Stress er invaliderende
Af CARM den 9. december 2009 kl. 18.06
Det blev ikke en god dag. Jeg magtede ikke alle de ting jeg havde planlagt og sidder lige nu med en kæmpe fiasko fornemmelse i maven og tårer i øjnene. Jeg sammenligner hele tiden mig selv med normaltfungerende personer uden funktionsnedsættelse, selvom jeg har fået diagnosen ADHD. Når jeg ikke lever op til de krav jeg stiller til mig selv knækker filmen fuldstændigt.
Jeg synes jo ikke engang jeg skulle nå ret meget, alligevel har jeg været stresset og ved siden af mig selv hele dagen. Jeg har været irritabel, ukoncentreret og distræt.
-Jeg havde svært ved at vågne og stod derfor først op kl. 08.20. Jeg gennemførte morgenritualet og havde derefter første aftalekl. 10.00.
Bagefter skulle jeg til træning i Fitness dk. Jeg fik kun trænet 40 min. så skulle jeg videre.
Hjem i bad og ordne praktiske ting som finde ruteplan til senere, checke post mv. Så var det videre til fysioterapeut kl. 13.30 (adhd og dårlig motorik hænger åbenbart sammen og jeg slår mig ofte og denne gang fik jeg brug for fys.). Efter fys. hurtigt hjem fordi jeg havde en kaffeaftale med min mor.
Fik lige husket at ringe om den priktest jeg fik lavet om formiddagen. Opdagede at to af prikkerne var hævet op da jeg var hos fysioterapeuten og ville være sikker på, at huske at få spurgt om det havde betydning. Svaret var nej, men for en sikkerheds skyld fik jeg en ny tid så testen kunne gentages.
Bagefter kaffe med mor og slappe lidt af. Men jeg følte mig allerede stresset og meget træt. Jeg havde en aftale om at deltage i noget undervisning som skulle starte kl. 17.30 et sted i nordsjælland, men måtte aflyse fordi jeg ikke kunne overskue mere i dag.
Til sidst følge mor ned og videre i supermarked for at købe ind og nu sidder jeg så her og er færdig.
Øv øv øv hvorfor er jeg så taberagtig. I sådanne situationer forstår jeg ikke hvorfor vi ikke har aktiv dødshjælp til tabere som alligevel ikke har noget at bidrage med. Sådan har jeg det ihvertfald lige nu. Måske har jeg det bedre imorgen, men jeg ved inderst inde at den følelse jeg har lige nu altid vender tilbage også selvom Rita er flyttet ind.
Endnu ingen kommentarer.