En voksens liv med ADHD » handicap

Ting tager tid

CARM — Thu, 26 Jan 2012 13:44:16 +0000

Det er næsten ikke til at forstå, at det er omkring to og et halvt år siden jeg fik diagnosen ADHD og begyndte at få medicin. I starten var det medikinet og ritalin, men stille og roligt begyndte jeg at skifte over til Strattera. Ind imellem supplerer jeg med motiron tabletter, hvis jeg er i pressede situationer hvor jeg har brug for ekstra hjælp.

Strattera er ligesom Concerta den eneste ADHD medicin som ikke er centralnerve stimulerende og den eneste medicin som ikke kan misbruges af narkomaner og andre som tager stoffer for sjov.

Jeg opdagede sidste vinter at jeg havde det bedst med en høj dosis Strattera og i dag tager jeg hver morgen 100 mg.

Det er ikke en mirakel pille som har fået min ADHD til at forsvinde, men den har hjulpet mig med at forstå min ADHD. Jeg har jo hele livet vidst at der var noget i vejen med mig, men jeg vidste ikke hvad og kunne heller ikke selv se hvad der var i vejen. Jeg lærte ikke af de uendelige mange fejltagelser jeg begik og jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle lave om.

Det er som om Strattera har hjulpet mig til at se mig selv i et mere realistisk lys, på både godt og ondt. For min ADHD er den usympatiske slags. I pressede situationer bliver jeg irritabel og snerrer af folk. Hvis der er noget jeg er godt til, så er det at brænde broer. Derfor er mit netværk uendeligt lille.

Fordi jeg nu har været på Strattera i snart 2 år har jeg haft mulighed for at sætte tempoet ned både inde i mit hoved og udenfor. Det er gået op for mig at jeg mangler en intelligens, nemlig den følelsesmæssige.

Det er ikke empati der mangler, men den der lille ubeskrivelige ting folk gør når de mødes. De viser hinanden at de er interesserede i hinanden uden at de egentlig siger det, men som udenforstående er man ikke i tvivl om hvad det er der foregår. Især nu er det gået op for mig, at det er det, der foregår og det er gået op for mig, at det er noget jeg mangler, jeg forstår det ikke. Det er som at bo i et fremmed land hvor man hverken kan tale eller forstå sproget.

Pludselig er det gået op for mig hvilket kæmpe arbejde det har været for mig at prøve, at skjule min manglende forståelse for omverden.

Faktisk tænker jeg, at det grænser til det autistiske, men ikke nok til at det blev opdaget.

1. skridt i Dr. Russell Barkleys bog: Har du ADHD? Kapitel 1

CARM — Fri, 09 Dec 2011 02:39:06 +0000

I starten af afsnittet er der en checkliste hvor man kan sætte kryds ud for de symptomer der passer på én selv. Samtidig er der uddybende forklaringer og det fastslås, at man naturligvis kun kan være 100 procent sikker på at man har ADHD ved at blive udredt hos en professionel.

Russell Barkley (RB) skriver, at jo flere spørgsmål du kan svare ja til, des større er sandsynligheden for, at du har ADHD.

ADHD kan få folk til at bruge en hel månedsløn, årsopsparing eller næste termins betaling på noget de har lyst til her og nu. Det er som om det er helt uimodståeligt. ADHD kan få folk til at sige og gøre alt muligt som de senere fortryder.

Mange vil sige, men jeg kan umuligt have ADHD for jeg er ikke hyperaktiv. Min bror (eller søster, nevø, barndomsven, klassekammerat) havde ADHD og var konstant rastløs, hyperaktiv og altid i centrum på en pinlig måde. Sådan er jeg ikke.

Man behøver ikke være hyperaktiv for at have ADHD.

Én af de ting man er begyndt at forstå omkring voksen ADHD er, at hyperaktiviteten ses mere hos børn der har lidelsen, men som årene går og barnet bliver ældre aftager det mere og mere. Ofte er det eneste der er tilbage af rastløsheden en følelse af rastløshed og et behov for hele tiden at være i gang med et eller andet.

Kort og godt, hvis du har en mistanke om, at du evt. har ADHD så få det undersøgt, der er hjælp at hente.

Hvor længe har du haft problemer?

Hvis du kun har haft symptomerne i en kortere periode er sandsynligheden for at du har ADHD lille.

98 % af alle dem der blev diagnosticeret med ADHD på steder hvor RB er tilknyttet, havde symptomer før de fyldte 16 år.

Hvis du ikke kan huske om du havde symptomer så spørg nogen der kender dig godt. Dine forældre, bror, søster eller barndomsven.

Man kan sagtens have en høj intelligens og samtidig have ADHD. Men en høj intelligens kan ikke beskytte én mod de vanskeligheder ADHD medfører.

Det er ikke nok med en høj faglig intelligens i forbindelse med familie relationer, sociale relationer, at færdes i trafikken, i forhold til kriminalitet og stofmisbrug, parforhold og ægteskab. Ja faktisk i alle relationer i det hele taget.

Børn og teenagere som RB har fulgt ind i voksenlivet er ofte ikke klar over omfanget af deres egne symptomer eller hvor meget disse symptomer har påvirket deres liv. Det er ikke før 27-32 års alderen, at voksne med ADHD får den samme opfattelse af sig selv som andre har af dem.

Hvad er dine symptomer?

RB skriver en række symptomer som du kan krydse af hvis de passer på dig. Han understreger dog, at du kun kan få vished om du virkelig har ADHD ved at blive udredt hos en professionel. Checklisten er blot en start.

Hvordan påvirker disse symptomer dit liv?

ADHD er ikke noget du enten har eller ikke har. Det er ikke som graviditet. Det er mere som højde eller intelligens. Man kan have ADHD i svær eller mindre grad. Der er også forskel på hvordan ADHD påvirker i barndommen og i voksenlivet.

Typiske barndoms problemer

Familie stress, konflikt.
Dårlige relationer til venner.
Få eller ingen nære venskaber.
Forstyrrende opførsel i butikker og andre offentlige steder i den grad at du bliver bedt om ikke at komme igen
Ringe hensyn til personlig sikkerhed/kommer ofte til skade pga uheld.
Langsom udvikling af egenomsorg, at tage vare på sig selv.
Forsinket udvikling af personligt ansvar.
Klarer sig ikke godt i skolen, eller lever ikke op til sit potentiale.
Markant færre år i uddannelssystemet.

Typiske teenage og voksen problemer

Nedsat arbejdsevne.
Hyppige jobskift.
Risikabel, sexuel adfæd/større risiko for teenage graviditet og kønssygdomme.
Til fare for andre i trafikken (kører for hurtigt, mange uheld).
Vanskeligheder med at klare økonomien (impulskøb, overtræk på kontoen, får ikke betalt af på lån, lille eller ingen opsparing).
Problemer i parforhold og ægteskab.
Problemet er ikke lige så hyppigt hos voksne.
Antisociale aktiviteter (lyver, stjæler, slås) som fører til hyppig kontakt med politi, arrestationer og i endog fængsel, ofte med større risiko for brug og misbrug af stoffer.
Generelt mindre sund livsstil (mindre motion, stillesiddende selvunderholdning, som videospil, tv, internet surfing; overspisning eller bulimi, dårlig ernæring; større brug af cigaretter og alkohol) og som konsekvens deraf, større risiko for hjerte kar sygdomme.

Hvis du stadig tror du har ADHD er det nu du bør opsøge din læge og blive henvist til en specialist.

Russel Barkleys bog om at få kontrol over sin voksen ADHD

CARM — Tue, 25 Oct 2011 10:51:29 +0000

For ca. et år siden købte jeg Dr Russel Barkleys bog “Taking charge of adult ADHD”. Den kom med til Thailand og blev sendt hjem igen til Danmark da jeg indså, at den ikke ville blive læst og i øvrigt var for tung at slæbe rundt på.

På daværende tidspunkt virkede min hjerne ikke så godt pga al den stress jeg havde været igennem, så jeg orkede heller ikke rigtigt at beskæftige mig med noget der krævede den mindste smule hjerneaktivitet.

Nu har jeg fået bogen lagt ind på min iPad og den kommer igen med til Thailand. Jeg satser på at få den læst i løbet af vinteren og vil skrive om den her på bloggen. Jeg har allerede bidt mærke i nogle overskrifter som har givet mig lyst til at læse den: “Selvkontrol – Hvordan du får de ting du vil have.” “Kend din ADHD.” “En forklaring, ikke en undskyldning.” “Det er ikke din skyld at du har ADHD, men det er dit ansvar at acceptere det.” “En brugsanvisning til ADHD.” “Hvorfor det giver mening, at prøve medicin.” Osv osv.

Bogen er fuld af guldkorn der kan hjælpe voksne med ADHD i dagligdagen.

Jeg vil gerne dele disse guldkorn med andre voksne med ADHD så vi alle sammen kan få et bedre og lettere liv.

Bagsiden af bogen:

Hvis du er blandt de millioner af voksne med ADHD-eller tror du er, har du brug for de nyeste videnskabelige fakta om sygdommen og dens behandling. Du har brug for praktiske strategier til at hjælpe dig med koncentration, opmærksomhed, at blive organiseret, og få kontrol over dine følelser og handlinger. Og du har brug for effektive måder at udvikle dine styrker og nå dine mål, uanset om det er på jobbet, i familieforhold, eller stræben efter personlig mål. Dr. Barkley beskriver teknikker der er lette at lære, du kan bruge dem hver dag for at styre dine symptomer og opbygge kompetencer der kan hjælpe dig til at få succes. Han giver også klare svar på ofte stillede spørgsmål om medicin og andre behandlinger.

ADHD Awareness Week arbejder for at skabe større bevidsthed, forståelse og respekt for børn, unge og voksne med ADHD og deres familier.

CARM — Sun, 23 Oct 2011 08:37:09 +0000

Arbejdet fortsætter selvom ADHD Awareness Week er lakket mod enden.
Som voksen med ADHD vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at forbedre vilkårene for voksne med ADHD.
Som voksen med ADHD er man overladt til sig selv, der er ingen tilbud om ADHD undervisning eller hjælp/støtte i dagligdagen. Især ikke hvis man er single ADHD’er uden børn.
I min kommune blev jeg henvist til alkoholrådgivningen, selvom jeg ikke er alkoholiker, fordi de var den eneste offentlige instans der havde viden om voksen ADHD og gjorde noget for at hjælpe voksne med ADHD. De gør en kæmpe indsats, men kæmper en daglig kamp mod omverdens uvidenhed.
Heldigvis fortsætter de det gode arbejde og redder mange liv på den konto.
Efter 2-3 samtaler hos alkohol rådgivningen blev jeg præsenteret for diagnosen ADHD, en diagnose som fagfolk på Rigshospitalet ikke kunne stille efter et helt års gruppeterapi og individuelle samtaler.
Min såkaldte psykolog på Rigshospitalet havde mere travlt med at hævde sin status overfor mig. Jeg skulle makke ret og ikke tro jeg var noget, så hun kritiserede mig for ikke at kunne sidde stille på stolen og fordi jeg havde svært ved at lave mindfullness øvelser fra morgenstunden. Det var voksenmobning og inkompetance på et højt plan.
Efter at have fået diagnosen på alkoholrådgivningen sendte kommunen mig til en psykiater som bekræftede diagnosen. Han tilføjede, at jeg har ADHD af svær grad af impulsiv typen.
Pludselig kunne min sagsbehandler også se at jeg havde ADHD og hun undrede sig over, at ingen andre havde set det i de 5 år jeg havde været i systemet.
Efter 5 år orkede jeg ikke mere og søgte førtidspension. Der gik mindre end 3 måneder, så fik jeg tilkendt førtidspension.
Det er nu 14 måneder siden og jeg har i den tid måttet klare mig selv 100%. Jeg har ikke orket, at søge om hjælp igen fordi jeg har fået så mange afslag. Det er udmattende og ydmygende ikke at kunne få den hjælp og støtte man som handicappet borger har brug for og har krag på.
De voksne ADHD’ere der har børn, er anderledes, heldigere stillet. For staten og kommunerne afsætter penge til at hjælpe børn og deres familier med ADHD.
Det er en helt urimelig alders diskriminering.
For nylig blev det slået fast, at en Nordjysk kvinde i 70′erne havde ret til at få en fedme operation selvom hospitalet havde afvist hende pga alder.
Hvis man ikke må alders diskriminere fede mennesker hvorfor aldersdiskriminerer man så personer med psykiske handicap? Er det overhovedet lovligt? Det kunne være spændende at få spørgsmålet prøvet i EU’s menneskerettigheds domstol.

7 ting du bør vide om ADHD

CARM — Sat, 22 Oct 2011 15:12:18 +0000

ADHD Awareness Week lakker mod enden. Formålet med ugen var, at aflive de mange myter omkring ADHD og præsentere omverden for FAKTA om ADHD. Indlægget her kan også læses på ADHD-Awareness-Weeks hjemmeside.

Faktum nr. 1:

ADHD er en reel lidelse!

Næsten alle medicinske-, psykologiske- og uddannelsesmæssige organisationer i USA har for længst konkluderet, at ADHD er en reel lidelse.

Disse organisationer konkluderede også, at børn, unge og voksne med ADHD har gavn af den rette støtte og behandling.

Kilde: 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

Faktum nr. 2:

ADHD er en ikke-diskriminerende lidelse!

ADHD er en ikke-diskriminerende lidelse. Den påvirker mennesker på alle alderstrin, uanset køn, intelligens, religiøs overbevisning og social baggrund.

I 2011 rapporterede “The Centers for Disease Control and Prevention”, at 9,5 % af børn i USA er blevet diagnosticeret med ADHD. (8) Drenge bliver diagnosticeret 2 – 3 gange så ofte som piger.

“The Harward/NIMH National Comorbidity Survey Replication” fandt, at 4,4 % af den voksne befolkning i USA mellem 18 – 44 år, oplever symptomer og nedsat funktionsevne. (9)

ADHD, AD/HD og ADD henviser alle til samme lidelse.

Den eneste forskel er, at nogle mennesker er hyperaktive og impulsive, mens andre ikke er det.

Faktum nr. 3:

At diagnosticere ADHD er en kompleks proces!

For at diagnosen ADHD kan tages i betragtning, skal personen have udvist en lang række symptomer, haft betydelige problemer med at få dagligdagen til at fungere på flere af livets store områder (arbejde, skole og/eller familie og venner) og have haft symptomerne i mindst 6 måneder.

Mange af symptomerne ligner almindelig adfærd, som blot virker ekstrem, hvilket komplicerer den diagnostiske proces. Derudover er der en lang række andre lidelser, der minder om ADHD. Det er derfor nødvendigt at overveje andre mulige årsager til symptomerne, inden man stiller diagnosen ADHD.

Det, der adskiller ADHD fra andre lidelser er, at symptomerne er overdrevne, gennemgribende og vedvarende. Det vil sige, at adfærden er mere ekstrem, viser sig i flere sammenhænge og fortsætter med at dukke op gennem hele livet.

Der findes ikke en bestemt test, der kan bekræfte, om en person har ADHD. I stedet benytter man en række forskellige værktøjer til at stille diagnosen. Det vigtigste er oplysninger om personen og hans eller hendes adfærd og miljø. Hvis personen opfylder alle kritterierne for ADHD (10, 11), vil han eller hun få diagnosen ADHD.

Faktum nr. 4:

Lidelser der påvirker den mentale sundhed kan forekomme sammen med ADHD!

• Op til 30 % børn og 25 – 40 % voksne med ADHD har en sameksisterende angstlidelse. (12)

• Eksperter hævder, at op mod 70 % af personer med ADHD, ligeledes vil blive behandlet for depression på et eller andet tidspunkt i deres liv.(13)

• Personer med ADHD er 2 – 3 gange oftere påvirket af søvnforstyrrelser end dem uden ADHD. (14)

Faktum nr. 5:

ADHD er uhelbredelig!

ADHD er en problematisk lidelse. (15) I særdeleshed, når den er udiagnosticeret og ubehandlet.

ADHD kan medføre:

• Problemer med at klare sig godt i skolen og få en eksamen. (16, 17)

• Problemer på arbejdspladsen, nedsat produktivitet og forringet indtjeningsevne. (18, 19, 20, 21)

• Problemer med at få parforhold og venskaber til at fungere. (22, 23)

• Flere færdselsforseelser og trafikulykker. (24, 25, 26, 27)

• Problemer med overspisning og fedme. (29, 29, 30, 31)

• Problemer med at indordne sig under loven. (32, 33)

Ifølge Dr. Joseph Biederman, professor i psykiatri på Harvard Medical School, kan det vise sig, at ADHD er en af de mest omkostningsfulde medicinske lidelser i USA:

”Evaluering, diagnosticering og behandling af denne lidelse kan udover at forbedre livskvaliteten også spare samfundet for milliarder af dollars hvert år.” (34)

Faktum nr. 6:

ADHD er ikke nogens skyld!

Man får ikke ADHD pga. dårlig moral, dårlig opdragelse, problemer i familien, dårlige skoler og skolelærere, for meget tv, fødevareallergier eller for meget sukker. Undersøgelser viser, at ADHD i høj grad er genetisk (størstedelen af ADHD-tilfældene har en genetisk faktor). ADHD er en lidelse, hvor symptomerne er knyttet til mange specifikke områder i hjernen. (35)

De faktorer, der viser sig at øge et barns sandsynlighed for at få lidelsen inkluderer køn, familie historie, risici før fødslen, miljø gifte og fysiske forskelle i hjernen. (36)

Faktum nr. 7:

ADHD behandling er omfattende!

De nuværende tilgængelige behandlingsformer har fokus på at reducere ADHD-symptomerne og forbedre funktionsevnen.
Behandlingerne består af medicin, forskellige former for psykoterapi, adfærdsregulering, undervisning eller færdighedstræning og støtte-undervisning. Normalt modtager en person med ADHD en kombination af forskellige behandlingsformer. (37, 38)

(Alle kilder er hentet fra Internettet den 1. september 2011)

1. Mental Health: A Report of the Surgeon General, Chapter 3, Section 4: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. http://www.surgeongeneral.gov/library/mentalhealth/chapter3/sec4.html

2. National Institute of Mental Health: Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://www.nimh.nih.gov/health/topics/attention-deficit-hyperactivity-disorder-adhd/

3. Center for Disease Control and Prevention: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.
http://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/

4. U.S Department of Education Research: Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://www2.ed.gov/rschstat/research/pubs/adhd/

5. American Academy of Pediatrics Children’s Health Topics: ADHD.
http://www.aap.org/healthtopics/adhd.cfm

6. Phelan, K. (2002). World of Distraction: Adult Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.
http://www.ama-assn.org/amednews/2002/03/18/hlsa0318.htm

7. American Academy of Child & Adolescent Psychiatry: ADHD Resource Center.
http://www.aacap.org/cs/ADHD.ResourceCenter

8. Akinbami, L.J., Liu, X., Pastor, P.N., Reuben, C.A. (2011). Attention Deficit Hyperactivity Disorder Among Children Aged 5–17 Years in the United States, 1998–2009.
http://www.cdc.gov/nchs/data/databriefs/db70.htm

9. National Institute of Mental Health. (2006). Harvard Study Suggests Significant Prevalence of ADHDSymptoms Among Adults.
http://www.nimh.nih.gov/science-news/2006/harvard-study-suggests-significant-prevalence-of-adhd-symptoms-among-adults.shtml

10. Center for Disease Control and Prevention: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Symptoms and Diagnosis.
http://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/diagnosis.html

11. Searight, H.R., Burke, J.M., Rottnek, F. (2000). Adult ADHD: Evaluation and Treatment in Family Medicine.
http://www.aafp.org/afp/20001101/2077.html

12. National Resource Center on ADHD. (2008). What We Know: AD/HD and Coexisting Conditions.
http://www.help4adhd.org/documents/WWK5.pdf

13. National Resource Center on ADHD. (2008). What We Know: AD/HD and Coexisting Conditions:Depression.
http://www.help4adhd.org/documents/WWK5c.pdf

14. National Resource Center on ADHD. (2008). What We Know: AD/HD, Sleep, and Sleep Disorders.
http://www.help4adhd.org/documents/WWK5d.pdf

15. Barkley, R.A., et al. (2002). International Consensus Statement on ADHD.
http://www.russellbarkley.org/content/Consensus2002.pdf

16. Adler, L.A and Cohen, J. (2002). ADHD: Recent Advances in Diagnosis and Treatment.
http://www.medscape.org/viewarticle/443113

17. Biederman, J., Faraone, S.V. (2006). The Effects of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder on Employment and Household Income. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1781280/

18. Adler, L.A and Cohen, J. (2002). ADHD: Recent Advances in Diagnosis and Treatment.
http://www.medscape.org/viewarticle/443113

19. Kessler, R. C., Lane, M., Stang, P. E., Van Brunt, D. L. (2009). The Prevalence and Workplace Costs of Adult Attention Deficit Hyperactivity Disorder in a Large Manufacturing Firm.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18423074

20. Gjervan, B., Torgersen, T., Nordahl, J M., Rasmussen, K. (2011). Functional Impairment and Occupational Outcome in Adults with ADHD.
http://jad.sagepub.com/content/early/2011/06/29/1087054711413074.abstract

21. Biederman, J., Faraone, S.V. (2006). The Effects of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder on Employment and Household Income. http://www.medscape.com/viewarticle/536264

22. Barkley, R.A., Murphy, K., and Fischer, M. (2007). ADHD in Adults, What the Science Says. New York,NY: Gilford Press.

23. Biederman, J., et al (2006). Functional Impairments in Adults with Self-reports of Diagnosed ADHD: A Controlled Study of 1001 Adults in the Community. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16669717

24. Barkley, R.A., Guevremont, D.C., Anastopoulos, A.D., DuPaul, G.J. & Shelton, T.L. (1993). Driving— Related Risks and Outcomes of Attention Deficit Hyperactivity Disorder in Adolescents and Young Adults: A 3- to 5-Year Follow-up Survey.http://pediatrics.aappublications.org/content/92/2/212.abstract

25. Barkley, R.A., Murphy, K.R., Kwasnik, D. (1996). Motor Vehicle Driving Competencies and Risks in Teens and Young Adults with Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://pediatrics.aappublications.org/content/98/6/1089.abstract

26. Snyder, J. (2001). ADHD & Driving: A Guide For Parents of Teens with AD/HD. Whitefish, MO: Whitefish Consultants.

27. Murphy, K. (2006). Driving Risks in Adolescents and Young Adults with ADHD.
http://www.chadd.org/AM/Template.cfm?Section=Attention_Magazine&Template=/CM/ContentDisplay.cfm&ContentID=18730

28. Dukarm, C.P. (2006). Pieces of a Puzzle: The Link Between Eating Disorders and ADD. Washington, DC: Advantage Books

29. Waring, M.E., and LaPane, K.L. (2008). Overweight in Children and Adolescents in Relation to Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: Results From a National Sample.
http://pediatrics.aappublications.org/content/122/1/e1.full.pdf

30. Pagoto, S.L. et al. (2009). Association Between Adult Attention Deficit/Hyperactivity Disorder and Obesity in the US Population. http://www.nature.com/oby/journal/v17/n3/full/oby2008587a.html

31. Dempsey, A., Dyhouse, J. and Schafer, J. (2011). The relationship between executive function, AD/HD, overeating, and obesity.http://wjn.sagepub.com/content/33/5/609.abstract

32. Quily, P. (2011). Up To 45% 0f Prisoners Have ADHD Studies Show. Crime & Jail Are Costly, Treatment Is Cheap.
http://adultaddstrengths.com/2011/01/12/adhd-and-crime-ignore-now-jail-later-15-clinical-studies/

33. Biederman, J., et al (2006). Functional Impairments in Adults with Self-reports of Diagnosed ADHD: A Controlled Study of 1001 Adults in the Community. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16669717

34. Medical News Today. (2005). $77 billion in lost income is attributed to ADHD annually in USA.
http://www.medicalnewstoday.com/releases/24988.php

35. Barkley, R.A., et al. (2002). International Consensus Statement on ADHD.
http://www.russellbarkley.org/images/Consensus 2002.pdf

36. American Academy of Child & Adolescent Psychiatry: ADHD Resource Center.
http://www.aacap.org/cs/ADHD.ResourceCenter/adhd_faqs

37. National Institute of Mental Health: Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://www.nimh.nih.gov/health/publications/attention-deficit-hyperactivity-disorder/how-is-adhd-treated.shtml

38. Center for Disease Control and Prevention: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.
http://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/treatment.html

Voksen med ADHD og naiv og godtroende

CARM — Mon, 03 Oct 2011 17:21:30 +0000

Hele mit liv har jeg haft en stor udskiftning af venner og bekendte. Pga min impulsivitet er jeg meget åben og imødekommende, nok for åben og imødekommende for det ender ofte med at jeg bliver udnyttet af personer med en lav moral.

Da jeg for mange år siden gik på lærerseminariet blev jeg ven med én fra min klasse. Vi begyndte at arbejde sammen og samtidig havde vi nogle fælles fritidsinteresser, så vi tilbragte noget tid sammen. På daværende tidspunkt havde jeg bil og derfor tilbød jeg at hente min klassekammerat et par gange. Vi boede et stykke fra hinanden og på et tidspunkt da vi var i praktik var jeg træt af, at skulle køre en omvej hver dag så jeg sagde til hende, at hvis hun ville blive ved med at køre gratis med mig i min bil, måtte hun selv sørge for at transportere sig til min bopæl og det samme gjaldt selvfølgelig på hjemvejen.

Det blev hun meget fornærmet over og vi endte med at blive uvenner.

For et par år siden møder jeg hende igen på Rådhuset. På daværende tidspunkt er jeg i fuld gang med at prøve at få styr på mit liv og opsøger en erhvervsvejleder i Borgerservice. Jeg møder tidligt op, bliver skrevet på venteliste og sætter mig til at vente fordi en anden er kommet før mig og erhvervsvejlederen er optaget. Da jeg har ventet ca. 40-45 minutter bliver han ledig og jeg går hen til hans skrivebord og sætter mig ned. Samtidig kommer der en sur dame hen og insisterer på, at hun skal til fordi hun ikke har tid til at vente længere. Jeg kigger op og ser min tidligere studiekammerat.

Hun er lige så usympatisk som hun var dengang og mere til. Hun stiller sig op og laver en scene fordi hun vil springe mig over, jeg har allerede ventet længe nok og har ADHD så det kan hun godt glemme og erhvervsvejlederen er konfliktsky og kan ikke sige fra så det ender med, at jeg må gøre det.

Bagefter kommer jeg til at tænke, at det er underligt, at jeg lige skal støde ind i hende igen, men kan ikke finde meningen.

For nylig bliver jeg igen konfronteret med den gamle klassekammerat. I samme øjeblik det går op for mig, at det virkelig er hende fyldes jeg af et enormt ubehag. Jeg tænker over det i et par dage og så pludselige går det op for mig, at hun nok også har ADHD!

ADHD eller ADD når man er voksen

CARM — Mon, 25 Jul 2011 10:59:44 +0000

Da jeg var lille var der ingen tvivl om, at jeg var hyperaktiv. Alle børn har krudt i røven og at holde styr på et barn som mig med ADHD af impulsivtypen var meget udfordrende for omgivelserne. I dag som voksen har jeg adskillige ar fra dengang, fordi jeg ofte havde så meget fart på at jeg stødte på forhindringer og kom til skade.

Den fysiske hyperaktivitet forsvandt i puberteten. I stedet blev jeg doven og ugidelig. Det føltes som om jeg led af ungdomssløvsind og det gik ikke over da jeg kom op i 20érne. Alligevel havde jeg meget svært ved at sidde stille på en stol ret længe ad gangen og der skulle hele tiden ske noget nyt og interessant for at holde liv i min slunkne hjerne. Jeg havde behov for drama, jeg skabte drama og blev tiltrukket af det.

I dag ved jeg at det er fordi en ADHD hjerne virker som en træt hjerne og det har været kroppens måde at holde hjernen vågen på.

Den fysiske hyperaktivitet som er karakteristisk for ADHD børn ændrer sig når man bliver voksen, for man har ikke længere barnets uudtømmelige energi og derfor styrter man ikke rundt på samme måde. Hyperaktiviteten hos voksne med ADHD er ikke længere hyperaktivitet men nærmere en form for rastløshed/uro.

Når jeg forklarer dette til en person der ikke har ADHD hører jeg ofte, at så har han/hun da også ADHD for han/hun kan heller ikke holde ud at sidde til lange møder eller foredrag.

Forskellen er blot, at når man har ADHD er rastløsheden/uroen så kraftig, at den har en negativ effekt på éns tilværelse. Når man er voksen burde man jo kunne styre sig.

Det har jeg desværre haft meget svært ved hele mit liv og er derfor ofte fået at vide, at jeg er meget direkte og nogle gange ligefrem lidt skør og vild.

Men nu ved jeg i det mindste hvorfor og derfor skælder jeg ikke mig selv ud mere. Samtidig håber jeg at flere af jer derude kommer til at forstå så i kan holde op med at skælde ud.

Sådan tackler jeg min voksen ADHD

CARM — Sat, 23 Jul 2011 19:12:31 +0000

Det er snart ved at være 2 år siden jeg fik diagnosen ADHD og næsten 1 år siden jeg blev tilkendt førtidspension. Indenfor det sidste år har jeg haft færre op og nedture fordi de ting der gør mig stresset er blevet minimeret. Jeg kan selv planlægge min dag og det har både fordele og ulemper. Fordelen er, at jeg ikke behøver foretage mig noget jeg ikke har lyst til og ikke overbebyrder mig selv og ulempen er, at når jeg ikke skal stå til ansvar går jeg hen og bliver meget doven.

Derfor har jeg fundet ud af, at jeg bliver nødt til at opstille mål for mig selv og have en fast/realistisk tidsramme. På den måde bliver opgaven pludselig mere spænende og lettere at komme i gang med.

Siden jeg fik diagnosen, har jeg fået en masse viden om ADHD. En ADHD hjerne fungerer som en træt hjerne. Når jeg ikke kan sidde stille og koncentrere mig er det fordi min krop laver afledningsmanøvrer for at holde min hjerne vågen og når jeg virker fraværende er det fordi min hjerne er ved at falde i søvn.

Den viden har medført, at jeg ikke længere stiller urealistiske krav til mig selv, eller i hvert fald ikke lige så ofte som før. Hvis jeg ikke får støvsuget hver uge skælder jeg ikke længere mig selv ud. I stedet prøver jeg at finde en løsning på problemet og slipper derfor for hele tiden at glide ind i depression når jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger. I et stykke tid havde jeg en rengøringsdame der kom hver anden uge og gjorde hele lejligheden ren. Jeg har også overvejet, at købe en robotstøvsuger, men synes den er lidt dyr så lige nu støvsuger jeg når jeg orker det.

Det tager tid før diagnosen synker ind og det kræver tålmodighed over én selv fordi man som voksen har tillagt sig en masse vaner for at kompensere for sit handicap. Manglende impulskontrol er noget der forbindes med umodne børn og er derfor nok det sværeste at leve med som voksen især fordi omverden ofte er uforstående overfor det skjulte handicap som ADHD er.

Det jeg har det aller mest svært med, er når ufaglærte udtaler, at der ikke er noget der hedder ADHD og at man kan få sine ADHD symptomer til at forsvinde blot ved at omlægge kosten eller, at ADHD ikke findes og at mine symptomer er opstået fordi min mor spiste en forkert kost da hun var gravid.

Det passer absolut ikke.

Min ADHD forsvinder ikke når jeg ændrer min kost, men jeg kan minimere mange symptomer ved at spise en kost der er rig på protein og undgå for meget kulhydrat, stivelse og sukker. Det hjælper også at dyrke motion især når jeg får sved på panden.

Jeg fandt en ap til min iPhone der hedder 25 ADHD tips, her står i tip nr. 14 at motion er den vigtigste medicin til voksne med ADHD. Videnskaben har vist, at 30-45 minutters daglig motion booster de lave neurotransmitore til deres normale niveau i mindst 2 timer lige efter man har dyrket motion. Man har fundet ud af, at personer er i stand til at huske bedre indenfor disse to timer.

Jeg tackler min ADHD ved at lære mere om ADHD og tilpasse min verden til mig med ADHD i stedet for, at prøve at være som en person uden ADHD og slå mig selv oven i hovedet når det slår fejl. Jeg er blevet et gladere menneske som hviler mere i mig selv fordi jeg samtidig heller ikke går så meget op i hvad andre tænker om mig.

Mail fra en kvinde med ADHD

CARM — Wed, 22 Sep 2010 13:05:17 +0000

Kære CARM,

det lyder helt fantastisk for dig (turen til Thailand). Jeg håber du kommer til at nyde det i fuldt omfang.

Hos mig går alting mere end fantastisk godt. Jeg har været igennem et meget intensivt terapeutisk forløb – helt tilfældigt, det kan desværre ikke overføres på andre – og føler nu at hele mit liv giver mening, og at jeg er et fantastisk heldigt menneske. Selv mine handicaps ser jeg i dette lys. Jeg er glad for både de evner og de begrænsninger jeg har.

Så altså jeg har været fantastisk heldig, hov forresten det går lige op for mig, at du har haft en afgørende indflydelse på dette held, for det hele startede vist med, at jeg lyttede til Russell Barkley pga. af det link, du har lagt ud på din blog.

Super mange tak – du aner ikke, hvad det har betydet for mig og min familie og sandsynligvis en masse andre mennesker, forhåbentlig også for dig på et senere tidspunkt. Uden din blog havde jeg gået resten af mit liv og været små- eller stordeprimeret, men nu tror jeg alting løser sig på en eller anden måde, og at jeg nok skal få et meningsfyldt liv, ikke bare nu, men også fremover.

Jeg ville frygtelig gerne fortælle dig mere så hurtig som muligt (du ved ADHD), men jeg skal til møde med kommunen idag, og jeg skal også se min psykiater og begge dele kræver af forskellige grunde en masse forberedelse, som jeg sidder og laver nu.
Kærligst og tusind mange overdådige og respektfulde og alt muligt andet tak.

Capricornia

PS: Du har ingen anelse om hvor mange menneskers liv din blog har ændret og vil ændre i positiv og i nogle tilfælde (mindst fire – sandsynligvis fem) afgørende retning.Foreløbig har den i hvert fald haft stor betydning for syv (mig selv inklusive).

Bliv ved med dit arbejde med bloggen det er mere meningsfyldt end du tror.

Pga. min nye situation (ikke arbejdsmæssige – den er den samme som før, men det har jeg ikke tid til at beskæftige mig med lige nu) har jeg fået vanvittigt travlt, så jeg har ikke tid til at bidrage til din blog foreløbig, men som jeg kan forstå klarer du det også ganske godt på egen hånd.

Hvor jeg før syntes det var imponerende (synes jeg stadigt – respekt!), at du kunne holde gang i denne blog, synes jeg nu at det er vanvittigt vigtigt at du fortsætter. Så please fortsæt, det er ikke alt der er lige vigtigt for alle at høre, men det er umuligt at sige, hvad der er vigtigt for hvem – så bare fortsæt på samme måde som hidtil, med blandede billeder af dine tanker, dit daglige liv og informationer, du falder over, som er vigtige.

Fortsæt – fortsæt – fortsæt – du har betydning – masser af betydning!

Jeg er dybt rørt over denne mail.

Hvad mere kan jeg ønske mig? Intet job, fritids interesse eller uddannelse har nogensinde givet mig denne form for anerkendelse. Jeg er dybt rørt og stolt og mere motiveret end nogensinde til at fortsætte bloggen.

Tak Capricornia og Russell Barkley

Verden smiler til mig

CARM — Mon, 13 Sep 2010 18:35:33 +0000

Her på det sidste oplever jeg at mennesker på min vej, i supermarkedet, svømmehallen og i lyskrydset når jeg holder for rødt på cyklen, kigger meget på mig og når jeg får øjenkontakt med dem smiler de.

Hvorfor er folk pludselig så venlige, smilende og imødekommende overfor mig?

I starten tænkte jeg, måske er det en person jeg kender et eller andet sted fra. Men det fortsætter og jeg kender simpelthen ikke alle de mennesker.

Jeg er kommet frem til, at det måske har noget at gøre med min udstråling, min måde at se ud på og den måde jeg er på.

I dag da jeg læste i en rejseguide gik op for mig, at jeg har igennem flere år har inkorporeret den buddhistiske tankegang mere og mere i mit liv og min hverdag.

Man kan ikke flygte fra smertelige tab, sygdom, alder eller død og derfor kan man lige så godt bestræbe sig på, at gøre livet så behageligt som muligt.

Hele mit liv har jeg søgt efter en forklaring på hvad der var galt med mig. For et års tid siden fik jeg omsider forklaringen – ADHD.

ADHD kan ikke trænes væk, kan ikke bearbejdes væk hos psykologen og forsvinder ikke hvis man tager medicin.

Men nu ved jeg i det mindste, at problemet er ADHD og kan derfor rette mit liv ind efter det. Jeg skal ikke længere “tage mig sammen” og stille krav til mig selv som er urealistiske.

En person der mangler begge ben og sidder i rullestol indretter på en måde så handicappet hæmmer h*n så lidt som muligt i dagligdagen. Ingen fornuftige mennesker siger til personen uden ben, at h*n skal tage sig sammen.

Mai pen rai.