En voksens liv med ADHD » Diagnose

Ting tager tid

CARM — Thu, 26 Jan 2012 13:44:16 +0000

Det er næsten ikke til at forstå, at det er omkring to og et halvt år siden jeg fik diagnosen ADHD og begyndte at få medicin. I starten var det medikinet og ritalin, men stille og roligt begyndte jeg at skifte over til Strattera. Ind imellem supplerer jeg med motiron tabletter, hvis jeg er i pressede situationer hvor jeg har brug for ekstra hjælp.

Strattera er ligesom Concerta den eneste ADHD medicin som ikke er centralnerve stimulerende og den eneste medicin som ikke kan misbruges af narkomaner og andre som tager stoffer for sjov.

Jeg opdagede sidste vinter at jeg havde det bedst med en høj dosis Strattera og i dag tager jeg hver morgen 100 mg.

Det er ikke en mirakel pille som har fået min ADHD til at forsvinde, men den har hjulpet mig med at forstå min ADHD. Jeg har jo hele livet vidst at der var noget i vejen med mig, men jeg vidste ikke hvad og kunne heller ikke selv se hvad der var i vejen. Jeg lærte ikke af de uendelige mange fejltagelser jeg begik og jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle lave om.

Det er som om Strattera har hjulpet mig til at se mig selv i et mere realistisk lys, på både godt og ondt. For min ADHD er den usympatiske slags. I pressede situationer bliver jeg irritabel og snerrer af folk. Hvis der er noget jeg er godt til, så er det at brænde broer. Derfor er mit netværk uendeligt lille.

Fordi jeg nu har været på Strattera i snart 2 år har jeg haft mulighed for at sætte tempoet ned både inde i mit hoved og udenfor. Det er gået op for mig at jeg mangler en intelligens, nemlig den følelsesmæssige.

Det er ikke empati der mangler, men den der lille ubeskrivelige ting folk gør når de mødes. De viser hinanden at de er interesserede i hinanden uden at de egentlig siger det, men som udenforstående er man ikke i tvivl om hvad det er der foregår. Især nu er det gået op for mig, at det er det, der foregår og det er gået op for mig, at det er noget jeg mangler, jeg forstår det ikke. Det er som at bo i et fremmed land hvor man hverken kan tale eller forstå sproget.

Pludselig er det gået op for mig hvilket kæmpe arbejde det har været for mig at prøve, at skjule min manglende forståelse for omverden.

Faktisk tænker jeg, at det grænser til det autistiske, men ikke nok til at det blev opdaget.

1. skridt i Dr. Russell Barkleys bog: Har du ADHD? Kapitel 1

CARM — Fri, 09 Dec 2011 02:39:06 +0000

I starten af afsnittet er der en checkliste hvor man kan sætte kryds ud for de symptomer der passer på én selv. Samtidig er der uddybende forklaringer og det fastslås, at man naturligvis kun kan være 100 procent sikker på at man har ADHD ved at blive udredt hos en professionel.

Russell Barkley (RB) skriver, at jo flere spørgsmål du kan svare ja til, des større er sandsynligheden for, at du har ADHD.

ADHD kan få folk til at bruge en hel månedsløn, årsopsparing eller næste termins betaling på noget de har lyst til her og nu. Det er som om det er helt uimodståeligt. ADHD kan få folk til at sige og gøre alt muligt som de senere fortryder.

Mange vil sige, men jeg kan umuligt have ADHD for jeg er ikke hyperaktiv. Min bror (eller søster, nevø, barndomsven, klassekammerat) havde ADHD og var konstant rastløs, hyperaktiv og altid i centrum på en pinlig måde. Sådan er jeg ikke.

Man behøver ikke være hyperaktiv for at have ADHD.

Én af de ting man er begyndt at forstå omkring voksen ADHD er, at hyperaktiviteten ses mere hos børn der har lidelsen, men som årene går og barnet bliver ældre aftager det mere og mere. Ofte er det eneste der er tilbage af rastløsheden en følelse af rastløshed og et behov for hele tiden at være i gang med et eller andet.

Kort og godt, hvis du har en mistanke om, at du evt. har ADHD så få det undersøgt, der er hjælp at hente.

Hvor længe har du haft problemer?

Hvis du kun har haft symptomerne i en kortere periode er sandsynligheden for at du har ADHD lille.

98 % af alle dem der blev diagnosticeret med ADHD på steder hvor RB er tilknyttet, havde symptomer før de fyldte 16 år.

Hvis du ikke kan huske om du havde symptomer så spørg nogen der kender dig godt. Dine forældre, bror, søster eller barndomsven.

Man kan sagtens have en høj intelligens og samtidig have ADHD. Men en høj intelligens kan ikke beskytte én mod de vanskeligheder ADHD medfører.

Det er ikke nok med en høj faglig intelligens i forbindelse med familie relationer, sociale relationer, at færdes i trafikken, i forhold til kriminalitet og stofmisbrug, parforhold og ægteskab. Ja faktisk i alle relationer i det hele taget.

Børn og teenagere som RB har fulgt ind i voksenlivet er ofte ikke klar over omfanget af deres egne symptomer eller hvor meget disse symptomer har påvirket deres liv. Det er ikke før 27-32 års alderen, at voksne med ADHD får den samme opfattelse af sig selv som andre har af dem.

Hvad er dine symptomer?

RB skriver en række symptomer som du kan krydse af hvis de passer på dig. Han understreger dog, at du kun kan få vished om du virkelig har ADHD ved at blive udredt hos en professionel. Checklisten er blot en start.

Hvordan påvirker disse symptomer dit liv?

ADHD er ikke noget du enten har eller ikke har. Det er ikke som graviditet. Det er mere som højde eller intelligens. Man kan have ADHD i svær eller mindre grad. Der er også forskel på hvordan ADHD påvirker i barndommen og i voksenlivet.

Typiske barndoms problemer

Familie stress, konflikt.
Dårlige relationer til venner.
Få eller ingen nære venskaber.
Forstyrrende opførsel i butikker og andre offentlige steder i den grad at du bliver bedt om ikke at komme igen
Ringe hensyn til personlig sikkerhed/kommer ofte til skade pga uheld.
Langsom udvikling af egenomsorg, at tage vare på sig selv.
Forsinket udvikling af personligt ansvar.
Klarer sig ikke godt i skolen, eller lever ikke op til sit potentiale.
Markant færre år i uddannelssystemet.

Typiske teenage og voksen problemer

Nedsat arbejdsevne.
Hyppige jobskift.
Risikabel, sexuel adfæd/større risiko for teenage graviditet og kønssygdomme.
Til fare for andre i trafikken (kører for hurtigt, mange uheld).
Vanskeligheder med at klare økonomien (impulskøb, overtræk på kontoen, får ikke betalt af på lån, lille eller ingen opsparing).
Problemer i parforhold og ægteskab.
Problemet er ikke lige så hyppigt hos voksne.
Antisociale aktiviteter (lyver, stjæler, slås) som fører til hyppig kontakt med politi, arrestationer og i endog fængsel, ofte med større risiko for brug og misbrug af stoffer.
Generelt mindre sund livsstil (mindre motion, stillesiddende selvunderholdning, som videospil, tv, internet surfing; overspisning eller bulimi, dårlig ernæring; større brug af cigaretter og alkohol) og som konsekvens deraf, større risiko for hjerte kar sygdomme.

Hvis du stadig tror du har ADHD er det nu du bør opsøge din læge og blive henvist til en specialist.

ADHD Awareness Week arbejder for at skabe større bevidsthed, forståelse og respekt for børn, unge og voksne med ADHD og deres familier.

CARM — Sun, 23 Oct 2011 08:37:09 +0000

Arbejdet fortsætter selvom ADHD Awareness Week er lakket mod enden.
Som voksen med ADHD vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at forbedre vilkårene for voksne med ADHD.
Som voksen med ADHD er man overladt til sig selv, der er ingen tilbud om ADHD undervisning eller hjælp/støtte i dagligdagen. Især ikke hvis man er single ADHD’er uden børn.
I min kommune blev jeg henvist til alkoholrådgivningen, selvom jeg ikke er alkoholiker, fordi de var den eneste offentlige instans der havde viden om voksen ADHD og gjorde noget for at hjælpe voksne med ADHD. De gør en kæmpe indsats, men kæmper en daglig kamp mod omverdens uvidenhed.
Heldigvis fortsætter de det gode arbejde og redder mange liv på den konto.
Efter 2-3 samtaler hos alkohol rådgivningen blev jeg præsenteret for diagnosen ADHD, en diagnose som fagfolk på Rigshospitalet ikke kunne stille efter et helt års gruppeterapi og individuelle samtaler.
Min såkaldte psykolog på Rigshospitalet havde mere travlt med at hævde sin status overfor mig. Jeg skulle makke ret og ikke tro jeg var noget, så hun kritiserede mig for ikke at kunne sidde stille på stolen og fordi jeg havde svært ved at lave mindfullness øvelser fra morgenstunden. Det var voksenmobning og inkompetance på et højt plan.
Efter at have fået diagnosen på alkoholrådgivningen sendte kommunen mig til en psykiater som bekræftede diagnosen. Han tilføjede, at jeg har ADHD af svær grad af impulsiv typen.
Pludselig kunne min sagsbehandler også se at jeg havde ADHD og hun undrede sig over, at ingen andre havde set det i de 5 år jeg havde været i systemet.
Efter 5 år orkede jeg ikke mere og søgte førtidspension. Der gik mindre end 3 måneder, så fik jeg tilkendt førtidspension.
Det er nu 14 måneder siden og jeg har i den tid måttet klare mig selv 100%. Jeg har ikke orket, at søge om hjælp igen fordi jeg har fået så mange afslag. Det er udmattende og ydmygende ikke at kunne få den hjælp og støtte man som handicappet borger har brug for og har krag på.
De voksne ADHD’ere der har børn, er anderledes, heldigere stillet. For staten og kommunerne afsætter penge til at hjælpe børn og deres familier med ADHD.
Det er en helt urimelig alders diskriminering.
For nylig blev det slået fast, at en Nordjysk kvinde i 70′erne havde ret til at få en fedme operation selvom hospitalet havde afvist hende pga alder.
Hvis man ikke må alders diskriminere fede mennesker hvorfor aldersdiskriminerer man så personer med psykiske handicap? Er det overhovedet lovligt? Det kunne være spændende at få spørgsmålet prøvet i EU’s menneskerettigheds domstol.

7 ting du bør vide om ADHD

CARM — Sat, 22 Oct 2011 15:12:18 +0000

ADHD Awareness Week lakker mod enden. Formålet med ugen var, at aflive de mange myter omkring ADHD og præsentere omverden for FAKTA om ADHD. Indlægget her kan også læses på ADHD-Awareness-Weeks hjemmeside.

Faktum nr. 1:

ADHD er en reel lidelse!

Næsten alle medicinske-, psykologiske- og uddannelsesmæssige organisationer i USA har for længst konkluderet, at ADHD er en reel lidelse.

Disse organisationer konkluderede også, at børn, unge og voksne med ADHD har gavn af den rette støtte og behandling.

Kilde: 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.

Faktum nr. 2:

ADHD er en ikke-diskriminerende lidelse!

ADHD er en ikke-diskriminerende lidelse. Den påvirker mennesker på alle alderstrin, uanset køn, intelligens, religiøs overbevisning og social baggrund.

I 2011 rapporterede “The Centers for Disease Control and Prevention”, at 9,5 % af børn i USA er blevet diagnosticeret med ADHD. (8) Drenge bliver diagnosticeret 2 – 3 gange så ofte som piger.

“The Harward/NIMH National Comorbidity Survey Replication” fandt, at 4,4 % af den voksne befolkning i USA mellem 18 – 44 år, oplever symptomer og nedsat funktionsevne. (9)

ADHD, AD/HD og ADD henviser alle til samme lidelse.

Den eneste forskel er, at nogle mennesker er hyperaktive og impulsive, mens andre ikke er det.

Faktum nr. 3:

At diagnosticere ADHD er en kompleks proces!

For at diagnosen ADHD kan tages i betragtning, skal personen have udvist en lang række symptomer, haft betydelige problemer med at få dagligdagen til at fungere på flere af livets store områder (arbejde, skole og/eller familie og venner) og have haft symptomerne i mindst 6 måneder.

Mange af symptomerne ligner almindelig adfærd, som blot virker ekstrem, hvilket komplicerer den diagnostiske proces. Derudover er der en lang række andre lidelser, der minder om ADHD. Det er derfor nødvendigt at overveje andre mulige årsager til symptomerne, inden man stiller diagnosen ADHD.

Det, der adskiller ADHD fra andre lidelser er, at symptomerne er overdrevne, gennemgribende og vedvarende. Det vil sige, at adfærden er mere ekstrem, viser sig i flere sammenhænge og fortsætter med at dukke op gennem hele livet.

Der findes ikke en bestemt test, der kan bekræfte, om en person har ADHD. I stedet benytter man en række forskellige værktøjer til at stille diagnosen. Det vigtigste er oplysninger om personen og hans eller hendes adfærd og miljø. Hvis personen opfylder alle kritterierne for ADHD (10, 11), vil han eller hun få diagnosen ADHD.

Faktum nr. 4:

Lidelser der påvirker den mentale sundhed kan forekomme sammen med ADHD!

• Op til 30 % børn og 25 – 40 % voksne med ADHD har en sameksisterende angstlidelse. (12)

• Eksperter hævder, at op mod 70 % af personer med ADHD, ligeledes vil blive behandlet for depression på et eller andet tidspunkt i deres liv.(13)

• Personer med ADHD er 2 – 3 gange oftere påvirket af søvnforstyrrelser end dem uden ADHD. (14)

Faktum nr. 5:

ADHD er uhelbredelig!

ADHD er en problematisk lidelse. (15) I særdeleshed, når den er udiagnosticeret og ubehandlet.

ADHD kan medføre:

• Problemer med at klare sig godt i skolen og få en eksamen. (16, 17)

• Problemer på arbejdspladsen, nedsat produktivitet og forringet indtjeningsevne. (18, 19, 20, 21)

• Problemer med at få parforhold og venskaber til at fungere. (22, 23)

• Flere færdselsforseelser og trafikulykker. (24, 25, 26, 27)

• Problemer med overspisning og fedme. (29, 29, 30, 31)

• Problemer med at indordne sig under loven. (32, 33)

Ifølge Dr. Joseph Biederman, professor i psykiatri på Harvard Medical School, kan det vise sig, at ADHD er en af de mest omkostningsfulde medicinske lidelser i USA:

”Evaluering, diagnosticering og behandling af denne lidelse kan udover at forbedre livskvaliteten også spare samfundet for milliarder af dollars hvert år.” (34)

Faktum nr. 6:

ADHD er ikke nogens skyld!

Man får ikke ADHD pga. dårlig moral, dårlig opdragelse, problemer i familien, dårlige skoler og skolelærere, for meget tv, fødevareallergier eller for meget sukker. Undersøgelser viser, at ADHD i høj grad er genetisk (størstedelen af ADHD-tilfældene har en genetisk faktor). ADHD er en lidelse, hvor symptomerne er knyttet til mange specifikke områder i hjernen. (35)

De faktorer, der viser sig at øge et barns sandsynlighed for at få lidelsen inkluderer køn, familie historie, risici før fødslen, miljø gifte og fysiske forskelle i hjernen. (36)

Faktum nr. 7:

ADHD behandling er omfattende!

De nuværende tilgængelige behandlingsformer har fokus på at reducere ADHD-symptomerne og forbedre funktionsevnen.
Behandlingerne består af medicin, forskellige former for psykoterapi, adfærdsregulering, undervisning eller færdighedstræning og støtte-undervisning. Normalt modtager en person med ADHD en kombination af forskellige behandlingsformer. (37, 38)

(Alle kilder er hentet fra Internettet den 1. september 2011)

1. Mental Health: A Report of the Surgeon General, Chapter 3, Section 4: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. http://www.surgeongeneral.gov/library/mentalhealth/chapter3/sec4.html

2. National Institute of Mental Health: Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://www.nimh.nih.gov/health/topics/attention-deficit-hyperactivity-disorder-adhd/

3. Center for Disease Control and Prevention: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.
http://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/

4. U.S Department of Education Research: Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://www2.ed.gov/rschstat/research/pubs/adhd/

5. American Academy of Pediatrics Children’s Health Topics: ADHD.
http://www.aap.org/healthtopics/adhd.cfm

6. Phelan, K. (2002). World of Distraction: Adult Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.
http://www.ama-assn.org/amednews/2002/03/18/hlsa0318.htm

7. American Academy of Child & Adolescent Psychiatry: ADHD Resource Center.
http://www.aacap.org/cs/ADHD.ResourceCenter

8. Akinbami, L.J., Liu, X., Pastor, P.N., Reuben, C.A. (2011). Attention Deficit Hyperactivity Disorder Among Children Aged 5–17 Years in the United States, 1998–2009.
http://www.cdc.gov/nchs/data/databriefs/db70.htm

9. National Institute of Mental Health. (2006). Harvard Study Suggests Significant Prevalence of ADHDSymptoms Among Adults.
http://www.nimh.nih.gov/science-news/2006/harvard-study-suggests-significant-prevalence-of-adhd-symptoms-among-adults.shtml

10. Center for Disease Control and Prevention: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Symptoms and Diagnosis.
http://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/diagnosis.html

11. Searight, H.R., Burke, J.M., Rottnek, F. (2000). Adult ADHD: Evaluation and Treatment in Family Medicine.
http://www.aafp.org/afp/20001101/2077.html

12. National Resource Center on ADHD. (2008). What We Know: AD/HD and Coexisting Conditions.
http://www.help4adhd.org/documents/WWK5.pdf

13. National Resource Center on ADHD. (2008). What We Know: AD/HD and Coexisting Conditions:Depression.
http://www.help4adhd.org/documents/WWK5c.pdf

14. National Resource Center on ADHD. (2008). What We Know: AD/HD, Sleep, and Sleep Disorders.
http://www.help4adhd.org/documents/WWK5d.pdf

15. Barkley, R.A., et al. (2002). International Consensus Statement on ADHD.
http://www.russellbarkley.org/content/Consensus2002.pdf

16. Adler, L.A and Cohen, J. (2002). ADHD: Recent Advances in Diagnosis and Treatment.
http://www.medscape.org/viewarticle/443113

17. Biederman, J., Faraone, S.V. (2006). The Effects of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder on Employment and Household Income. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1781280/

18. Adler, L.A and Cohen, J. (2002). ADHD: Recent Advances in Diagnosis and Treatment.
http://www.medscape.org/viewarticle/443113

19. Kessler, R. C., Lane, M., Stang, P. E., Van Brunt, D. L. (2009). The Prevalence and Workplace Costs of Adult Attention Deficit Hyperactivity Disorder in a Large Manufacturing Firm.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18423074

20. Gjervan, B., Torgersen, T., Nordahl, J M., Rasmussen, K. (2011). Functional Impairment and Occupational Outcome in Adults with ADHD.
http://jad.sagepub.com/content/early/2011/06/29/1087054711413074.abstract

21. Biederman, J., Faraone, S.V. (2006). The Effects of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder on Employment and Household Income. http://www.medscape.com/viewarticle/536264

22. Barkley, R.A., Murphy, K., and Fischer, M. (2007). ADHD in Adults, What the Science Says. New York,NY: Gilford Press.

23. Biederman, J., et al (2006). Functional Impairments in Adults with Self-reports of Diagnosed ADHD: A Controlled Study of 1001 Adults in the Community. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16669717

24. Barkley, R.A., Guevremont, D.C., Anastopoulos, A.D., DuPaul, G.J. & Shelton, T.L. (1993). Driving— Related Risks and Outcomes of Attention Deficit Hyperactivity Disorder in Adolescents and Young Adults: A 3- to 5-Year Follow-up Survey.http://pediatrics.aappublications.org/content/92/2/212.abstract

25. Barkley, R.A., Murphy, K.R., Kwasnik, D. (1996). Motor Vehicle Driving Competencies and Risks in Teens and Young Adults with Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://pediatrics.aappublications.org/content/98/6/1089.abstract

26. Snyder, J. (2001). ADHD & Driving: A Guide For Parents of Teens with AD/HD. Whitefish, MO: Whitefish Consultants.

27. Murphy, K. (2006). Driving Risks in Adolescents and Young Adults with ADHD.
http://www.chadd.org/AM/Template.cfm?Section=Attention_Magazine&Template=/CM/ContentDisplay.cfm&ContentID=18730

28. Dukarm, C.P. (2006). Pieces of a Puzzle: The Link Between Eating Disorders and ADD. Washington, DC: Advantage Books

29. Waring, M.E., and LaPane, K.L. (2008). Overweight in Children and Adolescents in Relation to Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: Results From a National Sample.
http://pediatrics.aappublications.org/content/122/1/e1.full.pdf

30. Pagoto, S.L. et al. (2009). Association Between Adult Attention Deficit/Hyperactivity Disorder and Obesity in the US Population. http://www.nature.com/oby/journal/v17/n3/full/oby2008587a.html

31. Dempsey, A., Dyhouse, J. and Schafer, J. (2011). The relationship between executive function, AD/HD, overeating, and obesity.http://wjn.sagepub.com/content/33/5/609.abstract

32. Quily, P. (2011). Up To 45% 0f Prisoners Have ADHD Studies Show. Crime & Jail Are Costly, Treatment Is Cheap.
http://adultaddstrengths.com/2011/01/12/adhd-and-crime-ignore-now-jail-later-15-clinical-studies/

33. Biederman, J., et al (2006). Functional Impairments in Adults with Self-reports of Diagnosed ADHD: A Controlled Study of 1001 Adults in the Community. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16669717

34. Medical News Today. (2005). $77 billion in lost income is attributed to ADHD annually in USA.
http://www.medicalnewstoday.com/releases/24988.php

35. Barkley, R.A., et al. (2002). International Consensus Statement on ADHD.
http://www.russellbarkley.org/images/Consensus 2002.pdf

36. American Academy of Child & Adolescent Psychiatry: ADHD Resource Center.
http://www.aacap.org/cs/ADHD.ResourceCenter/adhd_faqs

37. National Institute of Mental Health: Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
http://www.nimh.nih.gov/health/publications/attention-deficit-hyperactivity-disorder/how-is-adhd-treated.shtml

38. Center for Disease Control and Prevention: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder.
http://www.cdc.gov/ncbddd/adhd/treatment.html

ADHD og kost

CARM — Fri, 30 Sep 2011 12:56:50 +0000

Der er rigtigt mange, der er interesserede i at vide hvordan kosten påvirker os med ADHD.

Som så mange andre med ADHD er jeg SÅ nysgerrig når noget fanger min interesse, at jeg studerer emnet indtil jeg nærmest har tilegnet mig en phd. Jeg bruger selvfølgelig stadig mig selv som forsøgskanin og indtil videre går det ret godt. Ikke kun pga nye kost og motions vaner, men også fordi jeg er medicineret og ved hvad det er der er galt med mig så jeg ikke længere skal famle i blinde.

Samtidig følger jeg med i den sidste nye forskning indenfor området og tager det med i mine overvejelser.

I starten af min søgen, fandt jeg en undersøgelse der viste, at mange ADHDére var laktose intolerante, en anden undersøgelse viste, at ADHDére havde gavn af en kost der var fri for stivelse og sukker. En nyere undersøgelse peger på, at ADHDére og Asbergere har nogle fælles gener og at ADHD er en genfejl. Som jeg forstod det, mangler vi nogle gener der skal sørge for at vi kan fordøje visse fødevarer. Når man ikke kan fordøje en fødevare ligger den og gærer i tarmen, tarmen svulmer op, man får luft i maven og på længere sigt opstår “leaky gut syndrom” (små huller i tarmen). Den ufordøjede føde kan ikke optages i kroppen fordi det enzym der skal spalte proteinet ikke bliver produceret pga et manglende gen, eller også er mængden af det producerede enzym for lille og derfor fordøjes al føden ikke.

Når ufordøjede proteiner svømmer rundt i blodbanen går kroppens forsvar i gang. Immunforsvaret bliver skruet op og sat på overarbejde. På længere sigt kan dette medføre autoimmune sygdomme fx Granuloma Annulare, som jeg selv har.

Kort tid inden jeg fik diagnosen ADHD fik jeg at vide, at jeg er laktose intolerant. I mere end 40 år har jeg derfor forgiftet min krop med et produkt som den ikke kunne fordøje og derved skadet mig selv uden at vide det. I øvrigt er det ikke kun mælkeprodukter der indeholder laktose. De fleste piller vi kan købe på apoteket indeholder laktose, fx Concerta og Ritalin tabletter. Den psykiater der udskrev min ADHD medicin syntes det var noget pjat, at jeg kun ville have medicin uden laktose. (Jeg har erfarret, at de “kloge” mennesker ikke lytter til sådan nogle som mig, men senere erfaret at en af de ting jeg fremlagde for hende og som hun forkastede har hun senere taget til sig som sin egen idé).

Udover laktose intolerants er jeg også hypermobil, har dårligt bindevæv og pga det og mange års overtræning har jeg fået slidgigt i knæene.

Da jeg var i Thailand dyrkede jeg thaiboksning i næsten 4 måneder og i slutningen af forløbet begyndte jeg desværre også at løbe træne. Det ville mine knæ ikke være med til og jeg har derfor haltet på det ene ben i 6 måneder.

For ca. 1 måned siden havde jeg rigtigt meget luft i maven og fik ved et tilfælde øje på et pille glas med Bromelin. Bromelin er et proteinspaltende enzym som findes i ananas og kan købes som kosttilskud til fordøjelses problemer.

Jeg snuppede derfor en tablet og 1 time senere havde jeg for første gang i 6 måneder ikke ondt i mit skadede knæ. Nu tager jeg 1 tablet 3 gange dagligt og er smertefri og humper ikke længere. Samtidig har jeg ikke mave problemer længere. Der er faktisk sket noget underligt efter jeg er begyndt at spise bromelin: JEG BLIVER MÆT NÅR JEG HAR SPIST OG JEG SPISER MEGET MINDRE END FØR!

Hmmm ADHD – genfejl – manglende fordøjelses enzym – aldrig ordenligt mæt – overvægt – maveproblemer…

Der sidder sikkert nogen derude som vil rulle med øjnene og ryste på hovedet af min teori, men jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng. Gennem hele min barndom har jeg været en rigtig grovæder, det var som om jeg ikke kunne blive rigtigt mæt. Det kan jeg nu.

Jeg undgår så vidt muligt laktose. Samtidig har jeg droppet alle former for brød, ris, kartofler, pasta mm. min eneste stivelsesholdige last er bananer. Elsker bananer. Selvfølgelig sørger jeg for at købe bananer der er lidt grønne. Jo mere gule og modne bananer er des mere sukker indeholder de og jeg skal helst undgå for meget sukker da det stresser min krop.

Min nye tommelfinger regel er, at jeg så vidt muligt kun spiser noget jeg selv har tilberedt og det skal være så lidt tilberedt som muligt. Jeg hopper dog aldrig på raw food bølgen, for jeg elsker kød og det gør min krop også.

De sidste 10 måneder har jeg tabt ca. 25 kg ved hjælp af nye kost og motions vaner samt en mere stressfri dagligdag.

Mine personlige erfaringer er uvidenskabelige og jeg prøver ikke at forkynde mine erfaringer som den eneste sandhed. Men jeg synes det er vigtigt ikke at forkaste kostens betydning for en ADHDér. På mange måder er vi mere sensitive end andre og derfor skal vi passes bedre på. Prøv jer frem uden at blive helt fanatiske ligesom visse helsebogs skribenter.

Vi er alle forskellige og derfor er det ikke det samme der virker på alle.

Sådan tackler jeg min voksen ADHD

CARM — Sat, 23 Jul 2011 19:12:31 +0000

Det er snart ved at være 2 år siden jeg fik diagnosen ADHD og næsten 1 år siden jeg blev tilkendt førtidspension. Indenfor det sidste år har jeg haft færre op og nedture fordi de ting der gør mig stresset er blevet minimeret. Jeg kan selv planlægge min dag og det har både fordele og ulemper. Fordelen er, at jeg ikke behøver foretage mig noget jeg ikke har lyst til og ikke overbebyrder mig selv og ulempen er, at når jeg ikke skal stå til ansvar går jeg hen og bliver meget doven.

Derfor har jeg fundet ud af, at jeg bliver nødt til at opstille mål for mig selv og have en fast/realistisk tidsramme. På den måde bliver opgaven pludselig mere spænende og lettere at komme i gang med.

Siden jeg fik diagnosen, har jeg fået en masse viden om ADHD. En ADHD hjerne fungerer som en træt hjerne. Når jeg ikke kan sidde stille og koncentrere mig er det fordi min krop laver afledningsmanøvrer for at holde min hjerne vågen og når jeg virker fraværende er det fordi min hjerne er ved at falde i søvn.

Den viden har medført, at jeg ikke længere stiller urealistiske krav til mig selv, eller i hvert fald ikke lige så ofte som før. Hvis jeg ikke får støvsuget hver uge skælder jeg ikke længere mig selv ud. I stedet prøver jeg at finde en løsning på problemet og slipper derfor for hele tiden at glide ind i depression når jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger. I et stykke tid havde jeg en rengøringsdame der kom hver anden uge og gjorde hele lejligheden ren. Jeg har også overvejet, at købe en robotstøvsuger, men synes den er lidt dyr så lige nu støvsuger jeg når jeg orker det.

Det tager tid før diagnosen synker ind og det kræver tålmodighed over én selv fordi man som voksen har tillagt sig en masse vaner for at kompensere for sit handicap. Manglende impulskontrol er noget der forbindes med umodne børn og er derfor nok det sværeste at leve med som voksen især fordi omverden ofte er uforstående overfor det skjulte handicap som ADHD er.

Det jeg har det aller mest svært med, er når ufaglærte udtaler, at der ikke er noget der hedder ADHD og at man kan få sine ADHD symptomer til at forsvinde blot ved at omlægge kosten eller, at ADHD ikke findes og at mine symptomer er opstået fordi min mor spiste en forkert kost da hun var gravid.

Det passer absolut ikke.

Min ADHD forsvinder ikke når jeg ændrer min kost, men jeg kan minimere mange symptomer ved at spise en kost der er rig på protein og undgå for meget kulhydrat, stivelse og sukker. Det hjælper også at dyrke motion især når jeg får sved på panden.

Jeg fandt en ap til min iPhone der hedder 25 ADHD tips, her står i tip nr. 14 at motion er den vigtigste medicin til voksne med ADHD. Videnskaben har vist, at 30-45 minutters daglig motion booster de lave neurotransmitore til deres normale niveau i mindst 2 timer lige efter man har dyrket motion. Man har fundet ud af, at personer er i stand til at huske bedre indenfor disse to timer.

Jeg tackler min ADHD ved at lære mere om ADHD og tilpasse min verden til mig med ADHD i stedet for, at prøve at være som en person uden ADHD og slå mig selv oven i hovedet når det slår fejl. Jeg er blevet et gladere menneske som hviler mere i mig selv fordi jeg samtidig heller ikke går så meget op i hvad andre tænker om mig.

ADHD er svært nok uden fordomme om at vi er psykisk syge

CARM — Mon, 24 May 2010 15:35:43 +0000

Så fat det dog verden. Vi er ikke psykisk syge. Vi hører ikke stemmer osv. Vi har en bygningsfejl i hjernen der gør, at vi ikke egner os til at leve et liv på vores flade røv som jer andre.

Når vi får en tanke så handler vi, i stedet for at vende og dreje det i en uendelighed.

Vi er ikke onde, men bliver nogle gange opfattet sådan fordi vi er direkte og konfronterende i stedetfor at pakke tingene ind så de bliver lettere at fordøje.

Derfor er vi dårlige til politik og røvslikkeri. Ups det var vist en dobbeltkonfekt.

Jeg er træt af at leve i en verden hvor det kun er én bestemt type mennesker/adfærd der tolereres.

I folkeskoleloven står der noget om demokrati og rummelighed. Det holder bare ikke i virkeligheden. Måske er det derfor alle brokker sig over folkeskolen.

Velfærdssamfund? Nej – vores skattekroner financierer Bureaukratiet i den offentlige sektor

CARM — Sat, 13 Feb 2010 20:03:30 +0000

Der sidder sikkert et par stykker rundt omkring som tror, at nogle af mine indlæg er skrevet i ren egoisme fordi jeg ikke får lige det jeg peger på i min kontakt med det offentlige. Men der tager I fejl. Fordi jeg har ADHD af svær grad, er mange af de klassiske ADHD træk meget ekstreme hos mig. Et af disse træk er en ekstrem retfærdighedssans, ikke kun på mine egne vegne, men på alle andres vegne.

Når jeg vælger at tage kampen op mod Kommunen og systemet, fordi jeg bliver vred og forarget over, at de ikke overholder loven og samtidig behandler de svageste i samfundet med foragt og nedladenhed, er det ikke kun fordi jeg ikke får det jeg peger på.

Jeg kan simpelthen ikke holde ud at leve i en verden der er så falsk og rådden. Jeg har det meget svært med, at leve med bevidstheden om, at min kommune ikke har noget problem med at malke mig for penge via skat, afgifter mv, men når jeg pludselig får brug for hjælp fordi jeg er syg og har et handicap, så bliver jeg mødt med mistænksomhed og ligegyldighed. De penge jeg i mange år har indbetalt til “demokratiet” bliver brugt til at aflønne inkompetente, kommunale medarbejdere som behandler mig som andenrangsborger .

Jeg er ikke kun vred, forurettet og forarget på mine egne vegne. Jeg er det på demokratiets vegne.

Hvor er demokratiet egentlig blevet af?

Det er druknet i bureaukrati.

Så vågn lige op verden – måske har dit ufødte barn ADHD. Måske former dit liv sig ikke som forventet og du får brug for hjælp.

Som ex. folkeskolelærer ved jeg hvor stor en indsats man gør for børn med særlige behov i dag. For mange år siden var jeg et af de børn. Dengang gjorde man ikke noget. I dag er jeg voksen og man gør stadig ikke noget.

Børn med særlige behov som fx ADHD bliver på et tidspunkt voksne. ADHD forsvinder ikke, det er en stationær tilstand.

Næste gang du afgiver din stemme til folketingsvalg eller kommunalvalg så tænk lige på hvem du helst vil have til at bestemme hvis du, din familie eller dit barn skulle få brug for hjælp fra det offentlige!

Dopet i to år uden selv at vide det

CARM — Tue, 01 Dec 2009 10:59:06 +0000

Igår var jeg til samtale hos min ADHD kontaktperson. Her fandt jeg ud af, at jeg i de sidste to uger ikke har indtaget 275 mg effexor, men 225 mg. Det er faktisk en meget stor forskel. For to dage siden skrev jeg et indlæg om ritalin og effexor og om, at jeg de sidste to uger ikke har sovet ret meget hver nat. Nu hvor jeg har fundet ud af, at jeg er trappet hele 75 mg ned på effexor giver det pludselig meget mere mening. Effexor bruges til forebyggelse og behandling af depression samt ved generaliseret angst og social fobi.

Det giver derfor god mening at jeg tager effexor. Jeg har i et helt liv oparbejdet en stor mistillid til andre mennesker fordi jeg pga. min ADHD har oplevet det ene sociale nederlag efter det andet. Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg har en social fobi, men jeg har indrettet mit liv på en måde så jeg slipper for at blive udsat for andre mennesker mere end højst nødvendigt. Det er ikke fordi jeg har angst eller har en social fobi, det er simpelthen for at skåne mig selv for ubehagelige oplevelser.

Effexor øger mængden af signalstofferne serotonin og noradrenalin. Serotonin er med til at regulere humør, søvn, appetit og hukommelse under normale forhold.

Serotonin er et af hjernens signalstoffer. I hjernen indgår serotonin i en kæde der også involverer proteiner der kan binde stoffet. Ecstacy påvirker flere forskellige signalstofsystemer, men ecstacy binder sig især til et protein i serotonin-systemet.

Noradrenalin er et stresshormon og en neurotransmittor som bl.a. er tilknyttet kroppens “flugt eller kamp” respons. Det er i familie med adrenalin.

Stressmekanismen i menneskekroppen er skabt i en tid, hvor stress skulle gøre os bedre i stand til at kæmpe eller flygte fra en fysisk fare; et overfald fra et vildt dyr, en anden stamme der angriber osv. Kæmp eller flygt! Stress er skabt af en bevidsthed eller en tanke, som sætter gang i en kæde af fysiske reaktioner, som skal gøre kroppen i stand til at kæmpe eller flygte så effektivt og med så stor kraft som muligt. Derfor giver stress;

Højere puls (så der komme mere blod ud til musklerne der skal arbejde – tror kroppen)

Højere blodtryk (så blodet kan pumpes hurtigere rundt)

Frigivelse af fedt fra fedtdepoterne (så der er energi til at kæmpe eller flygte)

Frigivelse af glykogen (sukker) fra leveren (så der er hurtig energi til at kæmpe eller flygte)

Blodet bliver en smule tykkere (så man ikke mister for meget blod, hvis man bliver såret)

Blodkar i visse områder afklemmes (fx omkring tarmene – der skal ikke bruges energi til fordøjelse når der skal kæmpes eller flygtes)

Blodkar i visse områder udvides (fx i arme og ben)

Alt dette sker for at kroppen fysisk kan præstere så meget som mulig – og uden disse reaktioner ville der ikke være mennesker på jorden i dag. Problemerne med stress opstår, når stresspåvirkningen bliver mere eller mindre permanent.

Det er så en forvirrende forklaring på hvad effexor kan gøre.

Ritalin virker opkvikkende ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin.

Dopamin er kemi i hjernen, og dermed er dopamin en af de afgørende elementer for, at hjernen overhovedet kan fungere. Hjernen fungerer via elektro-kemiske processer. Kommunikationen mellem cellerne i hjernen sker ved, at en nervecelle igangsætter et elektrisk signal, som udløser et kemisk transmitterstof. Dette stof hjælper til at forstærke, modificere og viderebringe det elektriske signal fra den ene hjernecelle til den anden. Dopamin er et sådant transmitterstof. Der produceres mange forskellige transmitterstoffer i hjernen. Et transmitterstofs helt unikke sammensætning gør, at det kun kan formidle elektriske signaler til en bestemt slags af hjernecellens receptorer, som opfanger det elektriske signal.

Uden transmitterstoffer – og uden dopamin – kan hjernen ikke fungere ordentligt. F.eks. skyldes Parkinsons sygdom mangel på dopamin pga. tab af dopaminproducerende hjerneceller.
Dopamin findes i tre områder i hjernen, som kaldes putamen, nukleus caudatus og nukleus accumbens. Putamen er involveret i motorisk og sensoriske processer, og Parkinsons sygdom, der forårsages bl.a. af dopaminmangel i specielt putamen, giver sig derfor især udtryk i motoriske problemer som f.eks. rysten.

For at dette indlæg ikke skal blive for kedeligt vil jeg afrunde ved at konkludere, at effexor har dæmpet nogle af de uheldige symptomer der var ved min ADHD. Samtidig har effexor hjulpet mig ud af de depressioner jeg har haft gennem årene. Depressioner jeg har fået fordi jeg ikke har kunnet leve op til mine egne og andres krav til mig selv og fordi jeg ikke kunne ændre min, til tider, uheldige adfærd uanset hvor meget jeg prøvede.

Hvis jeg var blevet diagnosticeret i tide og havde fået ritalin, kunne jeg måske være sluppet for at skulle igennem utallige depressioner. Ritalinen går jo ind og øger produktionen af dopamin i hjernen.

Der er forskellige teorier der relaterer Dopamin direkte til belønning og en af forklaringerne på hvorfor en ADHDér har svært ved at tage sig sammen til at gøre ting er, at en ADHD hjerne ikke producerer nok Dopamin og derfor ikke får den vigtige kemiske belønning for at udføre opgaven.

Jeg kan derfor konkludere, at effexor og alle de andre slags lykkepiller jeg har fået igennem årene har sørget for at dope mig så jeg lige har kunnet holde næsen over vandet. Lykkepillerne har i mit tilfælde været et lille plaster på såret. Et sår som ikke ville hele og bare blev ved og ved med at bløde.
Ritalinen er medicinen som kan få såret til at holde op med at bløde. Måske kan ritalin også få såret til at hele, men pga min sene diagnosticering vil der altid være et meget stort ar tilbage.

Ritalin og Effexor

CARM — Sun, 29 Nov 2009 13:36:54 +0000

Jeg har taget antidepressiva i en del år efterhånden. Jeg har altid troet at det kun skulle være for en periode og har også været trappet ud af medicinen, men har desværre altid fået tilbagefald. Det er som om jeg bliver mere sårbar og skøbelig uden “lykkepiller”. Jeg foretrækker at kalde dem “teflonpiller” for når jeg tager dem kan jeg bedre holde alting ud. Jeg er ikke lige så sensitiv overfor den måde andre mennesker reagerer på min specielle måde at være på. Jeg har lettere ved at acceptere mig selv og være ligeglad med andre.

De sidste par år har jeg dagligt indtaget Effexor Depot 300 mg. Det er åbenbart en ret høj dosis, for mit “team” synes jeg skal trappe ned så jeg kan få mere energi. Jeg har derfor kun indtaget 275 mg Effexor sammen med Ritalin naturligvis. Jeg ved ikke om det er pga den lavere dosis, men jeg sover ikke ret mange timer pr. nat længere. Som jeg har nævnt før, har jeg altid været meget træt og sløv. I spøg plejer jeg at sige, at jeg lider af permanent ungsomssløvsind. Det er derfor meget underligt for mig at være vågen i så mange timer hver dag uden at være træt.

Jeg går i seng mellem kl. 22.00 – 23.00, det tager noget tid før jeg falder i søvn. Jeg har i mange år haft problemer med at falde i søvn. Jeg har stadig svært ved at falde i søvn, men nu har jeg til gengæld ingen problemer med at vågne, tværtimod. Før kunne jeg aldrig komme op om morgenen, det føltes som om jeg havde hovedet fuld af vat. Jeg var som en zombie i flere timer, det føltes nærmest som om jeg gik rundt i en osteklokke. Nu ligger jeg i sengen og er pludselig lysvågen når klokken er 06.00 om morgenen. Dvs. jeg kun sover 6-7 timer. Nogle gange vågner jeg ved 3-4-tiden om natten og er lysvågen, så står jeg op og ser lidt dvd og prøver derefter at falde i søvn igen. I en hel uge har jeg kun sovet 5-7 timer i døgnet, det er sgu lidt underligt.

Effexor virker ved at øge mængden af signalstofferne serotonin og noradrenalin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Fejlregulering af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.

Kan det være, at jeg er blevet fejlmedicineret i alle disse år? Ritalin anvendes ved den sjældne sygdom narkolepsi, der viser sig ved en pludselig, uimodståelig søvntrang, som kan medføre talrige daglige anfald af kortvarig søvn.
Midlet anvendes endvidere til behandling af forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD). Det virker opkvikkende ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin.

Jeg føler mig som lidt af et eksperiment. Først den ene medicin og så den anden. Jeg har det helt klart bedre efter jeg begyndte at få Ritalin og endnu bedre efter at have reduceret min dosis Effexor.

Det er fantastisk hvad der er sket med min hjerne. Det er som om jeg har været låst inde i et lille mørkt rum hele mit liv og nu har jeg pludselig fået nøglen og kan åbne døren og gå ud hvis jeg har lyst. Men som de fleste der har været i fangeskab hele livet skal jeg lige vænne mig til alt det nye. Jeg tør ikke helt tro på det endnu.