Omgivelserne smitter af på mig

Jeg har fået det bedre pga ADHD-medicin. Er ikke længere en zombie. Kan komme op om morgenen og kan bedre tage mig sammen til at få gjort ting.

Lægerne har sagt, at jeg har en personlighedsforstyrrelse oveni min ADHD. De kalder den EUP: emotionel ustabil personlighedsstruktur.

Jeg er er begyndt at være mere opmærksom på hvordan jeg reagerer i forskellige sammenhænge fordi jeg er interesseret i at finde mine styrker og svagheder så jeg kan få et arbejde der ikke kører mig ned og komme til at klare mig selv.

Jeg har lagt mærke til, at mine omgivelser smitter af på mig. Når jeg sidder overfor en psykolog eller lignende og skal udpensle min sørgelige barndom græder jeg uhæmmet. Hvis jeg befinder mig i smukke, lyse og behagelige omgivelser føler jeg mig godt tilpas. Er jeg i selskab med en stresset person, kan jeg mærke stressen i min egen krop.

Lige nu er jeg i arbejdsprøvning. Jeg er på et keramik værksted. Det er som udgangspunkt rart og hyggeligt. Første dag var der ro, lidt radio musik og ikke for megen trafik. Anden dag var der pludselig mere larm og nogle personer blev placeret lige bag mig så der var snak og trafik meget tæt på mig. Nogle gange stødte de ind i mig.

Jeg kunne mærke jeg blev mere urolig, ukoncentreret og fik ikke lavet lige så meget som første dag. Det var et irritationsmoment, at have andre så tæt på min arbejdsplads. Det føltes små klaustrofobisk og stressende.

Hvis jeg er sammen med glade og positive mennesker smitter det af på mig og jeg bliver selv glad og positiv. Hvis jeg har at gøre med mennesker som er negative og ubehagelige trækker jeg følehornene til mig. Lidt som når man trækker hånden til sig når man har brændt sig.

Hvorfor smitter omgivelserne af på mig? Hvorfor føles tingene alt for intensivt for mig? Jeg ved det ikke selv.

• Forrige indlæg: Jubiii
• Næste indlæg: Yogiens regler for et stressfrit liv

Skriv en kommentar