Da jeg for 5 år siden blev sygemeldt kunne jeg ikke foretage mig andet end at ligge i min seng og græde. Jeg var depressiv. Hvis jeg ikke havde fået antidepressiva ville jeg ikke have haft overskud til at søge efter årsagen til min depression. Da jeg langt om længe fandt ud af at jeg har ADHD fik jeg ritalin. Jeg har taget ADHD medicin siden september 2009 og har det bedre end jeg nogensinde turde drømme om. Jeg har fået overskud til at undersøge om jeg ved at ændre min kost kan få det endnu bedre.

Jeg oplever ingen bivirkninger ved ritalin. Jeg tager stadig effexor, dog kun 75mg, alligevel har jeg stadig bivirkninger. Jeg håber at kunne trappe effexor helt ud med tiden.

Resultatet var manglende selvfølelse og lavt selvværd. Jeg var en kamæleon  som prøvede at indrette mig efter omgivelserne for at få accept. Det gik ikke så godt, det er der sjældent noget der gør når man er nødt til konstant at anstrenge sig.

Da jeg fik diagnosen og blev medicineret ændrede jeg mig som person. Før var jeg zombie, nu er jeg vågen og levende. Det meste af mit liv har jeg følt, at jeg havde permanent ungdomssløvsind og er blevet skældt ud hele mit liv fordi jeg ikke kunne tage mig sammen.

Pludselig kan jeg tage mig sammen. Alting er ikke en længere en kamp for mig.

Det kræver dog tilvænning og omstilling. Jeg skal vænne mig til, at jeg ikke bliver udmattet på samme måde som før jeg fik medicin. Jeg slipper for de ekstreme humørsvingninger og er ikke  end rappenskralde i samme grad som før – fordi alting ikke  længere er en evig kamp.

Nu er jeg vågen, klar og målrettet. Jeg har besluttet, at jeg ikke vil bruge mere tid på at kæmpe for at få hjælp fra det offentlige/kommunen. Det er en kamp der har tappet mig for energi.

I dag er jeg glad. Det er forår og solen har skinnet. Jeg føler, at jeg er på rette vej. På vej til et nyt liv hvor jeg bestemmer og ikke prøver at lave om på mig selv for at please andre.

For hver dag der går får jeg det  bedre og føler mig stærkere. Jeg bliver bedre til at acceptere min ADHD som en styrke i stedet for en svaghed.

Jeg er færdig med at prøve at være som alle andre. For det er jeg ikke.

Jeg vælger at anerkende mig selv, både mine styrker og svagheder.

Det er ikke alle der kan rumme en stærk og selvstændig personlighed som min. Til det kan jeg kun sig: “It´s not me ´- it´s you!

I formiddags fik jeg følgende brev:

“Afslag på ansøgning om socialpædagogisk støtte i henhold til Servicelovens § 85. Din ansøgning om socialpædagogisk støtte i eget hjem har været behandlet på visitationsmøde d. 1.3.2010. Der er truffet følgende afgørelse:
På baggrund af oplysninger om funktionsevne og diagnose, gives der afslag på støtte i eget hjem, idet det vurderes, at det beskrevne behov ikke kan dækkes, ved støtte i henhold til Servicelovens § 85.

Du henvises til at søge om hjælp til dine problemer hos egen læge.

Denne afgørelse kan indbringes for Det Sociale Nævn. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal klagen sendes til Konsulentteamet, Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, inden 4 uger fra modtagelsen af dette brev.

Visitationsteamet vil herefter vurdere din ansøgning igen, og du vil få skriftlig besked om, hvorvidt afslaget fastholdes eller ændres.
Hvis afslaget fastholdes, sendes sagen efterfølgende herfra til Det Sociale Nævn.

Venlig hilsen…”

Nå for søren, mit handicap/ADHD = mine problemer, som Kommunen ikke vil hjælpe mig med. Jeg må gå til lægen med mine problemer (læs ADHD)

Da jeg læste brevet blev jeg overvældet af afmagt og tristhed. Uanset hvad og hvor meget jeg beder om at få hjælp til at kunne klare mig på lige fod med alle andre, på trods af mit handicap, bliver jeg afvist og mistænkeliggjort.

Jeg havde brug for at tale med én som kunne forstå hvordan jeg har det og ringede til en pige i Århus som også har ADHD. Vi havde en meget lang og god samtale. Jeg begyndte at græde, men efter 10 minutter gik følelsen over og min uudslukkelige ADHD-gnist tændte igen. Pludselig var det klart og tydeligt for mig.

Jeg er færdig med at spilde min tid på at prøve at få den hjælp som jeg har krav på i kommunen.

Det kommunale system suger livsenergien ud af mig og i sidste ende får jeg alligevel afslag.

Min stedfar havde et motto: “Tag røven på samfundet før det tager røven på dig”.

Desværre har jeg langt om længe indset, at han nok havde ret.

Alligevel har jeg følt mig forbavsende frisk og rolig i dag. Jeg har været i en situation hvor jeg normalt ville reagere impulsivt og emotionelt. I stedet reagerede jeg roligt og fornuftigt, men samtidig bestemt uden at miste min selvrespekt.

Indtil videre er min erfaring, at jo mindre jeg spiser, des bedre har jeg det.

Jeg spiser mindre fordi jeg skal undgå laktose, hvede og sukker. For at undgå disse ting skal jeg lave alt maden selv og da det ikke er altid, at jeg kan tage mig sammen til det må jeg spise frugt og grønt og i det hele taget mindre.

Næste skridt må være, at komme i så god form, at jeg træner 1 time dagligt

Filosoferer lidt over hvad der sker for mig i øjeblikket. Irritationen, rastløsheden behovet for at sige fra og måden jeg får gjort det på. Tøserne er ikke tilfredse med mit sidste musik valg så jeg prøver noget nyt…

Klik og lyt… T.I.

Du skal bruge Adobe media player. Hent den HER hvis du ikke allerede har den.

Live my life – got my self in – get my self out…

Jeg har på 12 dage tabt 4,5 kg. Det er en bivirkning jeg ikke kan klage over. Forleden var jeg til dyrlægen med mine to misser. De vejer ikke en gang 4,5 kg til sammen og alligevel føltes det tungt at bære dem.

Siden jeg gik i gang med eksperimentet har jeg haft en kortere lunte end jeg har haft længe. Jeg har erfaret at jeg er sukkerjunkie. Det er bare så svært at undvære sukker, måske fordi der næsten er sukker i alt og fordi sukker er lige så vanedannende som kokain.

Jeg fortsætter helt klart eksperimentet, som ikke er et eksperiment mere.

Hvis der sidder en ernæringsterapeut derude som har lyst til at hjælpe mig med eksperimentet er jeg ikke for fin til at tage imod hjælp

Meeeen jeg er en crazy ADHD-chick, derfor kan min respons bedst illustreres med lyd på – især omkvædet …. sååååå klik og lyt : Soundtrack of my life

Hun har de samme erfaringer med laktose, gluten som jeg måske endnu mere fordi hun har en søn med ADHD som hun tydeligt kan se forandringer hos hvis han får noget af det “giftige”.

Det er altså noget med de der morfinpeptider som kroppen danner når vi spiser disse ting. Morfin er noget der bedøver og sløver. Det meste af mit liv har jeg levet i en osteklokke med kronisk ungdomssløvsind og har kun fået det værre med årene.

Maveproblemer næsten dagligt – tiltagende stress og uro i kroppen på trods af sløvheden og ugideligheden – koncentrations vanskeligheder – autoimmun hudlidelse – led problemer – slidgigt – kort lunte og svingende vægt.

Inden jeg fik konstateret ADHD havde jeg allerede læst “Kernesund Familie” og “10 år yngre på 10 uger”. Desværre havde jeg ikke den viden som jeg har nu og jeg kunne heller ikke overskue at lægge mit liv så drastisk om på det tidspunkt.

For det er MEGET drastisk. Der er jo næsten sukker i alt – der er næsten laktose i alt og der er næsten gluten i alt.

Samtidig er det dyrt at leve sundt.

En klog person sagde: “Hvis en producent har behov for at reklamere for sit produkt, er det overvejende sandsynligt, at det ikke er værd at købe fordi det ikke er noget der gavner dit helbred”.

Næste gang du ser reklamer, så læg mærke til om det er rigtigt.

Så er der de praktiserende læger som er stressede og ikke uddannet til at være holistiske. Selvom alt det jeg fejler hænger sammen, har min praktiserende læge ikke set sammenhængen.

Jeg bebrejder ikke lægerne. De har nok at se til og man kan ikke være ekspert i alt. Men det er trods alt bedre at forebygge end at helbrede, så måske er det på tide, at ændre på gamle vaner!

Én ting er sikkert, jeg lærer hele tiden nye ting som jeg tager til mig. Selvom jeg har en intelligens som er over det normale “hæ hæ hæ – sagt med et smil på læben”, så er jeg ikke for fin til at ændre mening og være lydhør overfor andres idéer, selvom de i første omgang kan virke absurde i min verden.

Livet er en rejse. En rejse som jeg gerne vil gøre så behagelig og skøn som muligt. For mig handler det ikke om at nå i mål, for hvis livet er en rejse er målet jo slutningen – døden.

Nogle gange bliver man mast ind i en lille ubekvemt turistbus, fx når man skal have hjælp af det offentlige fordi livet kom ud på et sidespor. Andre gange bliver man opgraderet til businessclass hos SAS og får serveret champagne  – fordi man var heldig at være på det rette sted på det rette tidspunkt og møde et menneske som fx Ida eller Mill.

Hov – nu kom jeg vist lidt langt væk fra laktose – gluten problematikken.

Pointen er, at jeg faktisk er i stand til at  gøre min rejse behageligere ved at lade være med at indtage disse giftstoffer.

Jeg kan bare ikke lade være med at ærgre mig over, at jeg selv skal “opfinde den dybe tallerken” i min evige søgen efter løsningen på mit problem – ADHD.

Jeg har været mere irritabel end jeg plejer siden weekenden og holder mig derfor for mig selv, da jeg kommer til at snerre af folk.

Her til formiddag havde jeg min boligadministrator i tlf. jeg var midt i en sætning og hun afbryder mig. Da jeg i forvejen synes hun ikke virker imødekommende bliver jeg irriteret og beder hende lade være med at afbryde. Hun bliver dybt fornærmet.

I dag startede jeg med 2 blødkogte æg en skive ristet rugbrød med magarine og jordbærsyltetøj… ups.

Sukker junkie! Just say no, det er ikke så let.

Dagens sang, klik og lyt hvis du tør: Fall-Out-Boy-I-Dont-Care

Faktisk er ovenstående kun en lille bid af sangen, det er en ringetone til iPhone som er min ringetone i dag. Man kan downloade nye ringetoner og sms toner til iPhone på audiko.net.

Du kan høre hele sangen og se videoen her.