Den virker da også som den skal… næsten hele tiden.

Desværre har den et problem med at læse cd´er og dvdér.

Jeg har haft tlf support pga problemet flere gange og i går var sidste gang. Nu sender jeg computeren til reperation.

Support gutten i telefonen sagde, at min iMac ikke var det mest kompatible produkt.

WHAAAT????

Han sagde også, at hvis teknikerne ikke kunne finde nogen fejl skulle jeg betale for forsendelse samt teknikertimer.

Det er da godt nok den dårligste service jeg har oplevet i mit liv.

Alene på baggrund af dette har jeg besluttet, at jeg er helt færdig med at købe produkter hos Apple.

Support gutten spurgte, om jeg var helt sikker på at der var en fejl på min Mac og jeg blev nærmest spurgt 10 gange om jeg var sikker på at jeg ville sende den til service.

Ja for satan. Gu er jeg da sikker. Lortet gider kun læse cdér og dvdér halvdelen af tiden. Min gamle bærbare Acer som er 6 år gammel og nærmest oldnordisk kan læse alle de disks som min Mac ikke kan læse.

Så nu bliver det spændende om Apple har tænkt sig at fixe deres lorte produkt eller om de lige skal malke mig for flere penge.

Hvis det sidste er tilfældet sælger jeg maskinen og siger farvel og tak til Apple for evigt.

Pigen Julie har de samme problemer som jeg havde som barn. Jeg har bare siddet og tænkt, at pigen har ADHD. For lidt siden siger moren, at Julie er blevet testet for ADHD, men det har hun ikke fordi hendes intelligens er for høj.

AHHHHHHHHHHHH så fat det dog tosser. ADHD og intelligens har ikke noget med hinanden at gøre.

Nu kan stakkels Julie få lov til at fucke sit liv op og udvikle diverse co – morbiditeter indtil hun måske er så heldig at falde over nogen som har mere styr på tingene end de klaphatte der har udtalt, at hun ikke har ADHD fordi hendes intelligens er for høj.

Lige nu er jeg bare pisse træt af lille Danmark og alt det vi ikke forstår her.

Det startede da jeg begyndte at arbejde som lærer og efter kun en måned havde følelsen af, “Hvis det her er sådan, at resten af mit liv kommer til at se ud, vil jeg gerne have det overstået NU”.

Jeg kontaktede selvfølgelig min læge og sad stortudende foran ham og forklarede hvordan jeg havde det. Han udskrev “lykkepiller” og jeg holdt den kørende på piller i et års tid.

Fra det øjeblik jeg begyndte at spise “lykkepiller” begyndte min vægt at stige. Jeg er en høj og velproportioneret kvinde. Er 182cm høj og dengang vejede jeg 82 kg og alt sad som det skulle, måske fordi jeg altid har motioneret og dyrket sport.

Jeg har flere gange trappet “lykkepillerne” ned. Helt ned og væk. Men pga udiagnosticeret ADHD og co morbiditeter røg jeg hver gang ud i en ny depression.

Det endte med, at jeg vænnede mig til at være overvægtig pga antidepressiva og fordi min omgangskreds altid sagde, at jeg jo var høj og kunne bære det.

Nu gider jeg bare ikke være fed mere. Men det er desværre ikke så nemt at smide vægten som det var før i tiden.

Jeg har fået konstateret laktose intolerance hvilket udelukker nupo og De Danske Vægtkonsulenter + så meget andet. Slankepiller er “no-go” pga bivirkninger og fordi man ikke kan få nogen der virker mere.

Jeg har derfor kontaktet min læge som har henvist mig til en kommunal diætist. Samtidig har jeg bestilt en tid hos det kommunale sundhedscenter hos en person som skal hjælpe mig med at finde den rette træning.

Som prikken over iét har jeg booket en fly billet til Bangkok i Thailand. Jeg rejser i november og bliver der i ca. 3 måneder. Jeg havde tænkt mig et tage på et detox ophold hvor jeg kunne rense ud, smide nogle kg og ændre vaner. Men i dag talte jeg med lægen som frarådede det fordi det indebar faste som hun mente kunne være skadeligt for min ADHD.

Det passer mig nu fint. Har ikke lyst til at planlægge alt for meget. Gider ikke stresse for at nå noget. Vil hellere have mulighed for at rejse rundt med min rygsæk fra sted til sted som det passer mig.

Men jeg skal stadig tabe mig og nu har jeg fået en tid hos diætisten i september.

I dag har jeg lånt en bog på biblioteket som sætter tankerne i gang. “Kost og hyperaktivitet ADHD – DAMP” af ernæringsekspert Karen Nørby. Jeg kan kun anbefale at I læser bogen. Man bliver både oplyst og  lidt forvirret.

Man får bekræftet at ADHD er en forbandelse og ikke en gave og at det er pisse besværligt at have ADHD.

Jeg vejer lige nu 105 kg og vil fremover skrive om kampen mod kiloene her på bloggen. Jeg glæder mig usigeligt til at ligge på stranden i Thailand og lytte til lydbøger i min iPhone, svømme, vandre osv.

Min rejse til Thailand er en form for rekreation og samtidig en rejse der skal hjælpe mig af med den overvægt der dukkede op samtidig med ADHD – depressionerne.

Og især en stor tak til alle jer der skriver kommentarer.

Jeres feedback giver mig lyst til at fortsætte skriveriet og giver mig en fornemmelse af, at min blog ikke er spild af tid.

Hvis der sidder nogen derude som savner viden om emner jeg ikke har skrevet om eller noget noget I gerne vil have uddybet så sig endelig til, det er den slags der motiverer mig

Jeg har rykket dem 2 gange og de gider ikke svare.

Tjaaaa måske er det fordi jeg ikke er polak + børn.

Har for nylig erfaret at det er ret nemt for udlændinge at suge penge ud af det danske velfærdssystem. EU lovgivningen er netop ændret så i dag er det ikke engang et krav at de arbejder 9 timer om ugen. Hvis en polak tilfældigt opholder sig i DK kan han få sendt en børnecheck til Polen.

Damn siger jeg bare. Jeg kan ikke engang komme i kontakt med min egen kommune. Måske jeg skulle blive polsk statsborger.

Et firma som jeg selv har brugt, Kavaleriet bliver nævnt og interviewet og der bliver sagt, at de tager 1000 kr. i timen.

STOOOOOOOP LIGE OP OG LAV LIDT ORDENLIG RESEARCH DR1

Kavaleriet tager 1000 kr + moms og det glemmer de åbenbart at oplyse til både private borgere, som så får en overraskelse når de ser regningen, men de har måske også glemt at informere DR1 om de + 25%.

Jeg har for kort tid siden ringet til redaktionen men de har selvfølgelig ikke tid til at rette deres dumme sjuskefejl.

Jeg har givet dem mit tlf nr og bedt om at blive kontaktet. Tiden må vise om DR1 har en seriøs redaktion eller ej.

Men jeg har ikke de store forventninger. Det er svært at tage et medie seriøst når de ikke engang kan de basale grammatiske regler.

For en sikkerheds skyld tog jeg op på rådhuset og afleverede min ansøgning personligt en uge efter så jeg kunne få en kvittering  som garanti for at kommunen havde modtaget min ansøgning.

Desværre gad min kommune ikke ulejlige sig med at overholde loven og de ignorerede min ansøgning. Da der var gået ca. lidt over en måned ringede jeg til min sagsbehandler i afdelingen. Hun var sur og stresset og kom med en masse undskyldninger for hvorfor hun ikke kunne tale med mig. Hun lovede at ringe tilbage og fik mit nr.

Fordi jeg har ADHD har jeg brug for at vide hvornår tingene sker og spurgte derfor hvornår jeg kunne regne med at hun ville ringe mig op. Det kunne hun ikke svare på og i skrivende stund kan jeg sige, at hun stadig ikke har ringet.

Pga den dårlige behandling sendte jeg en mail til leder teamet. De gad åbenbart heller ikke svare mig. I desperation ringede jeg til en person med indblik og forståelse i min situation og hun fortalte hvem jeg skulle klage til hvis jeg ikke fik svar.

Jeg sendte en ny mail til leder teamet og skrev, at jeg ville klage hvis jeg ikke snart fik svar (nu var der kun gået ca. 2 måneder hvor jeg ikke havde hørt noget ang. min ansøgning).

Tak for din mail dateret den 21. juni, fremsendt til Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, vedrørende manglende sagsbehandling. Jeg beklager meget, at du ikke har hørt fra os tidligere.

Du har tidligere henvendt dig til Socialenheden for at søge om socialpædagogisk støtte i eget hjem, og har modtaget afslag på dette.

Efterfølgende har du fremsendt en ansøgning om støtte til et psykoedukationskursus for voksne med ADHD. Socialenheden har ikke mulighed for at behandle en sådan ansøgning, som drejer sig om en enkeltydelse. Den skal behandles i vor Ydelsesafdeling. Vedlagt fremsendes derfor et ansøgningsskema, som du kan udfylde og sende til Ydelsesafdelingen.

For det første undrer det mig at de nævner, at jeg tidligere har søgt om en støtte kontaktperson hvad har det med sagen at gøre? Og hvorfor  sylter de min ansøgning og giver mig et så latterligt svar, først når jeg truer med at klage ?

Jeg er så pisse træt af det offentlige system og vil opfordre alle til øjeblikkeligt at holde op med at betale skat. Hvis der var mindre bureaukrati kunne skatten sætte ned og mange problemer ville være løst.

Istedetfor at vi skal bruge en masse tid på idiotiske ansøgninger, ville et personligt fradrag være at foretrække.

Og hvad skete der lige med den der lønnedgang for alle Folketings Medlemmer?????

Tjaaaa det var da bare et lille stunt som den kornfede Fadbamse Minister fandt på og som han selvfølgelig ikke førte igennem. Derfor skal vi andre betale for hans smøger og fadbamser og et smuldrende veldfærdssamfund.

Lige nu har jeg brug for at holde sommerferie og slappe af. Orker ikke at kæmpe for at få hjælp fra en kommune som ikke gider hjælpe mig, selvom de har pligt til det ifølge loven.

Tag Røven På Samfundet Før Det Tager Røven På Dig

Som mit liv ser ud i dag undrer dette mig fordi jeg i dag har et meget stort behov for at være alene for at kunne lade op. Jeg bliver simpelthen træt i hovedet af at være sammen med andre mennesker i for mange timer.

I dag har jeg ingen venner. Jeg har stille og roligt droppet alle mine bekendtskaber fordi de blev for anstrengende, for krævende, for besværlige o.s.v.

Jeg har uforpligtende bekendtskaber som ikke kræver noget af mig. Fx kommer jeg på en nudist strand i Nordsjælland hver sommer. Jeg er kommet på denne strand i ca. 15 år ligesom mange af de andre og derfor kender vi hinanden på godt og ondt. Jeg var der i dag og sidst på eftermiddagen kunne jeg bare ikke holde ud at være der mere fordi der hele tiden var nogen der talte til mig. Jeg fik ikke et minuts fred. Der var en ældre mand som gav mig en åben invitation til at holde en uges gratis ferie med ham i hans sommerhus. No strings og alt betalt. Han ville hente og bringe osv. Blot for selskabets skyld.

Jeg tænkte, at det da ville være skønt at komme lidt væk, men samtidig kan jeg ikke overskue at være sammen med et andet menneske 24/7. Jeg ved godt at han har inviteret mig fordi jeg er ung og lækker i forhold til ham. Er dog sikker på, at han har nok situationsfornemmelse til at regne ud at der aldrig vil ske noget og han vil et eller andet sted bare gerne have selskab i stedet for at være alene i sommerhuset.

Da jeg var lille, barn, ung, teenager, var venner, bekendte og kærester det vigtigste i mit liv, i dag kan jeg slet ikke overskue dem, de er ikke i mit liv. Jeg er blevet eneboer.

Hvad gik galt? Hvorfor gik jeg fra alt til intet. Før var jeg over social og altid den der arrangerede middage, fester osv.. Nu vil jeg helst være alene.

Er jeg blevet sådan pga for mange fiaskoer? Jeg har altid udfordret mig selv og der skal meget til før jeg giver op, men lige nu tænker jeg “brændt barn skyr ilden”.

Da jeg kom hjem var der stor fødselsdagsfest i gårdhaven. Jeg kiggede ud af vinduet og så alle de mennesker der var samlet til en sommer fødselsdag.

På den ene side blev jeg helt ked af det fordi jeg ikke har venner og familie og aldrig kommer til at opleve den slags. På den anden side er jeg lettet fordi jeg ikke orker den slags og slipper for besværlige forklaringer når jeg vil slippe væk.

Jeg er ambivalent. Jeg er alene men ikke ensom. Alligevel føler jeg mig ofte udenfor.

Jeg kan ikke forstå det.

Jeg har brug for nogle konkrete værktøjer til at mindske den ekstreme stress jeg har i min hverdag.

Har brug for at forstå hvem hende ADHD CARM egentlig er. For jeg har jo levet hele mit liv i den tro, at jeg bare var vild og umoden og bare skulle blive voksen, så gik det over.

Det går ikke over og jeg er en gammel kælling på 40 med en høj intelligens som har lært at kompensere og skjule mit handicap.

Jeg har brug for at tale med en fagperson der ved mere om ADHD end mig så jeg kan få ændret mine gamle vaner og lavet nye som passer bedre til en person med ADHD.

Desværre er min intelligens min Achilles hæl for kommunen tror at bare fordi jeg kan tænke tanker og formulere dem, så kan jeg også klare mig selv.

Bare fordi jeg ved hvad der er galt og kan reflektere over det er det ikke ensbetydende med at jeg kan fixe det. Der er forskel på at vide hvad man skal gøre og at kunne finde ud af at gøre det.

Binyrerne er indokrine kirtler som producerer forskellige hormoner. Det vigtigste hormon er kortisol som er nødvendigt for at vi kan håndtere langtidsstress.

Jeg har fået forklaret, at en ADHD hjerne fungerer som en “træt” hjerne og at personer med ADHD ville egne sig bedre til at leve i primitive samfund hvor der skal jages og handles hurtigt efterfulgt af perioder med hvile.

Måske er ADHDére blevet glemt af evolutionen? Hvorfor er det lige at en ADHD hjerne er træt? Måske er det fordi vi med ADHD forventes at tilpasse os et samfund vores hjerner ikke er konstrueret til?

Jeg er overbevist om, at hvis en ADHD hjerne er en træt hjerne er det fordi den er blevet “kørt træt” i det jeg vil kalde et ADDH samfund.

Med ADHD samfund mener jeg, at alting skal gå hurtigt. Vi multitasker og stresser. Ingen tid til fordybelse. Flere og flere bliver udbrændte og går ned med stress.

Det er som om vi tror, at fordi vi sidder bag et skrivebord og ikke løber rundt ude i naturen kan vi tvinge vores krop til langt mere end den egentlig kan holde til.

Binyrerne er endokrine kirtler. Dvs de producerer livsvigtige hormoner som udskilles i kroppens indre miljø. Da det hele foregår inde i kroppen kan vi derfor ikke se det og derfor er det også lettere at ignorere det.

Mange tror, at stress er psykisk fordi vi i nutidens samfund oftest arbejder med hjernen og ikke med kroppen. Det er det også til en vis grad, men det er også fysisk fordi binyrerne som producerer stress hormon kan blive overbelastede og derved blive trætte.

Hvis binyrerne bliver trætte producerer de ikke nok kortisol, som er langtidsstresshormonet og derved får man sværere ved at håndtere stress.

Gentagne belastninger, uanset hvad årsagen er, kan gøre et menneske mere udsat for binyretræthed. Virkningen af stress er kumulativ, selv når de enkelte stressfaktorer er forskellige. Fx hvis en person får lungebetændelse og ikke er blevet helt rask da et nært familiemedlem dør.

I visse tilfælde kan det tage personen ualmindeligt lang tid at blive rask fordi kroppen rent fysisk ikke kan kapere så mange traumer på samme tid. Især ikke hvis der er binyretræthed.

I mit tilfælde har jeg nok fra begyndelsen haft sparsomme binyrereserver. Der skal ikke meget til, før jeg føler mig overvældet.

Set udefra er folk ofte hurtige til at vurdere mig som en svækling eller slap, mens jeg i virkeligheden ikke har den ekstra kapacitet til at håndtere den stress, som er indbygget i mange arbejdsmæssige og sociale begivenheder.