Mit liv

Hverdagen indeholder mange ting. Trivielle problemer med dumme håndværkere og dårlige pcér og behovet for at lufte utilfredshed med at være blevet snydt af umoralske og pengegriske personer.

Hverdagen indeholder glæde over de små ting. Et smil fra en fremmed, en varm kop kaffe eller tilfredsstilelsen ved, at en udfordring blev klaret og at jeg samtidig lærte noget jeg kunne bruge en anden gang.

Hverdagen indeholder også småfilosoferen, drømme og tanker om store og små spørgsmål i livet. Hvad er meningen med livet? Hvordan bliver man lykkelig?

Hverdagen indeholder også fis og ballade, det er helt uundgåeligt når man som mig har en overaktiv fantasi og nok er lidt infantil.