Det startede da jeg begyndte at arbejde som lærer og efter kun en måned havde følelsen af, “Hvis det her er sådan, at resten af mit liv kommer til at se ud, vil jeg gerne have det overstået NU”.

Jeg kontaktede selvfølgelig min læge og sad stortudende foran ham og forklarede hvordan jeg havde det. Han udskrev “lykkepiller” og jeg holdt den kørende på piller i et års tid.

Fra det øjeblik jeg begyndte at spise “lykkepiller” begyndte min vægt at stige. Jeg er en høj og velproportioneret kvinde. Er 182cm høj og dengang vejede jeg 82 kg og alt sad som det skulle, måske fordi jeg altid har motioneret og dyrket sport.

Jeg har flere gange trappet “lykkepillerne” ned. Helt ned og væk. Men pga udiagnosticeret ADHD og co morbiditeter røg jeg hver gang ud i en ny depression.

Det endte med, at jeg vænnede mig til at være overvægtig pga antidepressiva og fordi min omgangskreds altid sagde, at jeg jo var høj og kunne bære det.

Nu gider jeg bare ikke være fed mere. Men det er desværre ikke så nemt at smide vægten som det var før i tiden.

Jeg har fået konstateret laktose intolerance hvilket udelukker nupo og De Danske Vægtkonsulenter + så meget andet. Slankepiller er “no-go” pga bivirkninger og fordi man ikke kan få nogen der virker mere.

Jeg har derfor kontaktet min læge som har henvist mig til en kommunal diætist. Samtidig har jeg bestilt en tid hos det kommunale sundhedscenter hos en person som skal hjælpe mig med at finde den rette træning.

Som prikken over iét har jeg booket en fly billet til Bangkok i Thailand. Jeg rejser i november og bliver der i ca. 3 måneder. Jeg havde tænkt mig et tage på et detox ophold hvor jeg kunne rense ud, smide nogle kg og ændre vaner. Men i dag talte jeg med lægen som frarådede det fordi det indebar faste som hun mente kunne være skadeligt for min ADHD.

Det passer mig nu fint. Har ikke lyst til at planlægge alt for meget. Gider ikke stresse for at nå noget. Vil hellere have mulighed for at rejse rundt med min rygsæk fra sted til sted som det passer mig.

Men jeg skal stadig tabe mig og nu har jeg fået en tid hos diætisten i september.

I dag har jeg lånt en bog på biblioteket som sætter tankerne i gang. “Kost og hyperaktivitet ADHD – DAMP” af ernæringsekspert Karen Nørby. Jeg kan kun anbefale at I læser bogen. Man bliver både oplyst og  lidt forvirret.

Man får bekræftet at ADHD er en forbandelse og ikke en gave og at det er pisse besværligt at have ADHD.

Jeg vejer lige nu 105 kg og vil fremover skrive om kampen mod kiloene her på bloggen. Jeg glæder mig usigeligt til at ligge på stranden i Thailand og lytte til lydbøger i min iPhone, svømme, vandre osv.

Min rejse til Thailand er en form for rekreation og samtidig en rejse der skal hjælpe mig af med den overvægt der dukkede op samtidig med ADHD – depressionerne.

Som det kan læses i forrige indlæg blev jeg sidst super stresset over en  e-mail og en stresset læges uheldige måde at formulere sig på.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg bliver så stresset og har søgt efter en forklaring.

Torsdag var jeg på stranden og havde der en meget spænende samtale med en pige,  som også har haft for meget stress i sit liv. Hun er kost og ernærings terapeut og fortalte mig lidt om binyretræthed og hvad man kunne gøre for at afhjælpe problemet.

Noget af det første man bør gøre ved binyretræthed er at droppe alle stimulanser. Kaffe, sort te, alkohol, slik og ren sukker.

Det gælder om, at være skånsom ved kroppen. Ikke fylde ting på den som kræver for meget arbejde at omsætte og udrense.

Binyrerne er to selvstændige organer, der som “hatte” sidder oven på nyrerne. De består af to sammenbyggede endokrine kirtler. den ene er binyrebarken og den anden binyremarven.

I marven dannes aminosyrehormonerne adrenalin og noradrenalin, imens barken, der er opbygget af tre lag, står for produktionen af forskellige steroidhormoner. Det yderste lag i barken danner mineralokortikoider, det mellemste glukokortikoider og det inderste kønshormoner.

Det vigtigste glukokortikoid er kortisol, der har betydning for kroppens evne til at modstå en række fysiske og psykiske påvirkninger, der kan beskrives som langtidsstress. Det kan være kulde, ekstrem varme, sygdom, operation, faste, graviditet, tab af et nært familiemedlem, skilsmisse osv.

Alle sådanne påvirkninger fører til øget frigørelse af ACTH fra hypofysens forlap, og dermed til øget fabrikation af kortisol i binyrebarken.

I stress-situationer af længere varighed hjælper kortisol kroppen ved bl.a. at opretholde forsyningen af næringsstoffer. Dette opnås ved påvirkning af især kulhydrat- og proteinstofskiftet, men også inddirekte af fedtstofskiftet.

Kortisol har modsat virkning af insulin – det hæver nemlig blodsukkerværdien. Det sker ved, at kortisol nedbryder protein og dermed frigør aminosyrer. Aminosyrerne kan herefter omdannes til glukose i leveren og udtømmes i blodbanen.

Jeg ved endnu ikke meget om binyretræthed, men kan forestille mig, at en træt binyre ikke producerer nok kortisol hvilket medfører, at man bliver særligt udsat for stress.

Jeg har søgt informationer om binyretræthed og har fundet mange interessante oplysninger.

Især en blog Stress er også en fysisk sygdom fik mig overbevist om, at der måske er noget om snakken. Thomas Falkenberg, som har forfattet bloggen, skriver her om personlige erfaringer med binyretræthed og fortæller samtidig om hvor man kan søge oplysninger og hvad man selv kan gøre for at få det bedre.

Han nævner en bog: “Binyretræthed” skrevet af Dr. James l Wilson.

Pudsigt nok har jeg fået en mail fra Helsemin hvor netop denne bog er på listen over søndagstilbud for medlemmer til kr. 149,- imorgen søndag den 20. juni 2010.

Jeg har været inde på James L Wilsons hjemmeside og erfaret, at jeg har alle symptomer på binyretræthed.

Derfor har jeg besluttet, at jeg vil cykle ind til Helsemin imorgen og købe bogen “Binyretræthed” af Dr. James L Wilson.

Så dette bliver ikke det sidste indlæg om dette emne.

Links om binyretræthed:

http://www.adrenalfatigue.org/

http://stresserogsaaenfysisksygdom.blogspot.com/

http://binyretraethedadrenalfatigue.blogspot.com/

Det er blevet til et længere indlæg som stadig ikke er færdigt, så her er den korte version.

Jeg er helt færdig med pasta, kartofler, ris og andre stivelsesholdige produkter i samme kategori.

Farvel til laktose FOR EVER. Farvel til hvede og farvel til sukker.

Jeg håber at jeg på sigt bliver stærk nok til at kunne sige farvel til kaffe og tilsætningsstoffer.

I dag trænede jeg 1 times cardio i Fitness.dk i Valby, imorgen gør jeg det igen.

Musikken der fik min puls op i dag og som har fået den op mange gange: Olive presents…

Alligevel har jeg følt mig forbavsende frisk og rolig i dag. Jeg har været i en situation hvor jeg normalt ville reagere impulsivt og emotionelt. I stedet reagerede jeg roligt og fornuftigt, men samtidig bestemt uden at miste min selvrespekt.

Indtil videre er min erfaring, at jo mindre jeg spiser, des bedre har jeg det.

Jeg spiser mindre fordi jeg skal undgå laktose, hvede og sukker. For at undgå disse ting skal jeg lave alt maden selv og da det ikke er altid, at jeg kan tage mig sammen til det må jeg spise frugt og grønt og i det hele taget mindre.

Næste skridt må være, at komme i så god form, at jeg træner 1 time dagligt

Jeg har på 12 dage tabt 4,5 kg. Det er en bivirkning jeg ikke kan klage over. Forleden var jeg til dyrlægen med mine to misser. De vejer ikke en gang 4,5 kg til sammen og alligevel føltes det tungt at bære dem.

Siden jeg gik i gang med eksperimentet har jeg haft en kortere lunte end jeg har haft længe. Jeg har erfaret at jeg er sukkerjunkie. Det er bare så svært at undvære sukker, måske fordi der næsten er sukker i alt og fordi sukker er lige så vanedannende som kokain.

Jeg fortsætter helt klart eksperimentet, som ikke er et eksperiment mere.

Hvis der sidder en ernæringsterapeut derude som har lyst til at hjælpe mig med eksperimentet er jeg ikke for fin til at tage imod hjælp

Hun har de samme erfaringer med laktose, gluten som jeg måske endnu mere fordi hun har en søn med ADHD som hun tydeligt kan se forandringer hos hvis han får noget af det “giftige”.

Det er altså noget med de der morfinpeptider som kroppen danner når vi spiser disse ting. Morfin er noget der bedøver og sløver. Det meste af mit liv har jeg levet i en osteklokke med kronisk ungdomssløvsind og har kun fået det værre med årene.

Maveproblemer næsten dagligt – tiltagende stress og uro i kroppen på trods af sløvheden og ugideligheden – koncentrations vanskeligheder – autoimmun hudlidelse – led problemer – slidgigt – kort lunte og svingende vægt.

Inden jeg fik konstateret ADHD havde jeg allerede læst “Kernesund Familie” og “10 år yngre på 10 uger”. Desværre havde jeg ikke den viden som jeg har nu og jeg kunne heller ikke overskue at lægge mit liv så drastisk om på det tidspunkt.

For det er MEGET drastisk. Der er jo næsten sukker i alt – der er næsten laktose i alt og der er næsten gluten i alt.

Samtidig er det dyrt at leve sundt.

En klog person sagde: “Hvis en producent har behov for at reklamere for sit produkt, er det overvejende sandsynligt, at det ikke er værd at købe fordi det ikke er noget der gavner dit helbred”.

Næste gang du ser reklamer, så læg mærke til om det er rigtigt.

Så er der de praktiserende læger som er stressede og ikke uddannet til at være holistiske. Selvom alt det jeg fejler hænger sammen, har min praktiserende læge ikke set sammenhængen.

Jeg bebrejder ikke lægerne. De har nok at se til og man kan ikke være ekspert i alt. Men det er trods alt bedre at forebygge end at helbrede, så måske er det på tide, at ændre på gamle vaner!

Én ting er sikkert, jeg lærer hele tiden nye ting som jeg tager til mig. Selvom jeg har en intelligens som er over det normale “hæ hæ hæ – sagt med et smil på læben”, så er jeg ikke for fin til at ændre mening og være lydhør overfor andres idéer, selvom de i første omgang kan virke absurde i min verden.

Livet er en rejse. En rejse som jeg gerne vil gøre så behagelig og skøn som muligt. For mig handler det ikke om at nå i mål, for hvis livet er en rejse er målet jo slutningen – døden.

Nogle gange bliver man mast ind i en lille ubekvemt turistbus, fx når man skal have hjælp af det offentlige fordi livet kom ud på et sidespor. Andre gange bliver man opgraderet til businessclass hos SAS og får serveret champagne  – fordi man var heldig at være på det rette sted på det rette tidspunkt og møde et menneske som fx Ida eller Mill.

Hov – nu kom jeg vist lidt langt væk fra laktose – gluten problematikken.

Pointen er, at jeg faktisk er i stand til at  gøre min rejse behageligere ved at lade være med at indtage disse giftstoffer.

Jeg kan bare ikke lade være med at ærgre mig over, at jeg selv skal “opfinde den dybe tallerken” i min evige søgen efter løsningen på mit problem – ADHD.

Jeg har været mere irritabel end jeg plejer siden weekenden og holder mig derfor for mig selv, da jeg kommer til at snerre af folk.

Her til formiddag havde jeg min boligadministrator i tlf. jeg var midt i en sætning og hun afbryder mig. Da jeg i forvejen synes hun ikke virker imødekommende bliver jeg irriteret og beder hende lade være med at afbryde. Hun bliver dybt fornærmet.

I dag startede jeg med 2 blødkogte æg en skive ristet rugbrød med magarine og jordbærsyltetøj… ups.

Sukker junkie! Just say no, det er ikke så let.

Dagens sang, klik og lyt hvis du tør: Fall-Out-Boy-I-Dont-Care

Faktisk er ovenstående kun en lille bid af sangen, det er en ringetone til iPhone som er min ringetone i dag. Man kan downloade nye ringetoner og sms toner til iPhone på audiko.net.

Du kan høre hele sangen og se videoen her.

Som altid havde jeg svært ved at falde i søvn og her til morgen kom jeg først ud af sengen da det ringede på døren.

Jeg starter dagen med en 20 mg Ritalin tablet og det tog mig derfor ikke mere end 20 minutter at vågne fra det øjeblik jeg havde taget den.

Til morgenmad stegte jeg to skiver back bacon fra Tulip. Back bacon er en mindre fed version end den tynde stribede bacon. Jeg lavede røreæg af 2 æg og spise en appelsin til.

Jeg havde en god mæthedsfornemmelse i kroppen efter morgenmaden. Jeg følte mig mæt og følte at mine smagsløg var stimuleret. Det med smagsstimuleringen er vigtigt. Nogle gange når jeg har spist et måltid som skal være sundt/slankende er det som om jeg ikke er tilfreds bagefter. Det er som om der mangler noget og jeg bliver hurtigt sulten bagefter.

I dag spiste jeg morgenmad kl. 8.30 og fik først lyst til at spise igen kl. 12.30. Her spiste jeg en pære og kl. 13.00 spiste jeg en skive rugbrød (uden hvedemel) med lidt magarine (gluten og laktosefri fra Superbrugsen), 3 skiver roastbeef og en syltet agurk, bagefter spiste jeg en lille banan.

Indtil videre har jeg været koncentreret og afslappet. Jeg har tilbragt det meste af tiden foran computeren med at skrive og redigere. Absolut ingen stress eller uro.

Måske er der noget om, at jeg skal have flere proteiner fra kød og fisk og stivelses fattig kost uden laktose og hvede.

Fortsættelse følger.

Jeg havde en ustyrlig trang til søde sager den dag og fik da også indtaget både bolcher og lakrids.

Pga den ustyrlige trang til sukker og fedt som jeg nærmest ikke selv havde kontrol over tænkte jeg, om der kunne være en sammenhæng med min ADHD.

Jeg gik på nettet og søgte. Jeg fandt flere forskellige teorier. En af dem var, at der kan være tale om biokemiske forstyrrelser, blandt andet hjernens evne til at omsætte sukker. Allerede for tyve år siden blev der i England peget på, at mangel på visse livsvigtige fede syrer (EFA) kunne være en faktor, der medvirkede til DAMP. Ved at gennemgå en gruppe hyperaktive børn fandt man en overvægt af drenge, en sammenhæng med astma, eksem og
andre allergiske tilstande samt ved håranalyse tegn på zinkmangel. Symptomer som stor tørst, hyppig vandladning, tør hud og tørt hår blev observeret, og dette passer også med mangel på EFA.

I USA udviklede en børnelæge allerede i 1975 en speciel diæt til hyperaktive børn, hvor visse tilsætningsstoffer og særlige fødeemner blev udelukket. Især frugter, som indeholder naturlige salicylater, der hæmmer omdannelsen af langkædede umættede fede syrer til prostaglandiner.
Denne kost viste sig at kunne nedsætte symptomerne ved DAMP/ADHD.

Forskellige tilsætningsstoffer og farvestoffer kan medføre hyperaktivitet. Blandt andre stoffet mono-natrium-glutamat (MSG), der oftest bruges som smagsforstærker og til at mørne kød. Ikke mindst bruges den meget på kinesiske restauranter.
Glutamater findes naturligt i protein og fungerer i hjernen som signalstoffer, der i meget små mængder fremmer kommunikationen mellem hjernecellerne. Hvis der er for meget glutamat i hjernen, kan nervecellerne begynde at opføre sig unormalt, og ved høje koncentrationer kan glutamat stimulere hjernecellerne så meget, så de dør.
MSG er også en del af hydrolyseret, vegetabilsk protein og gærekstrakt, der sammen med MSG bruges i pølser, hvilket forstærker virkningen meget. Meget færdigmad indeholder også MSG og andre smagsforstærkere. Disse stoffer kan også fremme dannelsen af skadelige, frie iltradikaler, der øger risikoen for skader på cellerne og kræft.
Det er derfor vigtigt at spise mindst muligt at madvarer, der er tilsat glutamat (E 621)og andre smagsforstærkere (E 620, E 621-625 og E 626-635). Især for hyperaktive børn, småbørn og gravide.

En fransk undersøgelse, der er publiceret i Journal of the American College of Nutrition, har beskæftiget sig med virkningerne af tilskud af magnesium og B6-vitamin til en gruppe på mere end 50 børn under 15 år, som havde fået diagnosen ADHD. Børnene fik, afhængigt af kropsvægten, gennemsnitligt 100 mg magnesium og 13 mg B6-vitamin dagligt i en periode fra 3 til 24 uger. Forskerne fandt en klar nedsættelse af ADHD symptomer hos alle deltagere, blandt andet i hyperaktivitet og aggressivitet.
Mangel på magnesium er meget udbredt. Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.
P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Efterhånden er der fremkommet omfattende beviser for, at manglende reserver og produktion
af essentielle fedtsyrer – EFA – er en af de større medvirkende faktorer til udvikling af en række sammenhængende børnesygdomme, inklusive ADHD, ordblindhed, astma, allergier og endda autisme (hvor psykoaktive nedbrydningsprodukter (peptider) af æggehvidestoffer, især gluten, dog også synes at spille en stor rolle). EFA har stor betydning for hjernens opbygning og funktion. En meget stor del af hjernens fedtvæv består således af docosahexaensyre, der også er en EFA. De vigtigste af dem kan ikke dannes i vores krop, men må tilføres med maden.

Selvom tilførsel af EFA er nødvendig under hele udviklingen og opvæksten samt i voksenalderen for at vedligeholde en normal funktion, så er omdannelsen af fedtsyrerne linolsyre og alfa-linolensyre til langkædede flerumættede fede syrer som livsnødvendige for en ordentlig hjernefunktion.
Der er flere ting, der kan gribe negativt ind i denne omdannelse. Mættet fedt (fra dyr, incl. mælkefedt), fedt der er gjort fast (fx margarine), mangel på visse vitaminer og mineraler, især zinkmangel, for meget alkohol, stresshormoner samt diabetes,
eksem, astma og andre allergiske tilstande. Der er meget, der tyder på, at undgåelse af disse
ting og en tilførsel af de rette fede syrer kan bedre DAMP/ADHD betydeligt.

En anden mekanisme, der sandsynligvis har stor betydning for udvikling af af DAMP/ADHD er protein intolerans. Protein intolerans opstår, hvis æggehvidestoffer – proteiner – i maden ikke bliver nedbrudt ordentligt, og tarmslimhinde er utæt. Mange mennesker har utætte tarme på grund af dårlig fordøjelse, fordi de blander alt muligt sammen til måltiderne, og fordi de har en dårlig tarmbakterieflora, der er domineret af de forkerte bakterier og af skadelige svampe, fx candidasvampe.

Ved dårlig nedbrydning af protein, bliver proteinstofferne ikke helt nedbrudt til højst to aminosyrer, der er byggestenene til proteinerne, men fx til 6-8 sammenhængende aminosyrer. En sådan lille kæde af aminosyrer har biologisk aktivitet på linie med hormoner.

Disse kæder kaldes peptider, og de kan påvirke nervesystemet og hjernen som toxiner – gifte, altså påvirke nervesystemet og hjernen betydeligt. Immunsystemet bliver også påvirket med allergiske reaktioner til følge.

En norsk professor, Kalle Reichelt, har forsket i dette i mange år og mener, at det kan være årsagen, eller i hvert fald en medvirkende årsag, til sygdomme om Tourettes syndrom, autisme, epilepsi, DAMP m.fl.

Det er især mælkeprotein og protein fra hvede, der er slemt til at give disse reaktioner og påvirker immunsystemet betydeligt. I hvede er det gluten og gliadin, der er synderne, og der findes hvede i utrolig mange fødevarer og andre ting. Sygdommen cøliaki er et typisk eksempel på proteinintolerans. Slimhinden i tarmene bliver tynd og gennemtrængelig, men samtidig kan der komme problemer med manglende optagelse af vigtige ting som fx zink og B12-vitamin.

De giftige peptider opholder sig i månedsvis i kroppen og kan påvises i urinen ved særlig teknik. Man kan få dette undersøgt, og få vurderet, om man kan tåle mælk eller hvede, på Nordic Clinic i København. Tlf. 3391 3394. Eller ved, at ens læge fx henvender sig direkte til Nordic Laboratories Services, Vestergade 17, baghuset 1.sal, 1456 København K, tlf. 3393 2029. De har også tests for bl.a. candidasvampe, fordøjelsen og mave-tarmfunktionen i det hele taget.

Personer med ADHD og hyperaktivitet er ofte meget følsomme over for høj indtagelse af især raffineret sukker (hvidt sukker, slik etc.). PET scanninger viser, at personer med ADHD ikke forbrænder sukker så effektivt, og et højt indtag af sukker stimulerer hos disse personer en større frigørelse af kortisol – et af stresshormonerne – hos dem.

Jeg blev for et års tid siden testet for gluten og laktose intolerens hos min praktiserende læge. Det viste sig, at jeg er laktose intolerant. Dvs. min krop ikke kan forbrænde mælkeproteinet laktose fordi jeg mangler det enzym der nedbryder proteinet, nemlig lactase.

Jeg spiste en halv pakke smøreost i søndags og mandag havde jeg en MEGET dårlig dag hvor jeg fortsatte med at forgifte min krop med sukker.

Der er næsten laktose i ALT. Så hvis man vil undgå laktose skal ALLE varedeklarationer læses grundigt. Selv de fleste piller fra apoteket indeholder laktose. Mine Ritalin tabletter indeholder laktose.

Det samme gælder for sukker. ALT er tilsat sukker for at få det til at smage bedre. Alle typer tomatsauce, selv brød.

Jeg er derfor gået i gang med et eksperiment med mig selv som forsøgsdyr. Igår startede jeg dagen med en stor portion havregrød med revet æble og kanel + et par dråber kunstigt sødemiddel. Havregrød skulle være en god kilde til magnesium og der er hverken gluten eller laktose i. På alun.dk anbefaler man, at leve økologisk og undgå alle de skadelige ting som sukker og tilsætningsstoffer, men da det nærmest er umuligt anbefaler de 80% øko og 20% af det forbudte.

Efter kun 1. dag uden laktose og gluten har jeg det markant bedre. Jeg er ikke stresset og har mere energi og overskud. Jeg har i ca. 1 år taget EyeQ fiskeolie. I øjeblikket tager jeg 4 kapsler hver morgen. Jeg vil fremover undgå laktose og gluten. Har allerede fundet et rugbrød i Netto som ikke indeholder hvede. Det er Elmelund Solsikkerugbrød. Der er desværre lidt gær og bygmaltsirup i, men jeg gider ikke blive helt fanatisk – endnu.

Udover at undgå laktose og gluten vil jeg prøve at sammensætte min kost så den indeholder så lidt stivelse som muligt. Imorgen tidlig vil jeg lave æg og bacon til morgenmad evt. med en lille portion havregrød og se hvordan jeg så har det resten af dagen.

Jeg skal til at bruge mad som medicin. Det er nok også den eneste måde jeg kan få et fornuftigt forhold til mad på.

Game on!