Info

01Jeg er en kvinde, de først har fået diagnosen ADHD som voksen.

Jeg har hele mit liv været klar over at jeg på mange måder var anderledes end de fleste. Det var jeg, fordi jeg meget tidligt i livet havde problemer som andre børn ikke havde.

Mine forældre havde ikke det store overskud og jeg blev derfor aldrig diagnosticeret. I stedet for fik jeg ofte skæld ud, blev kritiseret og irettesat og blev beskyldt for at være uopdragen og doven.

Det er en stor lettelse for mig endelig at finde ud af hvad der er i vejen med mig. Det har været psykisk belastende for mig, at prøve at opføre mig som alle andre og gang på gang opleve nederlag.

Jeg er typen der taler meget og hyperfokuserer. I pressede situationer bliver jeg meget nervøs og hvis der ikke bliver taget hensyn til dette reagerer jeg nogle gange aggessivt og opfarende og ender med at blive meget emotionel/labil. Jeg virker velfungerende udadtil, men indeni er det et kaos.

Jeg har hele mit liv haft problemer med at sidde stille i længere tid af gangen. Jeg kører rundt på stolen og skifter konstant stilling. Jeg har rodet mig ud i de vildeste situationer fordi jeg ikke har nogen impulskontrol.

Siden jeg fik diagnosen ADHD er en masse brikker faldet på plads. Jeg prøver at få styr på alle mine tanker og prøver at sætte hastigheden ned.

Jeg har oprettet denne blog fordi jeg havde brug for at skrive mine tanker ned – få dem sat i system, så jeg bedre kan finde rundt i dem. Jeg håber samtidig at jeg kan hjælpe andre derude som har det svært pga. den manglende viden og forståelse om voksne med ADHD.

Den oprindelige idé var, at jeg  kun ville skrive om ADHD. Men da jeg har det med at hyperfokusere (blive overdrevet optaget af noget) vil jeg oprette en side for hvert emne jeg skriver om. Emnerne kan findes i menulinjen.

Hvis du læser min blog og har lyst til at skrive en kommentar, komme med input eller informationer der kan hjælpe, så hold dig ikke tilbage, men skriv.

Jeg ska lige huske at skrive, at jeg er nybegynder i WordPress og blogs så bær over med mig. Jeg er ikke god til manualer så jeg prøver mig frem