Jeg kan absolut ikke anbefale Kavaleriet

Af CARM den 12. februar 2010 kl. 11.12

I ren afmagt over den dårlige behandling jeg har fået af kommunen de sidste 5 år Googlede jeg privat socialrådgivning og fandt Kavaleriet. Det har jeg godt nok fortrudt. Jeg fik at vide i telefonen, at prisen for privat socialrådgivning var kr. 1000,- i timen. Igår betale jeg regningen som løb op på 5,5 timer, her opdager jeg at de kr. 1000,-  er eksklusiv moms Dvs. jeg måtte betale kr. 6891,25,- for privat socialrådgivning som er foregået primært over telefonen.

Som privatperson har jeg ALDRIG oplevet at få oplyst en pris uden moms over telefonen som det er tilfældet med Kavaleriet. Jeg forklarede Betina Holmberg min situation og understregede, at jeg ikke har ret mange penge til rådighed pr. måned hvorfor jeg gerne ville holde udgifterne til socialrådgivning på et minimalt niveau.

Jeg har efterhånden lært, at når man som jeg har ADHD af svær grad og er impulsiv og ikke altid lige har overblik over konsekvenserne af sine handlinger, er man et let offer for personer der vil malke én for de få økonomiske midler man har.

Jeg modtog regningen på kr. 6891,25,- for 3 dage siden. I regningen stod der netto kontant 8 dage, men forfaldsdatoen var igår den 11. februar 2010. Det har altså taget Kavaleriet 5 dage at sende regningen fra det øjeblik den blev udskrevet. Der var ikke noget girokort, så jeg var nødt til at finde en bank hvor jeg kunne få lov til at overføre beløbet til Kavaleriets bankkonto.

Jeg har de sidste par måneder fundet ting frem i mit hjem af værdi og solgt det over internettet for at få råd til at betale regningen fra Kavaleriet. Jeg har solgt smykker og gamle tasker på Trendsales og andet inventar i Den Blå Avis. Derfor ville det mest belejlige have været, at jeg kunne gå ned på posthuset og have betalt den ublu regning til Kavaleriet. Så ikke nok med at jeg er blevet ribbet for penge, jeg skulle også gennem en masse bøvl og besvær for at få lov til at aflevere dem.

Det eneste skriftlige bevis jeg har på, at have modtaget privat socialrådgivning fra Kavaleriet er regningen. Al vejledningen foregik over telefonen så jeg selv måtte sidde og notere ned for at kunne huske det der blev sagt. Kavaleriet kontaktede en socialrådgiver som har et fuldtidsjob et andet sted. På den måde fungerer de som et slags vikarbureau og det bliver derfor ekstra dyrt fordi man både betaler løn til Socialrådgiveren og til Kavaleriet. Det ville have været rart at vide på forhånd.

Hvis jeg skulle få brug for rådgivning/vejledning fra en socialrådgiver en anden gang vil jeg kontakte Frivilligcenter SR-Bistand som er en netværksopbyggende medlemsorganisation, som blev stiftet i 1975. Frivilligcenter SR-Bistands arbejde udføres først og fremmest af frivillige, ulønnede socialrådgivere, jurister, psykologer og igangsættere.

Kategorier: ADHD | Mit Liv

Kommentarer
Susanne Obel Frydkjær 1. juli 2010

Hej Carm
Jeg forstår din frustration og vrede. Det er korrekt at SR Bistand er gratis, men de er også begrænset i forhold til deres opgaver, så jeg vil nu alligevel tillade mig at reklamere for de private socialrådgivere .Som med alle firmaer gælder det at jo større de er, jo flere omkostninger har de = jo højere pris for deres produkter. Vælger man et mindre firma, vil prisen typisk være derefter. Så står du eller andre i en overvejelse om at kontakte en privat socialrådgiver, så gå ind på http://www.socialrdg.dk, som er Socialrådgivernes fagforening. Her findes en oversigt over selvstændige rådgivere (og det er ikke store dyre vikarbureauer!).
Håber du finder hjælp til din problemstilling.
Hilsen Susanne Obel Frydkjær – en privat socialrådgiver

Skriv en kommentar

Spam Protection by WP-SpamFree