Bygger mig selv op igen
Af CARM den 6. juni 2010 kl. 16.20
Min arbejdsprøvning var ikke nogen succes og min sagsbehandler på stedet besluttede at afbryde den fordi jeg fik det værre dag for dag.
De sidste par uger var jeg et nervevrag. Brød ud i gråd over de mindste ting og havde konstant hjertebanken og svedeture.
Samtidig havde jeg ikke overskud til almindelige dagligdags ting som at købe ind, lave mad, rydde op og gøre rent. Fordi jeg orkede mindre og mindre gik det ned af bakke med den personlige pleje og jeg holdt op med at træne.
Det er nu 4 uger siden jeg stoppede og jeg er stille og roligt begyndt at få det bedre. Jeg har søgt om førtidspension og i starten stressede jeg over “hvad nu hvis jeg får afslag osv”.
Så var jeg til samtale hos min ADHD rådgiver, hun lånte mig en bog der hedder “Mindfulness i din hverdag”. Da jeg læste et par kapitler i den gik det op for mig at jeg skal øve mig på at slappe af. Jeg havde tidligere lånt en bog der hedder “Nærvær i nuet” med tilhørende cd med vejrtrækningsøvelser.
Jeg er nu begyndt at lytte til afspændingsøvelserne om aftenen når jeg skal sove. Det hjælper mig at blive guidet igennem øvelserne af en stemme fordi jeg har svært ved at slappe af og mine tanker let kommer på afveje.
Vejrtrækningsøvelser, mindfulness, egenomsorg, struktur og planlægning er nogle af de redskaber jeg bruger for at få det godt igen.
Jeg har mine 7 magnetiske glasplader på væggen i stuen så jeg har overblik over dagene og jeg sørger for ikke at planlægge mere end 2 forskellige ting dagligt.
Hvis jeg ikke når alt hvad jeg har planlagt siger jeg til mig selv, at det er i orden og at jeg kan få det gjort en anden dag.
Jeg øver mig på, at nyde livet, droppe mine bekymringer og sætte tempoet ned.
I fredags stod jeg tidligt op og cyklede til stranden. Jeg var der allerede kl 9.00 om morgenen og tog først hjem kl. 17.00. Det var en skøn dag uden bekymringer. Sol, saltvand og godt selskab. Noget der hjalp med at lade batterierne op igen.
Jeg er glad for, at jeg endelig har taget beslutningen om at søge pension og sætte tempoet ned. Mit motto er jo netop: At leve et liv, ikke vinde en krig.
- Forrige indlæg: ADHD er svært nok uden fordomme om at vi er psykisk syge
- Næste indlæg: Så skyd mig dog!
Good for you! Det lyder som en rigtig god beslutning. Skal krydse for, at alt går godt, og du får den fred og ro du behøver, ligesåvel som jeg gjorde det.