Som så mange andre med ADHD er jeg SÅ nysgerrig når noget fanger min interesse, at jeg studerer emnet indtil jeg nærmest har tilegnet mig en phd. Jeg bruger selvfølgelig stadig mig selv som forsøgskanin og indtil videre går det ret godt. Ikke kun pga nye kost og motions vaner, men også fordi jeg er medicineret og ved hvad det er der er galt med mig så jeg ikke længere skal famle i blinde.

Samtidig følger jeg med i den sidste nye forskning indenfor området og tager det med i mine overvejelser.

I starten af min søgen, fandt jeg en undersøgelse der viste, at mange ADHDére var laktose intolerante, en anden undersøgelse viste, at ADHDére havde gavn af en kost der var fri for stivelse og sukker. En nyere undersøgelse peger på, at ADHDére og Asbergere har nogle fælles gener og at ADHD er en genfejl. Som jeg forstod det, mangler vi nogle gener der skal sørge for at vi kan fordøje visse fødevarer. Når man ikke kan fordøje en fødevare ligger den og gærer i tarmen, tarmen svulmer op, man får luft i maven og på længere sigt opstår “leaky gut syndrom” (små huller i tarmen). Den ufordøjede føde kan ikke optages i kroppen fordi det enzym der skal spalte proteinet ikke bliver produceret pga et manglende gen, eller også er mængden af det producerede enzym for lille og derfor fordøjes al føden ikke.

Når ufordøjede proteiner svømmer rundt i blodbanen går kroppens forsvar i gang. Immunforsvaret bliver skruet op og sat på overarbejde. På længere sigt kan dette medføre autoimmune sygdomme fx Granuloma Annulare, som jeg selv har.

Kort tid inden jeg fik diagnosen ADHD fik jeg at vide, at jeg er laktose intolerant. I mere end 40 år har jeg derfor forgiftet min krop med et produkt som den ikke kunne fordøje og derved skadet mig selv uden at vide det. I øvrigt er det ikke kun mælkeprodukter der indeholder laktose. De fleste piller vi kan købe på apoteket indeholder laktose, fx Concerta og Ritalin tabletter. Den psykiater der udskrev min ADHD medicin syntes det var noget pjat, at jeg kun ville have medicin uden laktose. (Jeg har erfarret, at de “kloge” mennesker ikke lytter til sådan nogle som mig, men senere erfaret at en af de ting jeg fremlagde for hende og som hun forkastede har hun senere taget til sig som sin egen idé).

Udover laktose intolerants er jeg også hypermobil, har dårligt bindevæv og pga det og mange års overtræning har jeg fået slidgigt i knæene.

Da jeg var i Thailand dyrkede jeg thaiboksning i næsten 4 måneder og i slutningen af forløbet begyndte jeg desværre også at løbe træne. Det ville mine knæ ikke være med til og jeg har derfor haltet på det ene ben i 6 måneder.

For ca. 1 måned siden havde jeg rigtigt meget luft i maven og fik ved et tilfælde øje på et pille glas med Bromelin. Bromelin er et proteinspaltende enzym som findes i ananas og kan købes som kosttilskud til fordøjelses problemer.

Jeg snuppede derfor en tablet og 1 time senere havde jeg for første gang i 6 måneder ikke ondt i mit skadede knæ. Nu tager jeg 1 tablet 3 gange dagligt og er smertefri og humper ikke længere. Samtidig har jeg ikke mave problemer længere. Der er faktisk sket noget underligt efter jeg er begyndt at spise bromelin: JEG BLIVER MÆT NÅR JEG HAR SPIST OG JEG SPISER MEGET MINDRE END FØR!

Hmmm ADHD – genfejl – manglende fordøjelses enzym – aldrig ordenligt mæt – overvægt – maveproblemer…

Der sidder sikkert nogen derude som vil rulle med øjnene og ryste på hovedet af min teori, men jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng. Gennem hele min barndom har jeg været en rigtig grovæder, det var som om jeg ikke kunne blive rigtigt mæt. Det kan jeg nu.

Jeg undgår så vidt muligt laktose. Samtidig har jeg droppet alle former for brød, ris, kartofler, pasta mm. min eneste stivelsesholdige last er bananer. Elsker bananer. Selvfølgelig sørger jeg for at købe bananer der er lidt grønne. Jo mere gule og modne bananer er des mere sukker indeholder de og jeg skal helst undgå for meget sukker da det stresser min krop.

Min nye tommelfinger regel er, at jeg så vidt muligt kun spiser noget jeg selv har tilberedt og det skal være så lidt tilberedt som muligt. Jeg hopper dog aldrig på raw food bølgen, for jeg elsker kød og det gør min krop også.

De sidste 10 måneder har jeg tabt ca. 25 kg ved hjælp af nye kost og motions vaner samt en mere stressfri dagligdag.

Mine personlige erfaringer er uvidenskabelige og jeg prøver ikke at forkynde mine erfaringer som den eneste sandhed. Men jeg synes det er vigtigt ikke at forkaste kostens betydning for en ADHDér. På mange måder er vi mere sensitive end andre og derfor skal vi passes bedre på. Prøv jer frem uden at blive helt fanatiske ligesom visse helsebogs skribenter.

Vi er alle forskellige og derfor er det ikke det samme der virker på alle.

Jeg har brug for nogle konkrete værktøjer til at mindske den ekstreme stress jeg har i min hverdag.

Har brug for at forstå hvem hende ADHD CARM egentlig er. For jeg har jo levet hele mit liv i den tro, at jeg bare var vild og umoden og bare skulle blive voksen, så gik det over.

Det går ikke over og jeg er en gammel kælling på 40 med en høj intelligens som har lært at kompensere og skjule mit handicap.

Jeg har brug for at tale med en fagperson der ved mere om ADHD end mig så jeg kan få ændret mine gamle vaner og lavet nye som passer bedre til en person med ADHD.

Desværre er min intelligens min Achilles hæl for kommunen tror at bare fordi jeg kan tænke tanker og formulere dem, så kan jeg også klare mig selv.

Bare fordi jeg ved hvad der er galt og kan reflektere over det er det ikke ensbetydende med at jeg kan fixe det. Der er forskel på at vide hvad man skal gøre og at kunne finde ud af at gøre det.

Binyrerne er indokrine kirtler som producerer forskellige hormoner. Det vigtigste hormon er kortisol som er nødvendigt for at vi kan håndtere langtidsstress.

Jeg har fået forklaret, at en ADHD hjerne fungerer som en “træt” hjerne og at personer med ADHD ville egne sig bedre til at leve i primitive samfund hvor der skal jages og handles hurtigt efterfulgt af perioder med hvile.

Måske er ADHDére blevet glemt af evolutionen? Hvorfor er det lige at en ADHD hjerne er træt? Måske er det fordi vi med ADHD forventes at tilpasse os et samfund vores hjerner ikke er konstrueret til?

Jeg er overbevist om, at hvis en ADHD hjerne er en træt hjerne er det fordi den er blevet “kørt træt” i det jeg vil kalde et ADDH samfund.

Med ADHD samfund mener jeg, at alting skal gå hurtigt. Vi multitasker og stresser. Ingen tid til fordybelse. Flere og flere bliver udbrændte og går ned med stress.

Det er som om vi tror, at fordi vi sidder bag et skrivebord og ikke løber rundt ude i naturen kan vi tvinge vores krop til langt mere end den egentlig kan holde til.

Binyrerne er endokrine kirtler. Dvs de producerer livsvigtige hormoner som udskilles i kroppens indre miljø. Da det hele foregår inde i kroppen kan vi derfor ikke se det og derfor er det også lettere at ignorere det.

Mange tror, at stress er psykisk fordi vi i nutidens samfund oftest arbejder med hjernen og ikke med kroppen. Det er det også til en vis grad, men det er også fysisk fordi binyrerne som producerer stress hormon kan blive overbelastede og derved blive trætte.

Hvis binyrerne bliver trætte producerer de ikke nok kortisol, som er langtidsstresshormonet og derved får man sværere ved at håndtere stress.

Gentagne belastninger, uanset hvad årsagen er, kan gøre et menneske mere udsat for binyretræthed. Virkningen af stress er kumulativ, selv når de enkelte stressfaktorer er forskellige. Fx hvis en person får lungebetændelse og ikke er blevet helt rask da et nært familiemedlem dør.

I visse tilfælde kan det tage personen ualmindeligt lang tid at blive rask fordi kroppen rent fysisk ikke kan kapere så mange traumer på samme tid. Især ikke hvis der er binyretræthed.

I mit tilfælde har jeg nok fra begyndelsen haft sparsomme binyrereserver. Der skal ikke meget til, før jeg føler mig overvældet.

Set udefra er folk ofte hurtige til at vurdere mig som en svækling eller slap, mens jeg i virkeligheden ikke har den ekstra kapacitet til at håndtere den stress, som er indbygget i mange arbejdsmæssige og sociale begivenheder.

Som det kan læses i forrige indlæg blev jeg sidst super stresset over en  e-mail og en stresset læges uheldige måde at formulere sig på.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg bliver så stresset og har søgt efter en forklaring.

Torsdag var jeg på stranden og havde der en meget spænende samtale med en pige,  som også har haft for meget stress i sit liv. Hun er kost og ernærings terapeut og fortalte mig lidt om binyretræthed og hvad man kunne gøre for at afhjælpe problemet.

Noget af det første man bør gøre ved binyretræthed er at droppe alle stimulanser. Kaffe, sort te, alkohol, slik og ren sukker.

Det gælder om, at være skånsom ved kroppen. Ikke fylde ting på den som kræver for meget arbejde at omsætte og udrense.

Binyrerne er to selvstændige organer, der som “hatte” sidder oven på nyrerne. De består af to sammenbyggede endokrine kirtler. den ene er binyrebarken og den anden binyremarven.

I marven dannes aminosyrehormonerne adrenalin og noradrenalin, imens barken, der er opbygget af tre lag, står for produktionen af forskellige steroidhormoner. Det yderste lag i barken danner mineralokortikoider, det mellemste glukokortikoider og det inderste kønshormoner.

Det vigtigste glukokortikoid er kortisol, der har betydning for kroppens evne til at modstå en række fysiske og psykiske påvirkninger, der kan beskrives som langtidsstress. Det kan være kulde, ekstrem varme, sygdom, operation, faste, graviditet, tab af et nært familiemedlem, skilsmisse osv.

Alle sådanne påvirkninger fører til øget frigørelse af ACTH fra hypofysens forlap, og dermed til øget fabrikation af kortisol i binyrebarken.

I stress-situationer af længere varighed hjælper kortisol kroppen ved bl.a. at opretholde forsyningen af næringsstoffer. Dette opnås ved påvirkning af især kulhydrat- og proteinstofskiftet, men også inddirekte af fedtstofskiftet.

Kortisol har modsat virkning af insulin – det hæver nemlig blodsukkerværdien. Det sker ved, at kortisol nedbryder protein og dermed frigør aminosyrer. Aminosyrerne kan herefter omdannes til glukose i leveren og udtømmes i blodbanen.

Jeg ved endnu ikke meget om binyretræthed, men kan forestille mig, at en træt binyre ikke producerer nok kortisol hvilket medfører, at man bliver særligt udsat for stress.

Jeg har søgt informationer om binyretræthed og har fundet mange interessante oplysninger.

Især en blog Stress er også en fysisk sygdom fik mig overbevist om, at der måske er noget om snakken. Thomas Falkenberg, som har forfattet bloggen, skriver her om personlige erfaringer med binyretræthed og fortæller samtidig om hvor man kan søge oplysninger og hvad man selv kan gøre for at få det bedre.

Han nævner en bog: “Binyretræthed” skrevet af Dr. James l Wilson.

Pudsigt nok har jeg fået en mail fra Helsemin hvor netop denne bog er på listen over søndagstilbud for medlemmer til kr. 149,- imorgen søndag den 20. juni 2010.

Jeg har været inde på James L Wilsons hjemmeside og erfaret, at jeg har alle symptomer på binyretræthed.

Derfor har jeg besluttet, at jeg vil cykle ind til Helsemin imorgen og købe bogen “Binyretræthed” af Dr. James L Wilson.

Så dette bliver ikke det sidste indlæg om dette emne.

Links om binyretræthed:

http://www.adrenalfatigue.org/

http://stresserogsaaenfysisksygdom.blogspot.com/

http://binyretraethedadrenalfatigue.blogspot.com/