Sådan mediterer jeg

I dag vågnede jeg op med en underlig fornemmelse i kroppen. Det en form for irritation der kan mærkes i hele kroppen som en form for uro.

Jeg har så mange ufærdige projekter kørende i øjeblikket at jeg ikke kunne beslutte mig for hvor jeg skulle starte. Selvfølgelig valgte jeg  at starte med et af de projekter jeg ikke selv er herre over.

Det er ved at være 2 uger siden, jeg var til PDA gennemgang hos Center For Syn Og Kommunikation, og de har stadig ikke sendt min ansøgning om valg af PDA til kommunen. Jeg prøvede at kontakte den ansvarlige igen, men hun tog ikke sin telefon. Derefter ringede jeg til hendes chef, for at få oplyst den generelle sagsbehandlingstid for den slags sager. Jeg fik en sludder for en sladder om systemer der var nede osv. osv.

Da jeg havde fået det ud af verden var jeg endnu mere irriteret. Jeg gik ud i køkkenet og satte Enia på iPod Hi Fi´et, fandt sandpapir, spartel og spartelmasse frem og gik i gang med at ordne fodpaneler og andre småting jeg havde udskud i alt for lang tid.

Det er ufatteligt befriende at glemme alt og bare fordybe sig i et “gør det selv”  projekt. Efter et stykke tid var jeg ikke stresset og irritabel mere, jeg var et med spartelmassen. Ikke noget med at sjuske og få det overstået i en fart. Langsomme bevægelser og lige så mange gentagelser som var nødvendigt før resultatet blev perfekt og lige som jeg ville have det. Jeg tog fingre og hænder i brug der hvor det var nødvendigt.

Imens jeg lå på køkkengulvet, med hænderne smurt ind i spartelmasse og lyttede til Enia, tænkte jeg, at det er min måde at meditere på.

Nogen mediterer ved at sidde i skrædderstilling med lukkede øjne, andre ligger på en sømmåtte, men jeg mediterer og slapper af når jeg laver praktiske, håndværksmæssige opgaver i min lejlighed.

Egentlig handler meditation vel også bare om opmærksomt nærvær. At være 100% til stede i det man er i gang med.

Så hvis du en dag møder en eller anden irriterende type, der spørger dig hvorfor du ikke kan være i din egen krop, fordi du ikke kan sidde musestille på en stol med lukkede øjne, men hellere vil løbe, skrige, spartle eller noget andet. Så spørg hende, om hun har brug for hjælp, til at få det kosteskaft ud, som hun åbenbart har siddende bagi.

• Forrige indlæg: Huskelise når du når du skriver til kommunen
• Næste indlæg: Et forfærdeligt men ikke uforståeligt dødsfald.

Skriv en kommentar