Hvis tak kun er et fattigt ord….

… så er vi et samfund fyldt med fattigrøve.

Fællesskab og demokrati er ikke længere på dagsordenen.

Mig, mig, mig er den  nye religion. I dag kan man ikke være tynd nok eller rig nok og selvom skattetrykket er det højeste i verden bliver vi behandlet som andenrangsborgere hvis vi på et tidspunkt i livet får behov for at indkassere forsikringen som vi via skattebiletten har betalt til hele livet.

Vi skal yde mere og nyde mindre.

Der er ikke plads til besværlige typer som ikke kan bidrage til samfundet 24/7.

Jeg opfatter Danmark som et sølle, dømmende og ikke rummeligt samfund. I Danmark siger man ikke undskyld, man siger “HOV”.

Danske politikere prøver at bilde os og resten af verden ind, at vi har et velfærdssamfund. Jeg har svært ved at forstå, at man kan kalde sig for velfærdssamfund når man nægter de svageste i samfundet tandbehandling, og højst vil betale for at de kan få trukket tænderne ud.

Jeg oplever Danmark som et overfladisk og dømmende samfund hvor ordet tak er et sjældent ord.

Temaet i mit liv er, at jeg må gå grueligt meget igennem. Jeg får ikke noget forærende. Alligevel har jeg fået en oplevelse som de færreste mennesker i dette samfund er forundt.

Jeg har mødt et menneske som forstår mig, vil hjælpe mig, accepterer mig som jeg er selvom jeg er 100% ærlig og åben om mig selv, på godt og ondt.

Accept og anerkendelse. Det er vel ikke for meget at forlange og alligevel det sværeste at opnå.

Tak Charlotte.

• Forrige indlæg: At leve et liv, ikke at vinde en krig
• Næste indlæg: Struktur – struktur -struktur

Skriv en kommentar