i hvordan jeg gør.

Hvis der skulle side en murer eller handyman derude som har lyst til at hjælpe tager jeg glædeligt imod hjælpen.

I mellemtiden vil jeg søge lidt på nettet for at blive klogere på hvordan man murer et badeværelse op, hvilke materialer man skal bruge osv. Jeg er faktisk i gang med at strukturere opgaven. Det er noget helt nyt for mig. Måske er alt håb ikke ude for  min lille adhd-hjerne.

Nogle gange er dette en fordel. Jeg er ofte blevet rost for min handlekraft og evne til at træffe hurtige beslutninger.

Andre gange er det ikke så heldigt. Jeg har rodet mig ud i mange underlige situationer fordi jeg ikke har nogen impulskontrol.

Jeg har ikke besluttet mig for hvor ærlig jeg vil være om min fortid på denne blog. Den er indtil videre ret anonym så jeg overvejer at være ærlig overfor mig selv og bloggen. Min usikkerhed består i om det vil komme tilbage senere og for at sige det på godt gammeldaws english “Bite me in the ass”

Under alle omstændigheder skal denne side rumme indlæg om konsekvenser, gode og dårlige.