Det startede da jeg begyndte at arbejde som lærer og efter kun en måned havde følelsen af, “Hvis det her er sådan, at resten af mit liv kommer til at se ud, vil jeg gerne have det overstået NU”.

Jeg kontaktede selvfølgelig min læge og sad stortudende foran ham og forklarede hvordan jeg havde det. Han udskrev “lykkepiller” og jeg holdt den kørende på piller i et års tid.

Fra det øjeblik jeg begyndte at spise “lykkepiller” begyndte min vægt at stige. Jeg er en høj og velproportioneret kvinde. Er 182cm høj og dengang vejede jeg 82 kg og alt sad som det skulle, måske fordi jeg altid har motioneret og dyrket sport.

Jeg har flere gange trappet “lykkepillerne” ned. Helt ned og væk. Men pga udiagnosticeret ADHD og co morbiditeter røg jeg hver gang ud i en ny depression.

Det endte med, at jeg vænnede mig til at være overvægtig pga antidepressiva og fordi min omgangskreds altid sagde, at jeg jo var høj og kunne bære det.

Nu gider jeg bare ikke være fed mere. Men det er desværre ikke så nemt at smide vægten som det var før i tiden.

Jeg har fået konstateret laktose intolerance hvilket udelukker nupo og De Danske Vægtkonsulenter + så meget andet. Slankepiller er “no-go” pga bivirkninger og fordi man ikke kan få nogen der virker mere.

Jeg har derfor kontaktet min læge som har henvist mig til en kommunal diætist. Samtidig har jeg bestilt en tid hos det kommunale sundhedscenter hos en person som skal hjælpe mig med at finde den rette træning.

Som prikken over iét har jeg booket en fly billet til Bangkok i Thailand. Jeg rejser i november og bliver der i ca. 3 måneder. Jeg havde tænkt mig et tage på et detox ophold hvor jeg kunne rense ud, smide nogle kg og ændre vaner. Men i dag talte jeg med lægen som frarådede det fordi det indebar faste som hun mente kunne være skadeligt for min ADHD.

Det passer mig nu fint. Har ikke lyst til at planlægge alt for meget. Gider ikke stresse for at nå noget. Vil hellere have mulighed for at rejse rundt med min rygsæk fra sted til sted som det passer mig.

Men jeg skal stadig tabe mig og nu har jeg fået en tid hos diætisten i september.

I dag har jeg lånt en bog på biblioteket som sætter tankerne i gang. “Kost og hyperaktivitet ADHD – DAMP” af ernæringsekspert Karen Nørby. Jeg kan kun anbefale at I læser bogen. Man bliver både oplyst og  lidt forvirret.

Man får bekræftet at ADHD er en forbandelse og ikke en gave og at det er pisse besværligt at have ADHD.

Jeg vejer lige nu 105 kg og vil fremover skrive om kampen mod kiloene her på bloggen. Jeg glæder mig usigeligt til at ligge på stranden i Thailand og lytte til lydbøger i min iPhone, svømme, vandre osv.

Min rejse til Thailand er en form for rekreation og samtidig en rejse der skal hjælpe mig af med den overvægt der dukkede op samtidig med ADHD – depressionerne.

Min ADHD-kontakt ringer igen til nr. 5 imens jeg er til stede og får endelig fat i hende. Ud fra det der bliver sagt, får jeg indtryk af at nr. 5 siger, at hun ikke mener, at jeg er berettiget til sygedagpenge længere. Min ADHD kontakt forklarer, at jeg er frustreret over ikke at have hørt fra nr. 5 i næsten 3 måneder og at jeg heller ikke kan forstå hvorfor jeg ikke har fået den hjælp jeg har søgt om og som jeg har krav på som handicappet borger. Hun forklarer også, at jeg går og venter på at komme i arbejdsprøvning som vi havde aftalt ved vores første og eneste møde.
Nr. 5 lover at kontakte mig med henblik på en samtale.

Da samtalen er slut og vi taler om det der blev sagt, bliver jeg overvældet af en gammel, velkendt følelse. Det er en underlig blanding af afmagt, frustration og raseri. Jeg bliver et kort øjeblik overmandet af mine følelser. Heldigvis er jeg hos min ADHD-kontakt. Hun hjælper mig med at komme hurtigt ud af den gamle, ukonstruktive sindsstemning. For hver gang vi mødes, lærer hun mig nogle små simple teknikker der kan hjælpe mig med at bevare fokus og et køligt overblik. Hun lytter til hvad jeg siger, hun hører hvad jeg siger og aller vigtigst hun forstår hvad jeg siger. Vi mødes kun 1 time hver anden uge og alligevel er hun den person der har hjulpet mig aller mest i hele den vaskelige proces jeg har været igennem de sidste 5 år.

Det er som om alle er ligeglade med mig. Ingen har villet hjælpe mig selvom jeg har bedt om hjælp. Jeg har haft kæmpe op og nedture, i min kamp for at få hjælp og finde ud af, hvad der egentlig var i vejen med mig. Hvis jeg ikke var blevet ved med at kæmpe og ikke var blevet ved med selv at opsøge hjælpen, var der simpelthen ikke sket noget som helst.

Lige nu sidder jeg med en fornemmelse af, at nr. 5 er lige så uinteresseret i at hjælpe mig som sine 4 forgængere. Mistillid skaber mistillid. Kommunen har fra første færd haft mistillid til mig. Det har medført, at jeg har fået mistillid til dem. Denne mistillid vokser dag for dag med god grund. Min kommune overholder nemlig ikke loven. Jeg har allerede vundet en ankesag over kommunen fordi den ikke fulgte reglerne. Jeg har efterfølgende brugt meget tid på at sætte mig ind i forskellige love. Fx Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Lov om social service og aktiv socialpolitik, Lov om sygedagpenge mv. Jeg har desuden brugt meget tid på internettet og har fundet flere sider der er værd at bruge tid på for personer som på en eller anden måde er i det sociale system.

Jeg vil anbefale en side der hedder www.k10.dk som er en side hvor mennesker som på en eller anden måde er i det sociale system, hjælper hinanden med relevante love, bekendtgørelser, afgørelser og fakta.

Fakta er, at der er mange kommuner der ikke overholder dansk lovgivning. på K10 er der forskellige fora, hvor man læse om, hvor almindeligt det er at kommunerne prøver at snyde borgerne. Man kan læse sig til rigtigt mange vundne ankesager og rigtigt mange historier om borgere, som må kæmpe for at få kommunen til at give dem det de hele tiden har haft krav på i følge dansk lov.

Damn! Something is rotten in Denmark.

Man kan ligeledes læse om hvordan mange kommuner direkte bryder loven. Jfr. Retssikkerhedslovens §3, stk.2 skal kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Fristerne skal offentliggøres.
Der er desværre mange kommuner der ikke overholder denne lov. Man kan læse hvilke kommuner det drejer sig om på K10.

De sidste par dage har jeg brugt mange timer på, at læse love, formulere et høfligt og korrekt brev til nr. 5 inkl. henvisninger til relevante love, finde oplysninger på nettet osv. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at blive lidt rundtosset af alle de informationer jeg sugede til mig.

Så tog Rita mig i hånden og sagde, “du er ikke socialrådgiver eller jurist, det er hverken rimeligt eller realistisk at du skal sætte dig ind i alt det stof for at være sikker på at få den hjælp du har krav på i følge loven. Du må indse, at du kun er et menneske og at du har dine begrænsninger. Du kan simpelthen ikke klare alting selv. Jeg synes du skal koncentrere dig om at blive stærkere og få det bedre og lade andre ordne de ting for dig som du ikke selv kan klare.”

Rita stak mig telefonen og jeg ringede til et firma som tilbyder privat socialrådgivning. Jeg har nu bedt firmaet om, at sørge for, at jeg får den hjælp jeg har krav på. Det er en uddannet socialrådgiver der varetager mine interesser og som kender love, regler og sagsbehandling. På den måde slipper jeg for stress og emotionelle rutcheture når jeg læser hvad alle de “kloge” mennesker har skrevet om mig. Jeg sikrer mig også at reglerne bliver overholdt.

Den evige kamp med kommunen er pludselig ikke så uoverskuelig længere takket være Rita og hendes venner Strattera og Effexor.

Det giver derfor god mening at jeg tager effexor. Jeg har i et helt liv oparbejdet en stor mistillid til andre mennesker fordi jeg pga. min ADHD har oplevet det ene sociale nederlag efter det andet. Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg har en social fobi, men jeg har indrettet mit liv på en måde så jeg slipper for at blive udsat for andre mennesker mere end højst nødvendigt. Det er ikke fordi jeg har angst eller har en social fobi, det er simpelthen for at skåne mig selv for ubehagelige oplevelser.

Effexor øger mængden af signalstofferne serotonin og noradrenalin. Serotonin er med til at regulere humør, søvn, appetit og hukommelse under normale forhold.

Serotonin er et af hjernens signalstoffer. I hjernen indgår serotonin i en kæde der også involverer proteiner der kan binde stoffet. Ecstacy påvirker flere forskellige signalstofsystemer, men ecstacy binder sig især til et protein i serotonin-systemet.

Noradrenalin er et stresshormon og en neurotransmittor som bl.a. er tilknyttet kroppens “flugt eller kamp” respons. Det er i familie med adrenalin.

Stressmekanismen i menneskekroppen er skabt i en tid, hvor stress skulle gøre os bedre i stand til at kæmpe eller flygte fra en fysisk fare; et overfald fra et vildt dyr, en anden stamme der angriber osv. Kæmp eller flygt! Stress er skabt af en bevidsthed eller en tanke, som sætter gang i en kæde af fysiske reaktioner, som skal gøre kroppen i stand til at kæmpe eller flygte så effektivt og med så stor kraft som muligt. Derfor giver stress;

• Højere puls (så der komme mere blod ud til musklerne der skal arbejde – tror kroppen)

• Højere blodtryk (så blodet kan pumpes hurtigere rundt)

• Frigivelse af fedt fra fedtdepoterne (så der er energi til at kæmpe eller flygte)

• Frigivelse af glykogen (sukker) fra leveren (så der er hurtig energi til at kæmpe eller flygte)

• Blodet bliver en smule tykkere (så man ikke mister for meget blod, hvis man bliver såret)

• Blodkar i visse områder afklemmes (fx omkring tarmene – der skal ikke bruges energi til fordøjelse når der skal kæmpes eller flygtes)

• Blodkar i visse områder udvides (fx i arme og ben)

Alt dette sker for at kroppen fysisk kan præstere så meget som mulig – og uden disse reaktioner ville der ikke være mennesker på jorden i dag. Problemerne med stress opstår, når stresspåvirkningen bliver mere eller mindre permanent.

Det er så en forvirrende forklaring på hvad effexor kan gøre.

Ritalin virker opkvikkende ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin.

Dopamin er kemi i hjernen, og dermed er dopamin en af de afgørende elementer for, at hjernen overhovedet kan fungere. Hjernen fungerer via elektro-kemiske processer. Kommunikationen mellem cellerne i hjernen sker ved, at en nervecelle igangsætter et elektrisk signal, som udløser et kemisk transmitterstof. Dette stof hjælper til at forstærke, modificere og viderebringe det elektriske signal fra den ene hjernecelle til den anden. Dopamin er et sådant transmitterstof. Der produceres mange forskellige transmitterstoffer i hjernen. Et transmitterstofs helt unikke sammensætning gør, at det kun kan formidle elektriske signaler til en bestemt slags af hjernecellens receptorer, som opfanger det elektriske signal.

Uden transmitterstoffer – og uden dopamin – kan hjernen ikke fungere ordentligt. F.eks. skyldes Parkinsons sygdom mangel på dopamin pga. tab af dopaminproducerende hjerneceller.
Dopamin findes i tre områder i hjernen, som kaldes putamen, nukleus caudatus og nukleus accumbens. Putamen er involveret i motorisk og sensoriske processer, og Parkinsons sygdom, der forårsages bl.a. af dopaminmangel i specielt putamen, giver sig derfor især udtryk i motoriske problemer som f.eks. rysten.

For at dette indlæg ikke skal blive for kedeligt vil jeg afrunde ved at konkludere, at effexor har dæmpet nogle af de uheldige symptomer der var ved min ADHD. Samtidig har effexor hjulpet mig ud af de depressioner jeg har haft gennem årene. Depressioner jeg har fået fordi jeg ikke har kunnet leve op til mine egne og andres krav til mig selv og fordi jeg ikke kunne ændre min, til tider, uheldige adfærd uanset hvor meget jeg prøvede.

Hvis jeg var blevet diagnosticeret i tide og havde fået ritalin, kunne jeg måske være sluppet for at skulle igennem utallige depressioner. Ritalinen går jo ind og øger produktionen af dopamin i hjernen.

Der er forskellige teorier der relaterer Dopamin direkte til belønning og en af forklaringerne på hvorfor en ADHDér har svært ved at tage sig sammen til at gøre ting er, at en ADHD hjerne ikke producerer nok Dopamin og derfor ikke får den vigtige kemiske belønning for at udføre opgaven.

Jeg kan derfor konkludere, at effexor og alle de andre slags lykkepiller jeg har fået igennem årene har sørget for at dope mig så jeg lige har kunnet holde næsen over vandet. Lykkepillerne har i mit tilfælde været et lille plaster på såret. Et sår som ikke ville hele og bare blev ved og ved med at bløde.
Ritalinen er medicinen som kan få såret til at holde op med at bløde. Måske kan ritalin også få såret til at hele, men pga min sene diagnosticering vil der altid være et meget stort ar tilbage.

De sidste par år har jeg dagligt indtaget Effexor Depot 300 mg. Det er åbenbart en ret høj dosis, for mit “team” synes jeg skal trappe ned så jeg kan få mere energi. Jeg har derfor kun indtaget 275 mg Effexor sammen med Ritalin naturligvis. Jeg ved ikke om det er pga den lavere dosis, men jeg sover ikke ret mange timer pr. nat længere. Som jeg har nævnt før, har jeg altid været meget træt og sløv. I spøg plejer jeg at sige, at jeg lider af permanent ungsomssløvsind. Det er derfor meget underligt for mig at være vågen i så mange timer hver dag uden at være træt.

Jeg går i seng mellem kl. 22.00 – 23.00, det tager noget tid før jeg falder i søvn. Jeg har i mange år haft problemer med at falde i søvn. Jeg har stadig svært ved at falde i søvn, men nu har jeg til gengæld ingen problemer med at vågne, tværtimod. Før kunne jeg aldrig komme op om morgenen, det føltes som om jeg havde hovedet fuld af vat. Jeg var som en zombie i flere timer, det føltes nærmest som om jeg gik rundt i en osteklokke. Nu ligger jeg i sengen og er pludselig lysvågen når klokken er 06.00 om morgenen. Dvs. jeg kun sover 6-7 timer. Nogle gange vågner jeg ved 3-4-tiden om natten og er lysvågen, så står jeg op og ser lidt dvd og prøver derefter at falde i søvn igen. I en hel uge har jeg kun sovet 5-7 timer i døgnet, det er sgu lidt underligt.

Effexor virker ved at øge mængden af signalstofferne serotonin og noradrenalin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Fejlregulering af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.

Kan det være, at jeg er blevet fejlmedicineret i alle disse år? Ritalin anvendes ved den sjældne sygdom narkolepsi, der viser sig ved en pludselig, uimodståelig søvntrang, som kan medføre talrige daglige anfald af kortvarig søvn.
Midlet anvendes endvidere til behandling af forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD). Det virker opkvikkende ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin.

Jeg føler mig som lidt af et eksperiment. Først den ene medicin og så den anden. Jeg har det helt klart bedre efter jeg begyndte at få Ritalin og endnu bedre efter at have reduceret min dosis Effexor.

Det er fantastisk hvad der er sket med min hjerne. Det er som om jeg har været låst inde i et lille mørkt rum hele mit liv og nu har jeg pludselig fået nøglen og kan åbne døren og gå ud hvis jeg har lyst. Men som de fleste der har været i fangeskab hele livet skal jeg lige vænne mig til alt det nye. Jeg tør ikke helt tro på det endnu.