Da jeg havde læst mailen blev jeg helt stresset. Jeg fik fat på lægen og forklarede situationen. Han lød selv meget stresset og fraværende, anede ikke hvem jeg var og han virkede ret irritabel. Han fik cpr nr og stillede spm, imens kunne jeg høre en anden tlf i baggrunden alt imens han blev mere og mere kort for hovedet.

Han tog den anden tlf og da han vendte tilbage fik jeg skæld ud fordi jeg havde ringet på et tidspunkt der kun  var til akutte opkald.

Jeg fik dog forklaret det jeg skulle og sluttede samtalen.

Lige pludselig sidder jeg her flere timer senere og drømmer om en lille bitte pille som får alt til at forsvinde for evigt imens jeg stor tuder.

Hvorfor skal min egen læge nu også skælde mig ud? Har jeg ikke fået nok skæld ud i mit liv. Hvis jeg er så pisse dum og besværlig hvorfor skyder I mig så ikke bare. Lad os da for fanden få det overstået.

Jeg er pisse træt af at være forkert, irriterende og anderledes.

I vinters prøvede jeg i et svagt øjeblik at gøre noget ved det. Jeg slugte alle de piller jeg havde liggende fordi jeg bare ville væk. Men ukrudt forgår ikke så let, for jeg er her stadig.

Lige nu sidder jeg og tuder og orker bare ikke mere. Heldigvis kunne min lille mis mærke, at jeg havde brug for trøst og lige nu ligger hun på mit skød og giver mig varme.

Når vi får en tanke så handler vi, i stedet for at vende og dreje det i en uendelighed.

Vi er ikke onde, men bliver nogle gange opfattet sådan fordi vi er direkte og konfronterende i stedetfor at pakke tingene ind så de bliver lettere at fordøje.

Derfor er vi dårlige til politik og røvslikkeri. Ups det var vist en dobbeltkonfekt.

Jeg er træt af at leve i en verden hvor det kun er én bestemt type mennesker/adfærd der tolereres.

I folkeskoleloven står der noget om demokrati og rummelighed. Det holder bare ikke i virkeligheden. Måske er det derfor alle brokker sig over folkeskolen.

Her på planeten er der igen der forstår mig, og jeg forstår ikke de indfødte.

Jeg er træt, ulykkelig og vil gerne hjem nu.

So please.. beam me up Scotty, it´s crazy down here!

Meeeen jeg er en crazy ADHD-chick, derfor kan min respons bedst illustreres med lyd på – især omkvædet …. sååååå klik og lyt : Soundtrack of my life

Jeg stiller spørgsmålstegn ved hvor rummelig folkeskolen egenlig er. De små poder kommer ind i den ene ende og bliver spyttet ud i den anden, uden at være specielt rummelige. Da jeg arbejdede som lærer havde jeg selv nogle gange svært ved at rumme elever der faldt udenfor normalen (udenfor gennemsnittet) og ved at mine kollegaer havde det på samme måde. Der er for mange elever, for meget larm og for lidt tid.

Vi er et samfund hvor personer der er anderledes marginaliseres og ignoreres. Psykiske lidelser er tabu, vi taler ikke om den slags, det er pinligt og væmmeligt. Tænk hvis det smitter.

Det har jeg mærket på egen krop. Jeg reagerer nogle gange voldsomt. Dvs. voldsomt ifht. hvad der er acceptabelt. Når jeg er særligt sårbar eller taler om noget der berører mig dybt kan jeg komme til at græde. Når det er sket har jeg ofte oplevet at folk tager afstand fra mig. Jeg skal ikke gisne om hvad deres bevæggrund er, det eneste jeg kan gøre er, at informere om hvem jeg er, hvorfor jeg som jeg er og at jeg ikke på nogen måde er farlig.

Man er ikke skør eller sindsyg når man har ADHD. Man er født med en hjernefejl som højst sansynligt er arvelig. De forskellige dele af hjernen kommunikerer ikke sammen på samme måde som det ,der i vores samfund betragtes som normalt, man kan sige at dirigenten mangler. En person med ADHD ville passe fint ind i et jæger/samler samfund. Her er det ikke en dyd at sidde på sin flade dagen lang. Man skal bevæge sig og handle hurtigt og instintivt.

En del voksne med ADHD ender med at blive henvist med andre diagnoser såsom affektive lidelser, angsttilstande, personlighedsforstyrrelser mv. Det er bl.a. fordi mange stadig tror, at ADHD forsvinder når man bliver voksen. For lidt viden om ADHD samt komorbiditet (samtidig optræden af to indbyrdes uafhængige lidelser) medfører i mange tilfælde et langt liv med psykisk belastning pga. en ikke anderkendt funktionsnedsættelse.

Der er ingen grund til at dømme den voksne med ADHD, det klarer vi ganske glimrende selv. Voksne med ADHD har ofte en negativ selvopfattelse og ser sig selv som dovne, dumme eller endda sære. Kan det være fordi vi i det danske samfund ikke er rummelige?