Har fået bevilliget en Iphone – men skal selv betale halvdelen

For ca. et halv år siden sendte jeg min ansøgning om at få bevilliget en pda som hjælpemiddel. Det endte med, at jeg fik bevilliget en iPhone som forbrugsgode og derfor skal jeg selv betale halvdelen.

Jeg er faktisk ikke tilfreds med afgørelsen. Jeg synes faktisk ikke det er rimeligt at jeg selv skal betale halvdelen bare fordi mennesker uden et handicap også har iPhones.

Det har taget et halv år. Der er mange personer i den offentlige sektor der har brugt (spildt) tid og skattekroner på at behandle denne ansøgning.

Efter et halvt år er det endt med, at jeg har købt en iPhone 3Gs 32MG for 5000 kr. hvoraf jeg selv har betalt de 2500 kr.

Jeg har et godt forslag til hvordan vi i fremtiden kunne undgå at spilde borgernes tid og skattekroner på latterlig papirnusseri.

Fyr de medarbejdere der får løn for at sende ansøgninger rundt og rundt i en uendelighed og giv i stedet for de borgere der har behov for et hjælpemiddel et skattefradrag på det beløb hjælpemiddelet koster.

Forleden var jeg i Ikea og tog en taxi hjem. Chaufføren var af anden etnisk herkomst og vi fik en snak om hvor svært det er at få hjælp af det offentlige når man endelig har brug for den.

Hele hans familie og omgangskreds var vokset op med, at det er for besværligt at få hjælp gennem det offentlige og derfor må man hjælpe hinanden. Hele hans familie og omgangskreds levede nærmest i et parallel samfund hvor der bliver lavet masser af sort arbejde og hvor der altid lige er nogen der kan hjælpe kunne hjælpe hvis man har brug for fx nyt bad.

Ja hvorfor ikke? Jeg har bestemt fået øjnene op for hvor råddent det danske velfærdssystem er, det er som om vores høje skattetryk bliver holdt oppe i et kunstigt niveau for at finansiere offentlige arbejdspladser.

Måske er det fordi jeg har ADHD, men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke gider spilde mere af min tid på det offentlige system.

Jeg skal nok klare mig uden – på en eller anden måde.

• Forrige indlæg: Møde med sagsbehandler i sygedagpenge afdeling
• Næste indlæg: One woman – one hammerdrill

Skriv en kommentar