Pigen Julie har de samme problemer som jeg havde som barn. Jeg har bare siddet og tænkt, at pigen har ADHD. For lidt siden siger moren, at Julie er blevet testet for ADHD, men det har hun ikke fordi hendes intelligens er for høj.

AHHHHHHHHHHHH så fat det dog tosser. ADHD og intelligens har ikke noget med hinanden at gøre.

Nu kan stakkels Julie få lov til at fucke sit liv op og udvikle diverse co – morbiditeter indtil hun måske er så heldig at falde over nogen som har mere styr på tingene end de klaphatte der har udtalt, at hun ikke har ADHD fordi hendes intelligens er for høj.

Lige nu er jeg bare pisse træt af lille Danmark og alt det vi ikke forstår her.

Det startede da jeg begyndte at arbejde som lærer og efter kun en måned havde følelsen af, “Hvis det her er sådan, at resten af mit liv kommer til at se ud, vil jeg gerne have det overstået NU”.

Jeg kontaktede selvfølgelig min læge og sad stortudende foran ham og forklarede hvordan jeg havde det. Han udskrev “lykkepiller” og jeg holdt den kørende på piller i et års tid.

Fra det øjeblik jeg begyndte at spise “lykkepiller” begyndte min vægt at stige. Jeg er en høj og velproportioneret kvinde. Er 182cm høj og dengang vejede jeg 82 kg og alt sad som det skulle, måske fordi jeg altid har motioneret og dyrket sport.

Jeg har flere gange trappet “lykkepillerne” ned. Helt ned og væk. Men pga udiagnosticeret ADHD og co morbiditeter røg jeg hver gang ud i en ny depression.

Det endte med, at jeg vænnede mig til at være overvægtig pga antidepressiva og fordi min omgangskreds altid sagde, at jeg jo var høj og kunne bære det.

Nu gider jeg bare ikke være fed mere. Men det er desværre ikke så nemt at smide vægten som det var før i tiden.

Jeg har fået konstateret laktose intolerance hvilket udelukker nupo og De Danske Vægtkonsulenter + så meget andet. Slankepiller er “no-go” pga bivirkninger og fordi man ikke kan få nogen der virker mere.

Jeg har derfor kontaktet min læge som har henvist mig til en kommunal diætist. Samtidig har jeg bestilt en tid hos det kommunale sundhedscenter hos en person som skal hjælpe mig med at finde den rette træning.

Som prikken over iét har jeg booket en fly billet til Bangkok i Thailand. Jeg rejser i november og bliver der i ca. 3 måneder. Jeg havde tænkt mig et tage på et detox ophold hvor jeg kunne rense ud, smide nogle kg og ændre vaner. Men i dag talte jeg med lægen som frarådede det fordi det indebar faste som hun mente kunne være skadeligt for min ADHD.

Det passer mig nu fint. Har ikke lyst til at planlægge alt for meget. Gider ikke stresse for at nå noget. Vil hellere have mulighed for at rejse rundt med min rygsæk fra sted til sted som det passer mig.

Men jeg skal stadig tabe mig og nu har jeg fået en tid hos diætisten i september.

I dag har jeg lånt en bog på biblioteket som sætter tankerne i gang. “Kost og hyperaktivitet ADHD – DAMP” af ernæringsekspert Karen Nørby. Jeg kan kun anbefale at I læser bogen. Man bliver både oplyst og  lidt forvirret.

Man får bekræftet at ADHD er en forbandelse og ikke en gave og at det er pisse besværligt at have ADHD.

Jeg vejer lige nu 105 kg og vil fremover skrive om kampen mod kiloene her på bloggen. Jeg glæder mig usigeligt til at ligge på stranden i Thailand og lytte til lydbøger i min iPhone, svømme, vandre osv.

Min rejse til Thailand er en form for rekreation og samtidig en rejse der skal hjælpe mig af med den overvægt der dukkede op samtidig med ADHD – depressionerne.

Hvis du har forslag til en bedre oversættelse, så mail den til mig på carmdk@gmail.com

Dr. Russell Barkley er professor i psykiatri og neurologi ved University of Massachusetts Medical Center i Worcester. Han har skrevet adskillige bøger om ADHD, herunder ADHD and the Nature of Self-Control and Attention og Taking Charge of Aduld ADHD.

Video nr 4 ADHD Mere ansvarlighed Ikke Mindre

Mit barn blev smidt ud af skolen i går pga dårlig opførsel vil du være så venlig, at få ham meldt ind igen, han er ikke ansvarlig for sine handlinger, for har du ikke lige sagt, at ADHD er en neuro genetisk lidelse?

Lad mig hjælpe dig med at forstå hvad jeg lige har sagt:

ADHD er ikke et konsekvens-problem, det er et tids-problem. Det var den forsinkede konsekvens der gjorde dig handicappet. Hvilket betyder at jeg vil gøre det modsatte af hvad denne mor beder mig om. Jeg vil øge ansvarligheden i stedet for at sænke den og øge hyppigheden, hastigheden og timingen af konsekvens.

Mennesker med ADHD har brug for mere ansvarlighed ikke ingen ansvarlighed.

De som betragter ADHD som en eksekutiv lidelse vil sige, at hvis du argumenterer for mindre ansvarlighed vil du forværre lidelsen, ikke bedre den.

For problemet er forsinkelsen, og alle afgørende konsekvenser er forsinkede.

Det betyder, at vi er nødt til at anvende adfærdsbehandling. B-mod programmet, mønterne, kort, smølfeklistermærker mv. Formålet med disse er ikke at undervise, deres formål er at drysse kunstig konsekvens hen over forsinkelserne i det daglige miljø for at øge ansvarligheden. Adfærdsbehandlingen skal altså opveje ansvarsunderskuds lidelsen.

ADHD børn lærer ikke noget ved adfærds regulering, men det motiverer dem til at vise hvad de kan.

Ved at gøre dem mere ansvarlige, oftere og i nærmiljøet får man mindre ADHD.

Hvis man bliver fritaget for konsekvenserne får man mere ADHD.

Så jeg vil gerne have jer til at forstå noget, der er 2 grunde til at vi beder jer om at bruge adfærdsregulering. Den ene er for at instruere.

Dette er grunden til, at vi underviser familier med autistiske og retarderede børn i adfærdsregulering. Så de kan lære deres børn ting de ikke allerede ved.

Men den anden grund til at man benytter adfærdsregulering har ikke noget med instruktion at gøre det er pga motivation. For at opveje underskuddet af motivation som denne lidelse indebærer. Så hvis man adfærdsregulerer for motivationens skyld skal man fortsætte med det, man må ikke pludselig stoppe det. Hvis man stopper det så fjerner man motivationen.

Hvis man adfærdsregulerer for at instruere/undervise, kan man godt stoppe igen, for så snart de har lært færdigheden der skulle læres så benytter de den og man behøver ikke at tænke mere over det.

Kan I se en kontrast her? De fleste forældre og næsten alle de lærere jeg har haft med at gøre, tror at man adfærdsregulerer for at instruere/undervise.

Når man skal undervise en lærer på en skole i at indføre et belønningssystem er hans første spørgsmål altid: ”Hvor længe skal jeg gøre det her? Hvor lang tid går der før eleven har lært færdighederne?”

Og mit svar er: ”Aldrig”.

Så længe eleven er i din klasse er du nødt til at sørge for ”kunstig” konsekvens for at erstatte de forsinkede konsekvenser. Og hvis du ikke gøre det får du ikke eleven til at samarbejde.

Så jeg vil have jer til at tænke på belønningssystemer og andre adfærdsregulerende systemer som synonym til en rampe ved indgangen til denne bygning.

Denne rampe er der, så personer der er fysisk handicappede kan blive mindre motorisk begrænsede. De kan komme ind i bygningen i deres rullestole eller i andre hjælpemidler de måtte bruge.

Men ville du nogensinde sig til sådan en person: ”Nu har du i 30 dage brugt rampen med succes, så….. (hele salen griner). I ved hvad jeg mener, i kender pointen,

”kan jeg fjerne rampen?” Har de handicappede indlært rampen? Selvfølge kan jeg ikke det, rampen var der ikke for at undervise den handicappede, rampen er en protese.

En protese er en kunstig måde at reducere konsekvenserne af din lidelse det er ikke for at træne dig i noget som helst. Uanset hvor mange gange man benytter rampen vil man altid have brug for den.

Og uanset hvor meget man adfærdsregulerer vil man altid have brug for den.

Disse mennesker vil altid have behov meget hyppige konsekvenser omkring dem i forhold til andre mennesker for at kunne yde det samme som andre mennesker.

Hvis du har forslag til en bedre oversættelse, så mail den til mig på carmdk@gmail.com

Dr. Russell Barkley er professor i psykiatri og neurologi ved University of Massachusetts Medical Center i Worcester. Han har skrevet adskillige bøger om ADHD, herunder ADHD and the Nature of Self-Control and Attention og Taking Charge of Aduld ADHD.

Video nr. 3 ADHD er mere end blot et opmærksomhedsproblem

Jeg tror, at vores største problem som gruppe i forhold til at overbevise omverden om alvoren af vores børns lidelse sammenlignet med autisme eller skitzofreni eller andre lidelser,  simpelthen er navnet på lidelsen.

Det er trivielt. ADHD bla bla bla smut ned og køb en kop kaffe, få noget koffein. Vi har andre og vigtigere ting at tage os til her i psykiatrien end at bruge tid på nogen, der bare har svært ved at koncentrere sig. Jeg tror, at en af grundene til at ADHD så ofte bliver forklejnet i medierne er pga af sygdommens navn

Dette er en udviklingsforstyrrelse af selvregulering – ikke af opmærksomhed.

At henvise til ADHD som uopmærksomhed er det samme som at henvise til autisme som flappen med hænder og sjov tale.

De er de mest oplagte symptomer på manglende udvikling af evnen til at relatere til andre som særlige objekter – som mennesker.  Og dette er hvad autisme virkelig er under overfladen , resten er blot et sæt overfladiske symptomer .

Så jeg vil gerne have, at min familie forstår dybden af disse underskud fordi uopmærksomhed næppe beskriver hvad der går galt i udviklingen. Jeg ønsker at forældrene skal forstå noget, som størstedelen befolkningen ikke forstår.

Selvkontrol er ikke tillært, det er ikke et resultat af din opvækst og hvor gode dine forældre var.

Dette er en af de mest dybdegående indsigter fra vores forskningsarbejde med ADHD , som vi vil se, er stort set en neuro genetisk lidelse, men lad os forfølge hvad det vil indebære hvis dette er sandt og at ADHD er en selvregulerings lidelse så er selvkontrol stort set neuro genetisk i sin oprindelse.

Dette har en filosofisk, dyb konklusion.

Langt størstedelen af variationen af de mennesker, der sidder i dette lokale og deres evne til at styre deres adfærd  er ikke pga måden de blev opdraget på, det er en del af hvem de er, det er en del af deres neuro genetiske gaver.

Og dette er faktisk meget imponerende, at vores evne til selvregulering er en neuro biologisk egenskab og ikke et socialt tillært fænomen som du tilfældigvis har lært fra dine forældre.

ADHD er altså en selvreguleringsforstyrrelse som er neuro genetisk. Vi – os med ADHD kan ikke bare tage os sammen, vi er ikke nogle stakler som aldrig blev ordenligt opdraget eller omsorgssvigtet. Vi har en neuro genetisk udviklingsforstyrrelse som er lige så alvorlig som alle mulige andre lidelser.

Hvis du kan engelsk så lyt til hans foredrag på YouTube. De er af en meget overskuelig længde.

ADHD is not a gift

Emotionel regulering

Og især en stor tak til alle jer der skriver kommentarer.

Jeres feedback giver mig lyst til at fortsætte skriveriet og giver mig en fornemmelse af, at min blog ikke er spild af tid.

Hvis der sidder nogen derude som savner viden om emner jeg ikke har skrevet om eller noget noget I gerne vil have uddybet så sig endelig til, det er den slags der motiverer mig

Jeg har rykket dem 2 gange og de gider ikke svare.

Tjaaaa måske er det fordi jeg ikke er polak + børn.

Har for nylig erfaret at det er ret nemt for udlændinge at suge penge ud af det danske velfærdssystem. EU lovgivningen er netop ændret så i dag er det ikke engang et krav at de arbejder 9 timer om ugen. Hvis en polak tilfældigt opholder sig i DK kan han få sendt en børnecheck til Polen.

Damn siger jeg bare. Jeg kan ikke engang komme i kontakt med min egen kommune. Måske jeg skulle blive polsk statsborger.

Et firma som jeg selv har brugt, Kavaleriet bliver nævnt og interviewet og der bliver sagt, at de tager 1000 kr. i timen.

STOOOOOOOP LIGE OP OG LAV LIDT ORDENLIG RESEARCH DR1

Kavaleriet tager 1000 kr + moms og det glemmer de åbenbart at oplyse til både private borgere, som så får en overraskelse når de ser regningen, men de har måske også glemt at informere DR1 om de + 25%.

Jeg har for kort tid siden ringet til redaktionen men de har selvfølgelig ikke tid til at rette deres dumme sjuskefejl.

Jeg har givet dem mit tlf nr og bedt om at blive kontaktet. Tiden må vise om DR1 har en seriøs redaktion eller ej.

Men jeg har ikke de store forventninger. Det er svært at tage et medie seriøst når de ikke engang kan de basale grammatiske regler.

For en sikkerheds skyld tog jeg op på rådhuset og afleverede min ansøgning personligt en uge efter så jeg kunne få en kvittering  som garanti for at kommunen havde modtaget min ansøgning.

Desværre gad min kommune ikke ulejlige sig med at overholde loven og de ignorerede min ansøgning. Da der var gået ca. lidt over en måned ringede jeg til min sagsbehandler i afdelingen. Hun var sur og stresset og kom med en masse undskyldninger for hvorfor hun ikke kunne tale med mig. Hun lovede at ringe tilbage og fik mit nr.

Fordi jeg har ADHD har jeg brug for at vide hvornår tingene sker og spurgte derfor hvornår jeg kunne regne med at hun ville ringe mig op. Det kunne hun ikke svare på og i skrivende stund kan jeg sige, at hun stadig ikke har ringet.

Pga den dårlige behandling sendte jeg en mail til leder teamet. De gad åbenbart heller ikke svare mig. I desperation ringede jeg til en person med indblik og forståelse i min situation og hun fortalte hvem jeg skulle klage til hvis jeg ikke fik svar.

Jeg sendte en ny mail til leder teamet og skrev, at jeg ville klage hvis jeg ikke snart fik svar (nu var der kun gået ca. 2 måneder hvor jeg ikke havde hørt noget ang. min ansøgning).

Tak for din mail dateret den 21. juni, fremsendt til Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, vedrørende manglende sagsbehandling. Jeg beklager meget, at du ikke har hørt fra os tidligere.

Du har tidligere henvendt dig til Socialenheden for at søge om socialpædagogisk støtte i eget hjem, og har modtaget afslag på dette.

Efterfølgende har du fremsendt en ansøgning om støtte til et psykoedukationskursus for voksne med ADHD. Socialenheden har ikke mulighed for at behandle en sådan ansøgning, som drejer sig om en enkeltydelse. Den skal behandles i vor Ydelsesafdeling. Vedlagt fremsendes derfor et ansøgningsskema, som du kan udfylde og sende til Ydelsesafdelingen.

For det første undrer det mig at de nævner, at jeg tidligere har søgt om en støtte kontaktperson hvad har det med sagen at gøre? Og hvorfor  sylter de min ansøgning og giver mig et så latterligt svar, først når jeg truer med at klage ?

Jeg er så pisse træt af det offentlige system og vil opfordre alle til øjeblikkeligt at holde op med at betale skat. Hvis der var mindre bureaukrati kunne skatten sætte ned og mange problemer ville være løst.

Istedetfor at vi skal bruge en masse tid på idiotiske ansøgninger, ville et personligt fradrag være at foretrække.

Og hvad skete der lige med den der lønnedgang for alle Folketings Medlemmer?????

Tjaaaa det var da bare et lille stunt som den kornfede Fadbamse Minister fandt på og som han selvfølgelig ikke førte igennem. Derfor skal vi andre betale for hans smøger og fadbamser og et smuldrende veldfærdssamfund.

Lige nu har jeg brug for at holde sommerferie og slappe af. Orker ikke at kæmpe for at få hjælp fra en kommune som ikke gider hjælpe mig, selvom de har pligt til det ifølge loven.

Tag Røven På Samfundet Før Det Tager Røven På Dig

Som mit liv ser ud i dag undrer dette mig fordi jeg i dag har et meget stort behov for at være alene for at kunne lade op. Jeg bliver simpelthen træt i hovedet af at være sammen med andre mennesker i for mange timer.

I dag har jeg ingen venner. Jeg har stille og roligt droppet alle mine bekendtskaber fordi de blev for anstrengende, for krævende, for besværlige o.s.v.

Jeg har uforpligtende bekendtskaber som ikke kræver noget af mig. Fx kommer jeg på en nudist strand i Nordsjælland hver sommer. Jeg er kommet på denne strand i ca. 15 år ligesom mange af de andre og derfor kender vi hinanden på godt og ondt. Jeg var der i dag og sidst på eftermiddagen kunne jeg bare ikke holde ud at være der mere fordi der hele tiden var nogen der talte til mig. Jeg fik ikke et minuts fred. Der var en ældre mand som gav mig en åben invitation til at holde en uges gratis ferie med ham i hans sommerhus. No strings og alt betalt. Han ville hente og bringe osv. Blot for selskabets skyld.

Jeg tænkte, at det da ville være skønt at komme lidt væk, men samtidig kan jeg ikke overskue at være sammen med et andet menneske 24/7. Jeg ved godt at han har inviteret mig fordi jeg er ung og lækker i forhold til ham. Er dog sikker på, at han har nok situationsfornemmelse til at regne ud at der aldrig vil ske noget og han vil et eller andet sted bare gerne have selskab i stedet for at være alene i sommerhuset.

Da jeg var lille, barn, ung, teenager, var venner, bekendte og kærester det vigtigste i mit liv, i dag kan jeg slet ikke overskue dem, de er ikke i mit liv. Jeg er blevet eneboer.

Hvad gik galt? Hvorfor gik jeg fra alt til intet. Før var jeg over social og altid den der arrangerede middage, fester osv.. Nu vil jeg helst være alene.

Er jeg blevet sådan pga for mange fiaskoer? Jeg har altid udfordret mig selv og der skal meget til før jeg giver op, men lige nu tænker jeg “brændt barn skyr ilden”.

Da jeg kom hjem var der stor fødselsdagsfest i gårdhaven. Jeg kiggede ud af vinduet og så alle de mennesker der var samlet til en sommer fødselsdag.

På den ene side blev jeg helt ked af det fordi jeg ikke har venner og familie og aldrig kommer til at opleve den slags. På den anden side er jeg lettet fordi jeg ikke orker den slags og slipper for besværlige forklaringer når jeg vil slippe væk.

Jeg er ambivalent. Jeg er alene men ikke ensom. Alligevel føler jeg mig ofte udenfor.

Jeg kan ikke forstå det.