Dopet i to år uden selv at vide det

Igår var jeg til samtale hos min ADHD kontaktperson. Her fandt jeg ud af, at jeg i de sidste to uger ikke har indtaget 275 mg effexor, men 225 mg. Det er faktisk en meget stor forskel. For to dage siden skrev jeg et indlæg om ritalin og effexor og om, at jeg de sidste to uger ikke har sovet ret meget hver nat. Nu hvor jeg har fundet ud af, at jeg er trappet hele 75 mg ned på effexor giver det pludselig meget mere mening. Effexor bruges til forebyggelse og behandling af depression samt ved generaliseret angst og social fobi.

Det giver derfor god mening at jeg tager effexor. Jeg har i et helt liv oparbejdet en stor mistillid til andre mennesker fordi jeg pga. min ADHD har oplevet det ene sociale nederlag efter det andet. Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg har en social fobi, men jeg har indrettet mit liv på en måde så jeg slipper for at blive udsat for andre mennesker mere end højst nødvendigt. Det er ikke fordi jeg har angst eller har en social fobi, det er simpelthen for at skåne mig selv for ubehagelige oplevelser.

Effexor øger mængden af signalstofferne serotonin og noradrenalin. Serotonin er med til at regulere humør, søvn, appetit og hukommelse under normale forhold.

Serotonin er et af hjernens signalstoffer. I hjernen indgår serotonin i en kæde der også involverer proteiner der kan binde stoffet. Ecstacy påvirker flere forskellige signalstofsystemer, men ecstacy binder sig især til et protein i serotonin-systemet.

Noradrenalin er et stresshormon og en neurotransmittor som bl.a. er tilknyttet kroppens “flugt eller kamp” respons. Det er i familie med adrenalin.

Stressmekanismen i menneskekroppen er skabt i en tid, hvor stress skulle gøre os bedre i stand til at kæmpe eller flygte fra en fysisk fare; et overfald fra et vildt dyr, en anden stamme der angriber osv. Kæmp eller flygt! Stress er skabt af en bevidsthed eller en tanke, som sætter gang i en kæde af fysiske reaktioner, som skal gøre kroppen i stand til at kæmpe eller flygte så effektivt og med så stor kraft som muligt. Derfor giver stress;

• Højere puls (så der komme mere blod ud til musklerne der skal arbejde – tror kroppen)

• Højere blodtryk (så blodet kan pumpes hurtigere rundt)

• Frigivelse af fedt fra fedtdepoterne (så der er energi til at kæmpe eller flygte)

• Frigivelse af glykogen (sukker) fra leveren (så der er hurtig energi til at kæmpe eller flygte)

• Blodet bliver en smule tykkere (så man ikke mister for meget blod, hvis man bliver såret)

• Blodkar i visse områder afklemmes (fx omkring tarmene – der skal ikke bruges energi til fordøjelse når der skal kæmpes eller flygtes)

• Blodkar i visse områder udvides (fx i arme og ben)

Alt dette sker for at kroppen fysisk kan præstere så meget som mulig – og uden disse reaktioner ville der ikke være mennesker på jorden i dag. Problemerne med stress opstår, når stresspåvirkningen bliver mere eller mindre permanent.

Det er så en forvirrende forklaring på hvad effexor kan gøre.

Ritalin virker opkvikkende ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin.

Dopamin er kemi i hjernen, og dermed er dopamin en af de afgørende elementer for, at hjernen overhovedet kan fungere. Hjernen fungerer via elektro-kemiske processer. Kommunikationen mellem cellerne i hjernen sker ved, at en nervecelle igangsætter et elektrisk signal, som udløser et kemisk transmitterstof. Dette stof hjælper til at forstærke, modificere og viderebringe det elektriske signal fra den ene hjernecelle til den anden. Dopamin er et sådant transmitterstof. Der produceres mange forskellige transmitterstoffer i hjernen. Et transmitterstofs helt unikke sammensætning gør, at det kun kan formidle elektriske signaler til en bestemt slags af hjernecellens receptorer, som opfanger det elektriske signal.

Uden transmitterstoffer – og uden dopamin – kan hjernen ikke fungere ordentligt. F.eks. skyldes Parkinsons sygdom mangel på dopamin pga. tab af dopaminproducerende hjerneceller.
Dopamin findes i tre områder i hjernen, som kaldes putamen, nukleus caudatus og nukleus accumbens. Putamen er involveret i motorisk og sensoriske processer, og Parkinsons sygdom, der forårsages bl.a. af dopaminmangel i specielt putamen, giver sig derfor især udtryk i motoriske problemer som f.eks. rysten.

For at dette indlæg ikke skal blive for kedeligt vil jeg afrunde ved at konkludere, at effexor har dæmpet nogle af de uheldige symptomer der var ved min ADHD. Samtidig har effexor hjulpet mig ud af de depressioner jeg har haft gennem årene. Depressioner jeg har fået fordi jeg ikke har kunnet leve op til mine egne og andres krav til mig selv og fordi jeg ikke kunne ændre min, til tider, uheldige adfærd uanset hvor meget jeg prøvede.

Hvis jeg var blevet diagnosticeret i tide og havde fået ritalin, kunne jeg måske være sluppet for at skulle igennem utallige depressioner. Ritalinen går jo ind og øger produktionen af dopamin i hjernen.

Der er forskellige teorier der relaterer Dopamin direkte til belønning og en af forklaringerne på hvorfor en ADHDér har svært ved at tage sig sammen til at gøre ting er, at en ADHD hjerne ikke producerer nok Dopamin og derfor ikke får den vigtige kemiske belønning for at udføre opgaven.

Jeg kan derfor konkludere, at effexor og alle de andre slags lykkepiller jeg har fået igennem årene har sørget for at dope mig så jeg lige har kunnet holde næsen over vandet. Lykkepillerne har i mit tilfælde været et lille plaster på såret. Et sår som ikke ville hele og bare blev ved og ved med at bløde.
Ritalinen er medicinen som kan få såret til at holde op med at bløde. Måske kan ritalin også få såret til at hele, men pga min sene diagnosticering vil der altid være et meget stort ar tilbage.

• Forrige indlæg: YouSee sucks bigtime
• Næste indlæg: Mistænkelig overskudsagtig ADHD-uge

Skriv en kommentar