Prøver at tage mig sammen..

Af den 22. juni 2010 kl. 16.52

.. til at skrive en ansøgning til VISO så jeg måske kan få noget psykologhjælp til at forstå hvad det der ADHD egentlig er og få nogle redskaber til hvordan jeg kan leve med det.

Jeg har brug for nogle konkrete værktøjer til at mindske den ekstreme stress jeg har i min hverdag.

Har brug for at forstå hvem hende ADHD CARM egentlig er. For jeg har jo levet hele mit liv i den tro, at jeg bare var vild og umoden og bare skulle blive voksen, så gik det over.

Det går ikke over og jeg er en gammel kælling på 40 med en høj intelligens som har lært at kompensere og skjule mit handicap.

Jeg har brug for at tale med en fagperson der ved mere om ADHD end mig så jeg kan få ændret mine gamle vaner og lavet nye som passer bedre til en person med ADHD.

Desværre er min intelligens min Achilles hæl for kommunen tror at bare fordi jeg kan tænke tanker og formulere dem, så kan jeg også klare mig selv.

Bare fordi jeg ved hvad der er galt og kan reflektere over det er det ikke ensbetydende med at jeg kan fixe det. Der er forskel på at vide hvad man skal gøre og at kunne finde ud af at gøre det.

EasyFreeAds Blog News Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google Yahoo Buzz StumbleUpon

Kategorier: ADHD | Mit Liv


Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

Spam Protection by WP-SpamFree