For en sikkerheds skyld tog jeg op på rådhuset og afleverede min ansøgning personligt en uge efter så jeg kunne få en kvittering  som garanti for at kommunen havde modtaget min ansøgning.

Desværre gad min kommune ikke ulejlige sig med at overholde loven og de ignorerede min ansøgning. Da der var gået ca. lidt over en måned ringede jeg til min sagsbehandler i afdelingen. Hun var sur og stresset og kom med en masse undskyldninger for hvorfor hun ikke kunne tale med mig. Hun lovede at ringe tilbage og fik mit nr.

Fordi jeg har ADHD har jeg brug for at vide hvornår tingene sker og spurgte derfor hvornår jeg kunne regne med at hun ville ringe mig op. Det kunne hun ikke svare på og i skrivende stund kan jeg sige, at hun stadig ikke har ringet.

Pga den dårlige behandling sendte jeg en mail til leder teamet. De gad åbenbart heller ikke svare mig. I desperation ringede jeg til en person med indblik og forståelse i min situation og hun fortalte hvem jeg skulle klage til hvis jeg ikke fik svar.

Jeg sendte en ny mail til leder teamet og skrev, at jeg ville klage hvis jeg ikke snart fik svar (nu var der kun gået ca. 2 måneder hvor jeg ikke havde hørt noget ang. min ansøgning).

Tak for din mail dateret den 21. juni, fremsendt til Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, vedrørende manglende sagsbehandling. Jeg beklager meget, at du ikke har hørt fra os tidligere.

Du har tidligere henvendt dig til Socialenheden for at søge om socialpædagogisk støtte i eget hjem, og har modtaget afslag på dette.

Efterfølgende har du fremsendt en ansøgning om støtte til et psykoedukationskursus for voksne med ADHD. Socialenheden har ikke mulighed for at behandle en sådan ansøgning, som drejer sig om en enkeltydelse. Den skal behandles i vor Ydelsesafdeling. Vedlagt fremsendes derfor et ansøgningsskema, som du kan udfylde og sende til Ydelsesafdelingen.

For det første undrer det mig at de nævner, at jeg tidligere har søgt om en støtte kontaktperson hvad har det med sagen at gøre? Og hvorfor  sylter de min ansøgning og giver mig et så latterligt svar, først når jeg truer med at klage ?

Jeg er så pisse træt af det offentlige system og vil opfordre alle til øjeblikkeligt at holde op med at betale skat. Hvis der var mindre bureaukrati kunne skatten sætte ned og mange problemer ville være løst.

Istedetfor at vi skal bruge en masse tid på idiotiske ansøgninger, ville et personligt fradrag være at foretrække.

Og hvad skete der lige med den der lønnedgang for alle Folketings Medlemmer?????

Tjaaaa det var da bare et lille stunt som den kornfede Fadbamse Minister fandt på og som han selvfølgelig ikke førte igennem. Derfor skal vi andre betale for hans smøger og fadbamser og et smuldrende veldfærdssamfund.

Lige nu har jeg brug for at holde sommerferie og slappe af. Orker ikke at kæmpe for at få hjælp fra en kommune som ikke gider hjælpe mig, selvom de har pligt til det ifølge loven.

Tag Røven På Samfundet Før Det Tager Røven På Dig

Som mit liv ser ud i dag undrer dette mig fordi jeg i dag har et meget stort behov for at være alene for at kunne lade op. Jeg bliver simpelthen træt i hovedet af at være sammen med andre mennesker i for mange timer.

I dag har jeg ingen venner. Jeg har stille og roligt droppet alle mine bekendtskaber fordi de blev for anstrengende, for krævende, for besværlige o.s.v.

Jeg har uforpligtende bekendtskaber som ikke kræver noget af mig. Fx kommer jeg på en nudist strand i Nordsjælland hver sommer. Jeg er kommet på denne strand i ca. 15 år ligesom mange af de andre og derfor kender vi hinanden på godt og ondt. Jeg var der i dag og sidst på eftermiddagen kunne jeg bare ikke holde ud at være der mere fordi der hele tiden var nogen der talte til mig. Jeg fik ikke et minuts fred. Der var en ældre mand som gav mig en åben invitation til at holde en uges gratis ferie med ham i hans sommerhus. No strings og alt betalt. Han ville hente og bringe osv. Blot for selskabets skyld.

Jeg tænkte, at det da ville være skønt at komme lidt væk, men samtidig kan jeg ikke overskue at være sammen med et andet menneske 24/7. Jeg ved godt at han har inviteret mig fordi jeg er ung og lækker i forhold til ham. Er dog sikker på, at han har nok situationsfornemmelse til at regne ud at der aldrig vil ske noget og han vil et eller andet sted bare gerne have selskab i stedet for at være alene i sommerhuset.

Da jeg var lille, barn, ung, teenager, var venner, bekendte og kærester det vigtigste i mit liv, i dag kan jeg slet ikke overskue dem, de er ikke i mit liv. Jeg er blevet eneboer.

Hvad gik galt? Hvorfor gik jeg fra alt til intet. Før var jeg over social og altid den der arrangerede middage, fester osv.. Nu vil jeg helst være alene.

Er jeg blevet sådan pga for mange fiaskoer? Jeg har altid udfordret mig selv og der skal meget til før jeg giver op, men lige nu tænker jeg “brændt barn skyr ilden”.

Da jeg kom hjem var der stor fødselsdagsfest i gårdhaven. Jeg kiggede ud af vinduet og så alle de mennesker der var samlet til en sommer fødselsdag.

På den ene side blev jeg helt ked af det fordi jeg ikke har venner og familie og aldrig kommer til at opleve den slags. På den anden side er jeg lettet fordi jeg ikke orker den slags og slipper for besværlige forklaringer når jeg vil slippe væk.

Jeg er ambivalent. Jeg er alene men ikke ensom. Alligevel føler jeg mig ofte udenfor.

Jeg kan ikke forstå det.

Jeg har brug for nogle konkrete værktøjer til at mindske den ekstreme stress jeg har i min hverdag.

Har brug for at forstå hvem hende ADHD CARM egentlig er. For jeg har jo levet hele mit liv i den tro, at jeg bare var vild og umoden og bare skulle blive voksen, så gik det over.

Det går ikke over og jeg er en gammel kælling på 40 med en høj intelligens som har lært at kompensere og skjule mit handicap.

Jeg har brug for at tale med en fagperson der ved mere om ADHD end mig så jeg kan få ændret mine gamle vaner og lavet nye som passer bedre til en person med ADHD.

Desværre er min intelligens min Achilles hæl for kommunen tror at bare fordi jeg kan tænke tanker og formulere dem, så kan jeg også klare mig selv.

Bare fordi jeg ved hvad der er galt og kan reflektere over det er det ikke ensbetydende med at jeg kan fixe det. Der er forskel på at vide hvad man skal gøre og at kunne finde ud af at gøre det.

Binyrerne er indokrine kirtler som producerer forskellige hormoner. Det vigtigste hormon er kortisol som er nødvendigt for at vi kan håndtere langtidsstress.

Jeg har fået forklaret, at en ADHD hjerne fungerer som en “træt” hjerne og at personer med ADHD ville egne sig bedre til at leve i primitive samfund hvor der skal jages og handles hurtigt efterfulgt af perioder med hvile.

Måske er ADHDére blevet glemt af evolutionen? Hvorfor er det lige at en ADHD hjerne er træt? Måske er det fordi vi med ADHD forventes at tilpasse os et samfund vores hjerner ikke er konstrueret til?

Jeg er overbevist om, at hvis en ADHD hjerne er en træt hjerne er det fordi den er blevet “kørt træt” i det jeg vil kalde et ADDH samfund.

Med ADHD samfund mener jeg, at alting skal gå hurtigt. Vi multitasker og stresser. Ingen tid til fordybelse. Flere og flere bliver udbrændte og går ned med stress.

Det er som om vi tror, at fordi vi sidder bag et skrivebord og ikke løber rundt ude i naturen kan vi tvinge vores krop til langt mere end den egentlig kan holde til.

Binyrerne er endokrine kirtler. Dvs de producerer livsvigtige hormoner som udskilles i kroppens indre miljø. Da det hele foregår inde i kroppen kan vi derfor ikke se det og derfor er det også lettere at ignorere det.

Mange tror, at stress er psykisk fordi vi i nutidens samfund oftest arbejder med hjernen og ikke med kroppen. Det er det også til en vis grad, men det er også fysisk fordi binyrerne som producerer stress hormon kan blive overbelastede og derved blive trætte.

Hvis binyrerne bliver trætte producerer de ikke nok kortisol, som er langtidsstresshormonet og derved får man sværere ved at håndtere stress.

Gentagne belastninger, uanset hvad årsagen er, kan gøre et menneske mere udsat for binyretræthed. Virkningen af stress er kumulativ, selv når de enkelte stressfaktorer er forskellige. Fx hvis en person får lungebetændelse og ikke er blevet helt rask da et nært familiemedlem dør.

I visse tilfælde kan det tage personen ualmindeligt lang tid at blive rask fordi kroppen rent fysisk ikke kan kapere så mange traumer på samme tid. Især ikke hvis der er binyretræthed.

I mit tilfælde har jeg nok fra begyndelsen haft sparsomme binyrereserver. Der skal ikke meget til, før jeg føler mig overvældet.

Set udefra er folk ofte hurtige til at vurdere mig som en svækling eller slap, mens jeg i virkeligheden ikke har den ekstra kapacitet til at håndtere den stress, som er indbygget i mange arbejdsmæssige og sociale begivenheder.

Som det kan læses i forrige indlæg blev jeg sidst super stresset over en  e-mail og en stresset læges uheldige måde at formulere sig på.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg bliver så stresset og har søgt efter en forklaring.

Torsdag var jeg på stranden og havde der en meget spænende samtale med en pige,  som også har haft for meget stress i sit liv. Hun er kost og ernærings terapeut og fortalte mig lidt om binyretræthed og hvad man kunne gøre for at afhjælpe problemet.

Noget af det første man bør gøre ved binyretræthed er at droppe alle stimulanser. Kaffe, sort te, alkohol, slik og ren sukker.

Det gælder om, at være skånsom ved kroppen. Ikke fylde ting på den som kræver for meget arbejde at omsætte og udrense.

Binyrerne er to selvstændige organer, der som “hatte” sidder oven på nyrerne. De består af to sammenbyggede endokrine kirtler. den ene er binyrebarken og den anden binyremarven.

I marven dannes aminosyrehormonerne adrenalin og noradrenalin, imens barken, der er opbygget af tre lag, står for produktionen af forskellige steroidhormoner. Det yderste lag i barken danner mineralokortikoider, det mellemste glukokortikoider og det inderste kønshormoner.

Det vigtigste glukokortikoid er kortisol, der har betydning for kroppens evne til at modstå en række fysiske og psykiske påvirkninger, der kan beskrives som langtidsstress. Det kan være kulde, ekstrem varme, sygdom, operation, faste, graviditet, tab af et nært familiemedlem, skilsmisse osv.

Alle sådanne påvirkninger fører til øget frigørelse af ACTH fra hypofysens forlap, og dermed til øget fabrikation af kortisol i binyrebarken.

I stress-situationer af længere varighed hjælper kortisol kroppen ved bl.a. at opretholde forsyningen af næringsstoffer. Dette opnås ved påvirkning af især kulhydrat- og proteinstofskiftet, men også inddirekte af fedtstofskiftet.

Kortisol har modsat virkning af insulin – det hæver nemlig blodsukkerværdien. Det sker ved, at kortisol nedbryder protein og dermed frigør aminosyrer. Aminosyrerne kan herefter omdannes til glukose i leveren og udtømmes i blodbanen.

Jeg ved endnu ikke meget om binyretræthed, men kan forestille mig, at en træt binyre ikke producerer nok kortisol hvilket medfører, at man bliver særligt udsat for stress.

Jeg har søgt informationer om binyretræthed og har fundet mange interessante oplysninger.

Især en blog Stress er også en fysisk sygdom fik mig overbevist om, at der måske er noget om snakken. Thomas Falkenberg, som har forfattet bloggen, skriver her om personlige erfaringer med binyretræthed og fortæller samtidig om hvor man kan søge oplysninger og hvad man selv kan gøre for at få det bedre.

Han nævner en bog: “Binyretræthed” skrevet af Dr. James l Wilson.

Pudsigt nok har jeg fået en mail fra Helsemin hvor netop denne bog er på listen over søndagstilbud for medlemmer til kr. 149,- imorgen søndag den 20. juni 2010.

Jeg har været inde på James L Wilsons hjemmeside og erfaret, at jeg har alle symptomer på binyretræthed.

Derfor har jeg besluttet, at jeg vil cykle ind til Helsemin imorgen og købe bogen “Binyretræthed” af Dr. James L Wilson.

Så dette bliver ikke det sidste indlæg om dette emne.

Links om binyretræthed:

http://www.adrenalfatigue.org/

http://stresserogsaaenfysisksygdom.blogspot.com/

http://binyretraethedadrenalfatigue.blogspot.com/

Da jeg havde læst mailen blev jeg helt stresset. Jeg fik fat på lægen og forklarede situationen. Han lød selv meget stresset og fraværende, anede ikke hvem jeg var og han virkede ret irritabel. Han fik cpr nr og stillede spm, imens kunne jeg høre en anden tlf i baggrunden alt imens han blev mere og mere kort for hovedet.

Han tog den anden tlf og da han vendte tilbage fik jeg skæld ud fordi jeg havde ringet på et tidspunkt der kun  var til akutte opkald.

Jeg fik dog forklaret det jeg skulle og sluttede samtalen.

Lige pludselig sidder jeg her flere timer senere og drømmer om en lille bitte pille som får alt til at forsvinde for evigt imens jeg stor tuder.

Hvorfor skal min egen læge nu også skælde mig ud? Har jeg ikke fået nok skæld ud i mit liv. Hvis jeg er så pisse dum og besværlig hvorfor skyder I mig så ikke bare. Lad os da for fanden få det overstået.

Jeg er pisse træt af at være forkert, irriterende og anderledes.

I vinters prøvede jeg i et svagt øjeblik at gøre noget ved det. Jeg slugte alle de piller jeg havde liggende fordi jeg bare ville væk. Men ukrudt forgår ikke så let, for jeg er her stadig.

Lige nu sidder jeg og tuder og orker bare ikke mere. Heldigvis kunne min lille mis mærke, at jeg havde brug for trøst og lige nu ligger hun på mit skød og giver mig varme.

De sidste par uger var jeg et nervevrag. Brød ud i gråd over de mindste ting og havde konstant hjertebanken og svedeture.

Samtidig havde jeg ikke overskud til almindelige dagligdags ting som at købe ind, lave mad, rydde op og gøre rent. Fordi jeg orkede mindre og mindre gik det ned af bakke med den personlige pleje og jeg holdt op med at træne.

Det er nu 4 uger siden jeg stoppede og jeg er stille og roligt begyndt at få det bedre. Jeg har søgt om førtidspension og i starten stressede jeg over “hvad nu hvis jeg får afslag osv”.

Så var jeg til samtale hos min ADHD rådgiver, hun lånte mig en bog der hedder “Mindfulness i din hverdag”. Da jeg læste et par kapitler i den gik det op for mig at jeg skal øve mig på at slappe af. Jeg havde tidligere lånt en bog der hedder “Nærvær i nuet” med tilhørende cd med vejrtrækningsøvelser.

Jeg er nu begyndt at lytte til afspændingsøvelserne om aftenen når jeg skal sove. Det hjælper mig at blive guidet igennem øvelserne af en stemme fordi jeg har svært ved at slappe af og mine tanker let kommer på afveje.

Vejrtrækningsøvelser, mindfulness, egenomsorg, struktur og planlægning er nogle af de redskaber jeg bruger for at få det godt igen.

Jeg har mine 7 magnetiske glasplader på væggen i stuen så jeg har overblik over dagene og jeg sørger for ikke at planlægge mere end 2 forskellige ting dagligt.

Hvis jeg ikke når alt hvad jeg har planlagt siger jeg til mig selv, at det er i orden og at jeg kan få det gjort en anden dag.

Jeg øver mig på, at nyde livet, droppe mine bekymringer og sætte tempoet ned.

I fredags stod jeg tidligt op og cyklede til stranden. Jeg var der allerede kl 9.00 om morgenen og tog først hjem kl. 17.00. Det var en skøn dag uden bekymringer. Sol, saltvand og godt selskab. Noget der hjalp med at lade batterierne op igen.

Jeg er glad for, at jeg endelig har taget beslutningen om at søge pension og sætte tempoet ned. Mit motto er jo netop: At leve et liv, ikke vinde en krig.

Når vi får en tanke så handler vi, i stedet for at vende og dreje det i en uendelighed.

Vi er ikke onde, men bliver nogle gange opfattet sådan fordi vi er direkte og konfronterende i stedetfor at pakke tingene ind så de bliver lettere at fordøje.

Derfor er vi dårlige til politik og røvslikkeri. Ups det var vist en dobbeltkonfekt.

Jeg er træt af at leve i en verden hvor det kun er én bestemt type mennesker/adfærd der tolereres.

I folkeskoleloven står der noget om demokrati og rummelighed. Det holder bare ikke i virkeligheden. Måske er det derfor alle brokker sig over folkeskolen.

Lige nu føler jeg mig lidt bims i låget hvis jeg skal huske for mange ting eller skynde mig, ja bare hvis jeg er tvunget til at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Flere gange i løbet af dagen oplever jeg at mit hjerte pludselig “galoperer”. Det er som om det banker meget hurtigt og hårdt og nærmest sidder oppe i halsen. Jeg sveder mere end normalt og kommer hurtigt til at lugte grimt under armene.

I dag har jeg fået ryddet lidt op og været  i Netto og købe ind. Jeg tog en hylde frem som jeg har haft længe fordi jeg ville sætte den op, men måtte lægge den væk fordi jeg begyndte at svede meget og blev underlig træt i hovedet.

Jeg glæder mig uendeligt til min arbejdsprøvning er forbi så jeg kan få lidt fred. Har ikke haft ferie i over 5 år fordi jeg har været sygemeldt og i den tid konstant prøvet at finde ud af hvad der var i vejen med mig. 5 år i evig stress, med kommunens klamme ånde  i nakken og deres konstante forsøg på at smide mig ud af systemet i stedet for at hjælpe mig.

På nogle måder har jeg fået det bedre og på andre har jeg fået det værre. Én ting er sikkert, jeg er meget meget træt og trænger til fred på den ene eller den anden måde.

Her er soundtracket

Kan afspille med Adobe Media player – gratis.