Det gode ved at have ADHD

Af den 26. oktober 2011 kl. 10.24

ADHD er som udgangspunkt ikke noget at råbe hurra for, det er et handicap, men når jeg nu engang er født med det her handicap synes jeg det er vigtigt at fokusere på det positive.

Pga min impulsivitet har jeg fået en masse oplevelser som jeg nok ikke havde fået uden ADHD. Da jeg gik på lærer seminariet og skulle i 3. års praktik købte jeg en billet til et sted på den anden side af jordkloden. 3. års praktikken er fri praktik, dvs man må tage i praktik lige hvor man har lyst til. Det behøver ikke være en folkeskole og det behøver ikke være i Danmark. Jeg havde været til et foredrag om den 9. indsigt i Astrologihuset i Valby og kvinden der holdt fordraget fortalte noget om, at hvis man ville have noget til at ske skulle man handle aktivt, fx ved at sige det højt eller købe en billet til det sted man ville hen. Så ville alt falde på plads af sig selv.

Alting faldt faktisk også på plads af sig selv og jeg boede gratis hos en lokal familie i 6 uger. Jeg underviste i en engelsktalende skole, bl.a. underviste jeg en 5. klasse i dansk og der blev skrevet en artikel om mig i den lokale avis.

Senere endte det med, at jeg faktisk fik startet en tradition med, at andre danske lærerstuderende hvert år tog i 3. års praktik til “min” udenlandske skole.

Da jeg startede på lærerseminariet, arbejdede jeg samtidig som tilkalde vikar på forskellige skoler i nærheden af min bopæl. En af skolerne havde et overtal af børn med “særlige” behov og kom fra socialt belastede familier. Jeg havde en del samarbejde med skolens leder fordi jeg også hjalp hende med enkelte kontor opgaver. Grunden til at jeg stadig husker hende den dag i dag er pga en kommentar hun kom med en af de første dage jeg arbejdede på skolen. Hun sagde: “Hvor er det vidunderligt med en vikar der kan tænke selv”.

Da jeg var færdiguddannet lærer og blev fastansat på en skole følte jeg mig næsten altid konstant stresset. Alligevel har jeg holdt fast i nogle af de positive oplevelser. Flere af mine kollegaer gav udtryk for, at de synes jeg var en god lærer og at de gerne ville arbejde sammen med mig.

Fordelen ved at have ADHD, er jo at man har det med at blive MEGET engageret når man falder over et emne som interesserer én og det engagement har det med at smitte.

At det så også har en bagside vil jeg slet ikke komme ind på her.

Min ADHD type “kan selv – vil selv” og det har faktisk været en fordel i mange situationer. Jeg har altid kaldt en spade for en spade og nægtet at finde mig i uretfærdigheder og forskelsbehandling. Jeg synes ikke der er nogen der er mere eller mindre værd end mig og jeg vil ikke finde mig i, at blive mobbet eller forskelsbehandlet fordi jeg ikke er god til “politik” (slikke røv på dem længere oppe i hierarkiet).

Før i tiden vidste jeg ikke hvorfor jeg var så “rebelsk” og handlekraftig. Nu ved jeg, at det er fordi jeg har ADHD og måske også har en snert af det Russel Barkley kalder “oppositional defiant disorder” (trodsighedsforstyrrelse).

Heldigvis har jeg en rimelig intelligens og evnen til at se tilbage og reflektere. Samtidig har jeg fået den ro jeg har behov for og den rette medicinering så jeg ikke længere er ustyrlig impulsiv.

Og vigtigst af alt: Russel Barkleys Rule 8: Have a sense of humor (vær humoristisk/hav selvironi)!

EasyFreeAds Blog News Facebook Twitter Myspace Friendfeed Technorati del.icio.us Digg Google Yahoo Buzz StumbleUpon

Kategorier: ADHD | Mit Liv

Kommentarer
ADHD Coach Charlotte 26. oktober 2011

Dejligt positivt og livsbekræftende blogindlæg. Skønt at læse om dine oplevelser og refleksioner! :-)

Michael T. Jensen 29. oktober 2011

Rigtigt godt skrevet. Og jeg kan genkende rigtig mange ting i din historie.
Men du sætter bare de rigtige ord på det. Thums up, lev med din diagnose, og vær glad for de få, men gode enskaber man behersker bedre end andre mennesker kan :)

Skriv en kommentar

Spam Protection by WP-SpamFree