I skrivende stund må jeg dog indrømme, at jeg har fået styret min gør-det-selv lyst.

Jeg har båret omkring 60 Ikea poser fyldt med fliser og mørtel ned fra 4. sal.

Jeg har knoklet med min seje hammerboremaskine og fået fjernet 2 lag fliser (det var noget seriøst klamp der var lavet). I “gamle dage” brugte man ikke fliseklæb, nææ man brugte mørtel, så det skulle også ned.

Men jeg klarede den. Imorgen kommer mureren og pudser det hele fint op, så jeg selv kan sætte fliser op.

Jeg er pisse stolt af min præstation. Når mit lille københavner bad/toilet engang er færdigt vil jeg hver dag kunne glæde mig over, at jeg selv har lavet det.

Nogle gange er det ikke så dårligt at have ADHD, især ikke når man kan tage sig sammen til at udføre de drømme og idéer man har.

Jeg har så mange ufærdige projekter kørende i øjeblikket at jeg ikke kunne beslutte mig for hvor jeg skulle starte. Selvfølgelig valgte jeg  at starte med et af de projekter jeg ikke selv er herre over.

Det er ved at være 2 uger siden, jeg var til PDA gennemgang hos Center For Syn Og Kommunikation, og de har stadig ikke sendt min ansøgning om valg af PDA til kommunen. Jeg prøvede at kontakte den ansvarlige igen, men hun tog ikke sin telefon. Derefter ringede jeg til hendes chef, for at få oplyst den generelle sagsbehandlingstid for den slags sager. Jeg fik en sludder for en sladder om systemer der var nede osv. osv.

Da jeg havde fået det ud af verden var jeg endnu mere irriteret. Jeg gik ud i køkkenet og satte Enia på iPod Hi Fi´et, fandt sandpapir, spartel og spartelmasse frem og gik i gang med at ordne fodpaneler og andre småting jeg havde udskud i alt for lang tid.

Det er ufatteligt befriende at glemme alt og bare fordybe sig i et “gør det selv”  projekt. Efter et stykke tid var jeg ikke stresset og irritabel mere, jeg var et med spartelmassen. Ikke noget med at sjuske og få det overstået i en fart. Langsomme bevægelser og lige så mange gentagelser som var nødvendigt før resultatet blev perfekt og lige som jeg ville have det. Jeg tog fingre og hænder i brug der hvor det var nødvendigt.

Imens jeg lå på køkkengulvet, med hænderne smurt ind i spartelmasse og lyttede til Enia, tænkte jeg, at det er min måde at meditere på.

Nogen mediterer ved at sidde i skrædderstilling med lukkede øjne, andre ligger på en sømmåtte, men jeg mediterer og slapper af når jeg laver praktiske, håndværksmæssige opgaver i min lejlighed.

Egentlig handler meditation vel også bare om opmærksomt nærvær. At være 100% til stede i det man er i gang med.

Så hvis du en dag møder en eller anden irriterende type, der spørger dig hvorfor du ikke kan være i din egen krop, fordi du ikke kan sidde musestille på en stol med lukkede øjne, men hellere vil løbe, skrige, spartle eller noget andet. Så spørg hende, om hun har brug for hjælp, til at få det kosteskaft ud, som hun åbenbart har siddende bagi.