Russell Barkley (RB) skriver, at jo flere spørgsmål du kan svare ja til, des større er sandsynligheden for, at du har ADHD.

ADHD kan få folk til at bruge en hel månedsløn, årsopsparing eller næste termins betaling på noget de har lyst til her og nu. Det er som om det er helt uimodståeligt. ADHD kan få folk til at sige og gøre alt muligt som de senere fortryder.

Mange vil sige, men jeg kan umuligt have ADHD for jeg er ikke hyperaktiv. Min bror (eller søster, nevø, barndomsven, klassekammerat) havde ADHD og var konstant rastløs, hyperaktiv og altid i centrum på en pinlig måde. Sådan er jeg ikke.

Man behøver ikke være hyperaktiv for at have ADHD.

Én af de ting man er begyndt at forstå omkring voksen ADHD er, at hyperaktiviteten ses mere hos børn der har lidelsen, men som årene går og barnet bliver ældre aftager det mere og mere. Ofte er det eneste der er tilbage af rastløsheden en følelse af rastløshed og et behov for hele tiden at være i gang med et eller andet.

Kort og godt, hvis du har en mistanke om, at du evt. har ADHD så få det undersøgt, der er hjælp at hente.

Hvor længe har du haft problemer?

Hvis du kun har haft symptomerne i en kortere periode er sandsynligheden for at du har ADHD lille.

98 % af alle dem der blev diagnosticeret med ADHD på steder hvor RB er tilknyttet, havde symptomer før de fyldte 16 år.

Hvis du ikke kan huske om du havde symptomer så spørg nogen der kender dig godt. Dine forældre, bror, søster eller barndomsven.

Man kan sagtens have en høj intelligens og samtidig have ADHD. Men en høj intelligens kan ikke beskytte én mod de vanskeligheder ADHD medfører.

Det er ikke nok med en høj faglig intelligens i forbindelse med familie relationer, sociale relationer, at færdes i trafikken, i forhold til kriminalitet og stofmisbrug, parforhold og ægteskab. Ja faktisk i alle relationer i det hele taget.

Børn og teenagere som RB har fulgt ind i voksenlivet er ofte ikke klar over omfanget af deres egne symptomer eller hvor meget disse symptomer har påvirket deres liv. Det er ikke før 27-32 års alderen, at  voksne med ADHD får den samme opfattelse af sig selv som andre har af dem.

Hvad er dine symptomer?

RB skriver en række symptomer som du kan krydse af hvis de passer på dig. Han understreger dog, at du kun kan få vished om du virkelig har ADHD ved at blive udredt hos en professionel. Checklisten er blot en start.

Hvordan påvirker disse symptomer dit liv?

ADHD er ikke noget du enten har eller ikke har. Det er ikke som graviditet. Det er mere som højde eller intelligens. Man kan have ADHD i svær eller mindre grad. Der er også forskel på hvordan ADHD påvirker i barndommen og i voksenlivet.

Typiske barndoms problemer   

1. Familie stress, konflikt.
2. Dårlige relationer til venner.
3. Få eller ingen nære venskaber.
4. Forstyrrende opførsel i butikker og andre offentlige steder i den grad at du bliver bedt om ikke at komme igen
5. Ringe hensyn til personlig sikkerhed/kommer ofte til skade pga uheld.
6. Langsom udvikling af egenomsorg, at tage vare på sig selv.
7. Forsinket udvikling af personligt ansvar.
8. Klarer sig ikke godt i skolen, eller lever ikke op til sit potentiale.
9. Markant færre år i uddannelssystemet.

Typiske teenage og voksen problemer

1. Nedsat arbejdsevne.
2. Hyppige jobskift.
3. Risikabel, sexuel adfæd/større risiko for teenage graviditet og kønssygdomme.
4. Til fare for andre i trafikken (kører for hurtigt, mange uheld).
5. Vanskeligheder med at klare økonomien (impulskøb, overtræk på kontoen, får ikke betalt af på lån, lille eller ingen opsparing).
6. Problemer i parforhold og ægteskab.
7. Problemet er ikke lige så hyppigt hos voksne.
8. Antisociale aktiviteter (lyver, stjæler, slås) som fører til hyppig kontakt med politi, arrestationer og i endog fængsel, ofte med større risiko for brug og misbrug af stoffer.
9. Generelt mindre sund livsstil (mindre motion, stillesiddende selvunderholdning, som videospil, tv, internet surfing; overspisning eller bulimi, dårlig ernæring; større brug af cigaretter og alkohol) og som konsekvens deraf, større risiko for hjerte kar sygdomme.

Hvis du stadig tror du har ADHD er det nu du bør opsøge din læge og blive henvist til en specialist.

ADHD er som udgangspunkt ikke noget at råbe hurra for, det er et handicap, men når jeg nu engang er født med det her handicap synes jeg det er vigtigt at fokusere på det positive.

Pga min impulsivitet har jeg fået en masse oplevelser som jeg nok ikke havde fået uden ADHD. Da jeg gik på lærer seminariet og skulle i 3. års praktik købte jeg en billet til et sted på den anden side af jordkloden. 3. års praktikken er fri praktik, dvs man må tage i praktik lige hvor man har lyst til. Det behøver ikke være en folkeskole og det behøver ikke være i Danmark. Jeg havde været til et foredrag om den 9. indsigt i Astrologihuset i Valby og kvinden der holdt fordraget fortalte noget om, at hvis man ville have noget til at ske skulle man handle aktivt, fx ved at sige det højt eller købe en billet til det sted man ville hen. Så ville alt falde på plads af sig selv.

Alting faldt faktisk også på plads af sig selv og jeg boede gratis hos en lokal familie i 6 uger. Jeg underviste i en engelsktalende skole, bl.a. underviste jeg en 5. klasse i dansk og der blev skrevet en artikel om mig i den lokale avis.

Senere endte det med, at jeg faktisk fik startet en tradition med, at andre danske lærerstuderende hvert år tog i 3. års praktik til “min” udenlandske skole.

Da jeg startede på lærerseminariet, arbejdede jeg samtidig som tilkalde vikar på forskellige skoler i nærheden af min bopæl. En af skolerne havde et overtal af børn med “særlige” behov og kom fra socialt belastede familier. Jeg havde en del samarbejde med skolens leder fordi jeg også hjalp hende med enkelte kontor opgaver. Grunden til at jeg stadig husker hende den dag i dag er pga en kommentar hun kom med en af de første dage jeg arbejdede på skolen. Hun sagde: “Hvor er det vidunderligt med en vikar der kan tænke selv”.

Da jeg var færdiguddannet lærer og blev fastansat på en skole følte jeg mig næsten altid konstant stresset. Alligevel har jeg holdt fast i nogle af de positive oplevelser. Flere af mine kollegaer gav udtryk for, at de synes jeg var en god lærer og at de gerne ville arbejde sammen med mig.

Fordelen ved at have ADHD, er jo at man har det med at blive MEGET engageret når man falder over et emne som interesserer én og det engagement har det med at smitte.

At det så også har en bagside vil jeg slet ikke komme ind på her.

Min ADHD type “kan selv – vil selv” og det har faktisk været en fordel i mange situationer. Jeg har altid kaldt en spade for en spade og nægtet at finde mig i uretfærdigheder og forskelsbehandling. Jeg synes ikke der er nogen der er mere eller mindre værd end mig og jeg vil ikke finde mig i, at blive mobbet eller forskelsbehandlet fordi jeg ikke er god til “politik” (slikke røv på dem længere oppe i hierarkiet).

Før i tiden vidste jeg ikke hvorfor jeg var så “rebelsk” og handlekraftig. Nu ved jeg, at det er fordi jeg har ADHD og måske også har en snert af det Russel Barkley kalder “oppositional defiant disorder” (trodsighedsforstyrrelse).

Heldigvis har jeg en rimelig intelligens og evnen til at se tilbage og reflektere. Samtidig har jeg fået den ro jeg har behov for og den rette medicinering så jeg ikke længere er ustyrlig impulsiv.

Og vigtigst af alt: Russel Barkleys Rule 8: Have a sense of humor (vær humoristisk/hav selvironi)!

Faktum nr. 1:

ADHD er en reel lidelse!

Næsten alle medicinske-, psykologiske- og uddannelsesmæssige organisationer i USA har for længst konkluderet, at ADHD er en reel lidelse.

Disse organisationer konkluderede også, at børn, unge og voksne med ADHD har gavn af den rette støtte og behandling.

Kilde: 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

Faktum nr. 2:

ADHD er en ikke-diskriminerende lidelse!

ADHD er en ikke-diskriminerende lidelse. Den påvirker mennesker på alle alderstrin, uanset køn, intelligens, religiøs overbevisning og social baggrund.

I 2011 rapporterede “The Centers for Disease Control and Prevention”, at 9,5 % af børn i USA er blevet diagnosticeret med ADHD. (8) Drenge bliver diagnosticeret 2 – 3 gange så ofte som piger.

“The Harward/NIMH National Comorbidity Survey Replication” fandt, at 4,4 % af den voksne befolkning i USA mellem 18 – 44 år, oplever symptomer og nedsat funktionsevne. (9)

ADHD, AD/HD og ADD henviser alle til samme lidelse.

Den eneste forskel er, at nogle mennesker er hyperaktive og impulsive, mens andre ikke er det.

Faktum nr. 3:

At diagnosticere ADHD er en kompleks proces!

For at diagnosen ADHD kan tages i betragtning, skal personen have udvist en lang række symptomer, haft betydelige problemer med at få dagligdagen til at fungere på flere af livets store områder (arbejde, skole og/eller familie og venner) og have haft symptomerne i mindst 6 måneder.

Mange af symptomerne ligner almindelig adfærd, som blot virker ekstrem, hvilket komplicerer den diagnostiske proces. Derudover er der en lang række andre lidelser, der minder om ADHD. Det er derfor nødvendigt at overveje andre mulige årsager til symptomerne, inden man stiller diagnosen ADHD.

Det, der adskiller ADHD fra andre lidelser er, at symptomerne er overdrevne, gennemgribende og vedvarende. Det vil sige, at adfærden er mere ekstrem, viser sig i flere sammenhænge og fortsætter med at dukke op gennem hele livet.

Der findes ikke en bestemt test, der kan bekræfte, om en person har ADHD. I stedet benytter man en række forskellige værktøjer til at stille diagnosen. Det vigtigste er oplysninger om personen og hans eller hendes adfærd og miljø. Hvis personen opfylder alle kritterierne for ADHD (10, 11), vil han eller hun få diagnosen ADHD.

Faktum nr. 4:

Lidelser der påvirker den mentale sundhed kan forekomme sammen med ADHD!

•   Op til 30 % børn og 25 – 40 % voksne med ADHD har en sameksisterende angstlidelse. (12)

•   Eksperter hævder, at op mod 70 % af personer med ADHD, ligeledes vil blive behandlet for depression på et eller andet tidspunkt i deres liv.(13)

•   Personer med ADHD er 2 – 3 gange oftere påvirket af søvnforstyrrelser end dem uden ADHD. (14)

Faktum nr. 5:

ADHD er uhelbredelig!

ADHD er en problematisk lidelse. (15) I særdeleshed, når den er udiagnosticeret og ubehandlet.

ADHD kan medføre:

•   Problemer med at klare sig godt i skolen og få en eksamen. (16, 17)

•   Problemer på arbejdspladsen, nedsat produktivitet og forringet indtjeningsevne. (18, 19, 20, 21)

•   Problemer med at få parforhold og venskaber til at fungere. (22, 23)

•   Flere færdselsforseelser og trafikulykker. (24, 25, 26, 27)

•   Problemer med overspisning og fedme. (29, 29, 30, 31)

•   Problemer med at indordne sig under loven. (32, 33)

Ifølge Dr. Joseph Biederman, professor i psykiatri på Harvard Medical School, kan det vise sig, at ADHD er en af de mest omkostningsfulde medicinske lidelser i USA:

”Evaluering, diagnosticering og behandling af denne lidelse kan udover at forbedre livskvaliteten også spare samfundet for milliarder af dollars hvert år.” (34)

Faktum nr. 6:

ADHD er ikke nogens skyld!

Man får ikke ADHD pga. dårlig moral, dårlig opdragelse, problemer i familien, dårlige skoler og skolelærere, for meget tv, fødevareallergier eller for meget sukker. Undersøgelser viser, at ADHD i høj grad er genetisk (størstedelen af ADHD-tilfældene har en genetisk faktor). ADHD er en lidelse, hvor symptomerne er knyttet til mange specifikke områder i hjernen. (35)

De faktorer, der viser sig at øge et barns sandsynlighed for at få lidelsen inkluderer køn, familie historie, risici før fødslen, miljø gifte og fysiske forskelle i hjernen. (36)

Faktum nr. 7:

ADHD behandling er omfattende!

De nuværende tilgængelige behandlingsformer har fokus på at reducere ADHD-symptomerne og forbedre funktionsevnen.
Behandlingerne består af medicin, forskellige former for psykoterapi, adfærdsregulering, undervisning eller færdighedstræning og støtte-undervisning. Normalt modtager en person med ADHD en kombination af forskellige behandlingsformer. (37, 38)

(Alle kilder er hentet fra Internettet den 1. september 2011)

1. Mental Health: A Report of the Surgeon General, Chapter 3, Section 4: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. http://www.surgeongeneral.gov/library/mentalhealth/chapter3/sec4.html

2. National Institute of Mental Health: Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://www.nimh.nih.gov/health/topics/attention-deficit-hyperactivity-disorder-adhd/

3. Center for Disease Control and Prevention: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.
http://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/

4. U.S Department of Education Research: Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://www2.ed.gov/rschstat/research/pubs/adhd/

5. American Academy of Pediatrics Children’s Health Topics: ADHD.
http://www.aap.org/healthtopics/adhd.cfm

6. Phelan, K. (2002). World of Distraction: Adult Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.
http://www.ama-assn.org/amednews/2002/03/18/hlsa0318.htm

7. American Academy of Child & Adolescent Psychiatry: ADHD Resource Center.
http://www.aacap.org/cs/ADHD.ResourceCenter

8.  Akinbami, L.J., Liu, X., Pastor, P.N., Reuben, C.A. (2011). Attention Deficit Hyperactivity Disorder Among Children Aged 5–17 Years in the United States, 1998–2009.
http://www.cdc.gov/nchs/data/databriefs/db70.htm

9. National Institute of Mental Health. (2006). Harvard Study Suggests Significant Prevalence of ADHDSymptoms Among Adults.
http://www.nimh.nih.gov/science-news/2006/harvard-study-suggests-significant-prevalence-of-adhd-symptoms-among-adults.shtml

10. Center for Disease Control and Prevention: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Symptoms and Diagnosis.
http://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/diagnosis.html

11. Searight, H.R., Burke, J.M., Rottnek, F. (2000). Adult ADHD: Evaluation and Treatment in Family Medicine.
http://www.aafp.org/afp/20001101/2077.html

12. National Resource Center on ADHD. (2008). What We Know: AD/HD and Coexisting Conditions.
http://www.help4adhd.org/documents/WWK5.pdf

13. National Resource Center on ADHD. (2008). What We Know: AD/HD and Coexisting Conditions:Depression.
http://www.help4adhd.org/documents/WWK5c.pdf

14. National Resource Center on ADHD. (2008). What We Know: AD/HD, Sleep, and Sleep Disorders.
http://www.help4adhd.org/documents/WWK5d.pdf

15. Barkley, R.A., et al. (2002). International Consensus Statement on ADHD.
http://www.russellbarkley.org/content/Consensus2002.pdf

16. Adler, L.A and Cohen, J. (2002). ADHD: Recent Advances in Diagnosis and Treatment.
http://www.medscape.org/viewarticle/443113

17. Biederman, J., Faraone, S.V. (2006). The Effects of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder on Employment and Household Income. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1781280/

18. Adler, L.A and Cohen, J. (2002). ADHD: Recent Advances in Diagnosis and Treatment.
http://www.medscape.org/viewarticle/443113

19. Kessler, R. C., Lane, M., Stang, P. E., Van Brunt, D. L. (2009). The Prevalence and Workplace Costs of Adult Attention Deficit Hyperactivity Disorder in a Large Manufacturing Firm.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18423074

20. Gjervan, B., Torgersen, T., Nordahl, J M., Rasmussen, K. (2011). Functional Impairment and Occupational Outcome in Adults with ADHD.
http://jad.sagepub.com/content/early/2011/06/29/1087054711413074.abstract

21. Biederman, J., Faraone, S.V. (2006). The Effects of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder on Employment and Household Income. http://www.medscape.com/viewarticle/536264

22. Barkley, R.A., Murphy, K., and Fischer, M. (2007). ADHD in Adults, What the Science Says. New York,NY: Gilford Press.

23. Biederman, J., et al (2006). Functional Impairments in Adults with Self-reports of Diagnosed ADHD: A Controlled Study of 1001 Adults in the Community. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16669717

24. Barkley, R.A., Guevremont, D.C., Anastopoulos, A.D., DuPaul, G.J. & Shelton, T.L. (1993). Driving— Related Risks and Outcomes of Attention Deficit Hyperactivity Disorder in Adolescents and Young Adults: A 3- to 5-Year Follow-up Survey.http://pediatrics.aappublications.org/content/92/2/212.abstract

25. Barkley, R.A., Murphy, K.R., Kwasnik, D. (1996). Motor Vehicle Driving Competencies and Risks in Teens and Young Adults with Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://pediatrics.aappublications.org/content/98/6/1089.abstract

26. Snyder, J. (2001). ADHD & Driving: A Guide For Parents of Teens with AD/HD. Whitefish, MO: Whitefish Consultants.

27. Murphy, K. (2006). Driving Risks in Adolescents and Young Adults with ADHD.
http://www.chadd.org/AM/Template.cfm?Section=Attention_Magazine&Template=/CM/ContentDisplay.cfm&ContentID=18730

28. Dukarm, C.P. (2006). Pieces of a Puzzle: The Link Between Eating Disorders and ADD. Washington, DC: Advantage Books

29. Waring, M.E., and LaPane, K.L. (2008). Overweight in Children and Adolescents in Relation to Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: Results From a National Sample.
http://pediatrics.aappublications.org/content/122/1/e1.full.pdf

30. Pagoto, S.L. et al. (2009). Association Between Adult Attention Deficit/Hyperactivity Disorder and Obesity in the US Population. http://www.nature.com/oby/journal/v17/n3/full/oby2008587a.html

31. Dempsey, A., Dyhouse, J. and Schafer, J. (2011). The relationship between executive function, AD/HD, overeating, and obesity.http://wjn.sagepub.com/content/33/5/609.abstract

32. Quily, P. (2011). Up To 45% 0f Prisoners Have ADHD Studies Show. Crime & Jail Are Costly, Treatment Is Cheap.
http://adultaddstrengths.com/2011/01/12/adhd-and-crime-ignore-now-jail-later-15-clinical-studies/

33. Biederman, J., et al (2006). Functional Impairments in Adults with Self-reports of Diagnosed ADHD: A Controlled Study of 1001 Adults in the Community. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16669717

34. Medical News Today. (2005). $77 billion in lost income is attributed to ADHD annually in USA.
http://www.medicalnewstoday.com/releases/24988.php

35. Barkley, R.A., et al. (2002). International Consensus Statement on ADHD.
http://www.russellbarkley.org/images/Consensus 2002.pdf

36. American Academy of Child & Adolescent Psychiatry: ADHD Resource Center.
http://www.aacap.org/cs/ADHD.ResourceCenter/adhd_faqs

37. National Institute of Mental Health: Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://www.nimh.nih.gov/health/publications/attention-deficit-hyperactivity-disorder/how-is-adhd-treated.shtml

38. Center for Disease Control and Prevention: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.
http://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/treatment.html

Fordi jeg havde en høj intelligens forventede jeg selv og andre, at jeg udrettede noget med mit liv. Jeg fik ikke den hjælp jeg havde behov for fordi ingen kunne finde ud af hvad der var i vejen med mig. Det var først da jeg gav slip, opgav kontrollen og lod mit liv sejle, at jeg kom ind på den vej der til sidst skulle lede mig til det sted hvor jeg fik diagnosen ADHD.

Hele mit liv har jeg “spillet skuespil” jeg har skjult hvor hårdt jeg har haft det og når jeg ind imellem ikke orkede mere blev jeg beskyldt for at være doven og umoden. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at passe ind i samfundet og være ligesom alle andre, men med årene blev det sværere og sværere.

For ca. 1 år siden fik jeg tilkendt førtidspension. I starten tænkte jeg, at det ikke nødvendigvis skulle være for evigt, at jeg nu havde fred og ro så jeg måske kunne finde mit “kald”. Men helt ærligt så tror jeg aldrig jeg finder mit “kald”. Min hjerne fungerer ikke ordenligt mere, eller i hvert fald ikke lige så godt som før alle depressionerne. Selvom jeg får medicin har jeg stadig ADHD af svær grad af impulsivtypen. Det at være så impulsiv gør, at jeg har svært ved at have nære relationer til andre. Folk bliver ofte lidt stressede og utrygge i mit selskab fordi det er så tydeligt at jeg har gang i så mange forskellige ting på samme tid. Selv den psykiater der i sin tid bekræftede min ADHD diagnose sagde, at han følte, at han ikke rigtigt kunne stole på mig (tak for kaffe). Jeg er flyvsk og det forvirrer selv de klogeste hoveder.

Min impulsivitet gør også, at jeg næsten interesserer mig for alt. Det betyder også, at jeg ved lidt om rigtigt mange ting, men at jeg samtidig kan have svært ved at fastholde interessen ret længe af gangen. Én ting har jeg dog altid været god til, nemlig at tale og skrive. Jeg har altid været velformuleret, måske er det også derfor at jeg stadig skriver på bloggen og har holdt fast i den gennem hele forløbet.

Mine forventninger til mig selv er ikke længere urealistiske. Jeg har accepteret, at jeg har ADHD og at det er et handicap som ikke forsvinder bare fordi jeg tager medicin og kost tilskud.

Fordi jeg har arbejdet med mig selv i flere år, har læst alt hvad jeg kunne komme i nærheden af om ADHD, kost, medicin og behandling for at få det bedre, har skruet forventningerne til mig selv ned og lært at acceptere, at det er hårdt arbejde at være mig og derfor er den bedste løsning, at jeg er på førtidspension.

Desværre er det ikke alle der kan forstå det. Mennesker som kun kender mig overfladisk og som ikke er klar over alt hvad jeg har været igennem, synes at jeg virker intelligent og velfungerende og derfor burde jeg i det mindste lave lidt. Jeg kan da ikke bare leve resten af mit liv som nasser og kun modtage.

Hvem er det lige der skal vurdere hvor meget jeg kan klare? Før jeg fik pension var jeg stresset, depressiv og overvægtig. Nu har jeg tabt mig, er ikke depressiv længere og tager én dag af gangen, jeg skal ikke nå noget og jeg bestemmer selv farten. Jeg er den eneste der kan vurdere hvor meget jeg kan klare og jeg begår ikke den fejl igen at overbelaste mig selv, for det ender galt. Så inden du dømmer mig fordi jeg er på førtidspension og har fået et godt liv, så spørg dig selv om du kunne tænke dig at bytte liv med mig?

Da jeg for mange år siden gik på lærerseminariet blev jeg ven med én fra min klasse. Vi begyndte at arbejde sammen og samtidig havde vi nogle fælles fritidsinteresser, så vi tilbragte noget tid sammen. På daværende tidspunkt havde jeg bil og derfor tilbød jeg at hente min klassekammerat et par gange. Vi boede et stykke fra hinanden og på et tidspunkt da vi var i praktik var jeg træt af, at skulle køre en omvej hver dag så jeg sagde til hende, at hvis hun ville blive ved med at køre gratis med mig i min bil, måtte hun selv sørge for at transportere sig til min bopæl og det samme gjaldt selvfølgelig på hjemvejen.

Det blev hun meget fornærmet over og vi endte med at blive uvenner.

For et par år siden møder jeg hende igen på Rådhuset. På daværende tidspunkt er jeg i fuld gang med at prøve at få styr på mit liv og opsøger en erhvervsvejleder i Borgerservice. Jeg møder tidligt op, bliver skrevet på venteliste og sætter mig til at vente fordi en anden er kommet før mig og erhvervsvejlederen er optaget. Da jeg har ventet ca. 40-45 minutter bliver han ledig og jeg går hen til hans skrivebord og sætter mig ned. Samtidig kommer der en sur dame hen og insisterer på, at hun skal til fordi hun ikke har tid til at vente længere. Jeg kigger op og ser min tidligere studiekammerat.

Hun er lige så usympatisk som hun var dengang og mere til. Hun stiller sig op og laver en scene fordi hun vil springe mig over, jeg har allerede ventet længe nok og har ADHD så det kan hun godt glemme og erhvervsvejlederen er konfliktsky og kan ikke sige fra så det ender med, at jeg må gøre det.

Bagefter kommer jeg til at tænke, at det er underligt, at jeg lige skal støde ind i hende igen, men kan ikke finde meningen.

For nylig bliver jeg igen konfronteret med den gamle klassekammerat. I samme øjeblik det går op for mig, at det virkelig er hende fyldes jeg af et enormt ubehag. Jeg tænker over det i et par dage og så pludselige går det op for mig, at hun nok også har ADHD!

Den fysiske hyperaktivitet forsvandt i puberteten. I stedet blev jeg doven og ugidelig. Det føltes som om jeg led af ungdomssløvsind og det gik ikke over da jeg kom op i 20érne. Alligevel havde jeg meget svært ved at sidde stille på en stol ret længe ad gangen og der skulle hele tiden ske noget nyt og interessant for at holde liv i min slunkne hjerne. Jeg havde behov for drama, jeg skabte drama og blev tiltrukket af det.

I dag ved jeg at det er fordi en ADHD hjerne virker som en træt hjerne og det har været kroppens måde at holde hjernen vågen på.

Den fysiske hyperaktivitet som er karakteristisk for ADHD børn ændrer sig når man bliver voksen, for man har ikke længere barnets uudtømmelige energi og derfor styrter man ikke rundt på samme måde. Hyperaktiviteten hos voksne med ADHD er ikke længere hyperaktivitet men nærmere en form for rastløshed/uro.

Når jeg forklarer dette til en person der ikke har ADHD hører jeg ofte, at så har han/hun da også ADHD for han/hun kan heller ikke holde ud at sidde til lange møder eller foredrag.

Forskellen er blot, at når man har ADHD er rastløsheden/uroen så kraftig, at den har en negativ effekt på éns tilværelse. Når man er voksen burde man jo kunne styre sig.

Det har jeg desværre haft meget svært ved hele mit liv og er derfor ofte fået at vide, at jeg er meget direkte og nogle gange ligefrem lidt skør og vild.

Men nu ved jeg i det mindste hvorfor og derfor skælder jeg ikke mig selv ud mere. Samtidig håber jeg at flere af jer derude kommer til at forstå så i kan holde op med at skælde ud.

Derfor har jeg fundet ud af, at jeg bliver nødt til at opstille mål for mig selv og have en fast/realistisk tidsramme. På den måde bliver opgaven pludselig mere spænende og lettere at komme i gang med.

Siden jeg fik diagnosen, har jeg fået en masse viden om ADHD. En ADHD hjerne fungerer som en træt hjerne. Når jeg ikke kan sidde stille og koncentrere mig er det fordi min krop laver afledningsmanøvrer for at holde min hjerne vågen og når jeg virker fraværende er det fordi min hjerne er ved at falde i søvn.

Den viden har medført, at jeg ikke længere stiller urealistiske krav til mig selv, eller i hvert fald ikke lige så ofte som før. Hvis jeg ikke får støvsuget hver uge skælder jeg ikke længere mig selv ud. I stedet prøver jeg at finde en løsning på problemet og slipper derfor for hele tiden at glide ind i depression når jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger. I et stykke tid havde jeg en rengøringsdame der kom hver anden uge og gjorde hele lejligheden ren. Jeg har også overvejet, at købe en robotstøvsuger, men synes den er lidt dyr så lige nu støvsuger jeg når jeg orker det.

Det tager tid før diagnosen synker ind og det kræver tålmodighed over én selv fordi man som voksen har tillagt sig en masse vaner for at kompensere for sit handicap. Manglende impulskontrol er noget der forbindes med umodne børn og er derfor nok det sværeste at leve med som voksen især fordi omverden ofte er uforstående overfor det skjulte handicap som ADHD er.

Det jeg har det aller mest svært med, er når ufaglærte udtaler, at der ikke er noget der hedder ADHD og at man kan få sine ADHD symptomer til at forsvinde blot ved at omlægge kosten eller, at ADHD ikke findes og at mine symptomer er opstået fordi min mor spiste en forkert kost da hun var gravid.

Det passer absolut ikke.

Min ADHD forsvinder ikke når jeg ændrer min kost, men jeg kan minimere mange symptomer ved at spise en kost der er rig på protein og undgå for meget kulhydrat, stivelse og sukker. Det hjælper også at dyrke motion især når jeg får sved på panden.

Jeg fandt en ap til min iPhone der hedder 25 ADHD tips, her står i tip nr. 14 at motion er den vigtigste medicin til voksne med ADHD. Videnskaben har vist, at 30-45 minutters daglig motion booster de lave neurotransmitore til deres normale niveau i mindst 2 timer lige efter man har dyrket motion. Man har fundet ud af, at personer er i stand til at huske bedre indenfor disse to timer.

Jeg tackler min ADHD ved at lære mere om ADHD og tilpasse min verden til mig med ADHD i stedet for, at prøve at være som en person uden ADHD og slå mig selv oven i hovedet når det slår fejl. Jeg er blevet et gladere menneske som hviler mere i mig selv fordi jeg samtidig heller ikke går så meget op i hvad andre tænker om mig.

Når jeg vælger at tage kampen op mod Kommunen og systemet, fordi jeg bliver vred og forarget over, at de ikke overholder loven og samtidig behandler de svageste i samfundet med foragt og nedladenhed, er det ikke kun fordi jeg ikke får det jeg peger på.

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at leve i en verden der er så falsk og rådden. Jeg har det meget svært med, at leve med bevidstheden om, at min kommune ikke har noget problem med at malke mig for penge via skat, afgifter mv, men når jeg pludselig får brug for hjælp fordi jeg er syg og har et handicap, så bliver jeg mødt med mistænksomhed og ligegyldighed. De penge jeg i mange år har indbetalt til “demokratiet” bliver brugt til at aflønne inkompetente, kommunale medarbejdere som behandler mig som andenrangsborger .

Jeg er ikke kun vred, forurettet og forarget på mine egne vegne. Jeg er det på demokratiets vegne.

Hvor er demokratiet egentlig blevet af?

Det er druknet i bureaukrati.

Så vågn lige op verden – måske har dit ufødte barn ADHD. Måske former dit liv sig ikke som forventet og du får brug for hjælp.

Som ex. folkeskolelærer ved jeg hvor stor en indsats man gør for børn med særlige behov i dag. For mange år siden var jeg et af de børn. Dengang gjorde man ikke noget. I dag er jeg voksen og man gør stadig ikke noget.

Børn med særlige behov som fx ADHD bliver på et tidspunkt voksne. ADHD forsvinder ikke, det er en stationær tilstand.

Næste gang du afgiver din stemme til folketingsvalg eller kommunalvalg så tænk lige på hvem du helst vil have til at bestemme hvis du, din familie eller dit barn skulle få brug for hjælp fra det offentlige!

I dag da jeg vågnede kunne jeg mærke, at nu skulle der ske noget. Jeg har hvilet nok og vil i gang med nogle projekter. Jeg gik i bad og mens jeg stod under bruseren tænkte jeg, at mit mine badeværelse trænger til en make-over. Jeg har også fået den idé i hovedet, at jeg sagtens selv kan lave det.

Der sker ikke noget i min dagpengesag i januar, så hvorfor ikke bruge tiden fornuftigt.

Jeg husker tydeligt min første lejlighed. Her havde jeg også et lille bitte bad/toilet som trængte til en kærlig hånd. En dag da en flise falder af, får jeg samme gode idé som i dag. Jeg går med det samme i gang med at rive alle fliserne ned. Senere samme dag står jeg med et ubrugeligt badeværelse som jeg ikke selv kan finde ud af at lave. Heldigvis havde jeg dengang en flink kollega som hjalp mig.

Enten er jeg blevet bedre til at styre mine impulser, eller også har jeg lært noget fra dengang, for jeg sidder her foran computeren i stedet for at rive fliser ned. Jeg vil prøve at finde en der kan hjælpe eller vejlede mig i hvordan jeg gør.

Hvis der skulle side en murer eller handyman derude som har lyst til at hjælpe tager jeg glædeligt imod hjælpen.

I mellemtiden vil jeg søge lidt på nettet for at blive klogere på hvordan man murer et badeværelse op, hvilke materialer man skal bruge osv. Jeg er faktisk i gang med at strukturere opgaven. Det er noget helt nyt for mig. Måske er alt håb ikke ude for  min lille adhd-hjerne.

Nogle gange er dette en fordel. Jeg er ofte blevet rost for min handlekraft og evne til at træffe hurtige beslutninger.

Andre gange er det ikke så heldigt. Jeg har rodet mig ud i mange underlige situationer fordi jeg ikke har nogen impulskontrol.

Jeg har ikke besluttet mig for hvor ærlig jeg vil være om min fortid på denne blog. Den er indtil videre ret anonym så jeg overvejer at være ærlig overfor mig selv og bloggen. Min usikkerhed består i om det vil komme tilbage senere og for at sige det på godt gammeldaws english “Bite me in the ass”

Under alle omstændigheder skal denne side rumme indlæg om konsekvenser, gode og dårlige.