Strattera er ligesom Concerta den eneste ADHD medicin som ikke er centralnerve stimulerende og den eneste medicin som ikke kan misbruges af narkomaner og andre som tager stoffer for sjov.

Jeg opdagede sidste vinter at jeg havde det bedst med en høj dosis Strattera og i dag tager jeg hver morgen 100 mg.

Det er ikke en mirakel pille som har fået min ADHD til at forsvinde, men den har hjulpet mig med at forstå min ADHD. Jeg har jo hele livet vidst at der var noget i vejen med mig, men jeg vidste ikke hvad og kunne heller ikke selv se hvad der var i vejen. Jeg lærte ikke af de uendelige mange fejltagelser jeg begik og jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle lave om.

Det er som om Strattera har hjulpet mig til at se mig selv i et mere realistisk lys, på både godt og ondt. For min ADHD er den usympatiske slags. I pressede situationer bliver jeg irritabel og snerrer af folk. Hvis der er noget jeg er godt til, så er det at brænde broer. Derfor er mit netværk uendeligt lille.

Fordi jeg nu har været på Strattera i snart 2 år har jeg haft mulighed for at sætte tempoet ned både inde i mit hoved og udenfor. Det er gået op for mig at jeg mangler en intelligens, nemlig den følelsesmæssige.

Det er ikke empati der mangler, men den der lille ubeskrivelige ting folk gør når de mødes. De viser hinanden at de er interesserede i hinanden uden at de egentlig siger det, men som udenforstående er man ikke i tvivl om hvad det er der foregår. Især nu er det gået op for mig, at det er det, der foregår og det er gået op for mig, at det er noget jeg mangler, jeg forstår det ikke. Det er som at bo i et fremmed land hvor man hverken kan tale eller forstå sproget.

Pludselig er det gået op for mig hvilket kæmpe arbejde det har været for mig at prøve, at skjule min manglende forståelse for omverden.

Faktisk tænker jeg, at det grænser til det autistiske, men ikke nok til at det blev opdaget.

Russell Barkley (RB) skriver, at jo flere spørgsmål du kan svare ja til, des større er sandsynligheden for, at du har ADHD.

ADHD kan få folk til at bruge en hel månedsløn, årsopsparing eller næste termins betaling på noget de har lyst til her og nu. Det er som om det er helt uimodståeligt. ADHD kan få folk til at sige og gøre alt muligt som de senere fortryder.

Mange vil sige, men jeg kan umuligt have ADHD for jeg er ikke hyperaktiv. Min bror (eller søster, nevø, barndomsven, klassekammerat) havde ADHD og var konstant rastløs, hyperaktiv og altid i centrum på en pinlig måde. Sådan er jeg ikke.

Man behøver ikke være hyperaktiv for at have ADHD.

Én af de ting man er begyndt at forstå omkring voksen ADHD er, at hyperaktiviteten ses mere hos børn der har lidelsen, men som årene går og barnet bliver ældre aftager det mere og mere. Ofte er det eneste der er tilbage af rastløsheden en følelse af rastløshed og et behov for hele tiden at være i gang med et eller andet.

Kort og godt, hvis du har en mistanke om, at du evt. har ADHD så få det undersøgt, der er hjælp at hente.

Hvor længe har du haft problemer?

Hvis du kun har haft symptomerne i en kortere periode er sandsynligheden for at du har ADHD lille.

98 % af alle dem der blev diagnosticeret med ADHD på steder hvor RB er tilknyttet, havde symptomer før de fyldte 16 år.

Hvis du ikke kan huske om du havde symptomer så spørg nogen der kender dig godt. Dine forældre, bror, søster eller barndomsven.

Man kan sagtens have en høj intelligens og samtidig have ADHD. Men en høj intelligens kan ikke beskytte én mod de vanskeligheder ADHD medfører.

Det er ikke nok med en høj faglig intelligens i forbindelse med familie relationer, sociale relationer, at færdes i trafikken, i forhold til kriminalitet og stofmisbrug, parforhold og ægteskab. Ja faktisk i alle relationer i det hele taget.

Børn og teenagere som RB har fulgt ind i voksenlivet er ofte ikke klar over omfanget af deres egne symptomer eller hvor meget disse symptomer har påvirket deres liv. Det er ikke før 27-32 års alderen, at  voksne med ADHD får den samme opfattelse af sig selv som andre har af dem.

Hvad er dine symptomer?

RB skriver en række symptomer som du kan krydse af hvis de passer på dig. Han understreger dog, at du kun kan få vished om du virkelig har ADHD ved at blive udredt hos en professionel. Checklisten er blot en start.

Hvordan påvirker disse symptomer dit liv?

ADHD er ikke noget du enten har eller ikke har. Det er ikke som graviditet. Det er mere som højde eller intelligens. Man kan have ADHD i svær eller mindre grad. Der er også forskel på hvordan ADHD påvirker i barndommen og i voksenlivet.

Typiske barndoms problemer   

1. Familie stress, konflikt.
2. Dårlige relationer til venner.
3. Få eller ingen nære venskaber.
4. Forstyrrende opførsel i butikker og andre offentlige steder i den grad at du bliver bedt om ikke at komme igen
5. Ringe hensyn til personlig sikkerhed/kommer ofte til skade pga uheld.
6. Langsom udvikling af egenomsorg, at tage vare på sig selv.
7. Forsinket udvikling af personligt ansvar.
8. Klarer sig ikke godt i skolen, eller lever ikke op til sit potentiale.
9. Markant færre år i uddannelssystemet.

Typiske teenage og voksen problemer

1. Nedsat arbejdsevne.
2. Hyppige jobskift.
3. Risikabel, sexuel adfæd/større risiko for teenage graviditet og kønssygdomme.
4. Til fare for andre i trafikken (kører for hurtigt, mange uheld).
5. Vanskeligheder med at klare økonomien (impulskøb, overtræk på kontoen, får ikke betalt af på lån, lille eller ingen opsparing).
6. Problemer i parforhold og ægteskab.
7. Problemet er ikke lige så hyppigt hos voksne.
8. Antisociale aktiviteter (lyver, stjæler, slås) som fører til hyppig kontakt med politi, arrestationer og i endog fængsel, ofte med større risiko for brug og misbrug af stoffer.
9. Generelt mindre sund livsstil (mindre motion, stillesiddende selvunderholdning, som videospil, tv, internet surfing; overspisning eller bulimi, dårlig ernæring; større brug af cigaretter og alkohol) og som konsekvens deraf, større risiko for hjerte kar sygdomme.

Hvis du stadig tror du har ADHD er det nu du bør opsøge din læge og blive henvist til en specialist.

Russell Barkleys bog om at håndtere voksen ADHD er inddelt i 5 dele.

1. skridt handler om at komme i gang og  blive evalueret. Til dem som endnu ikke er blevet diagnosticerede, men som har en mistanke om at de har ADHD.
2. skridt, handler om hvordan man ændrer sin måde at tænke på. Kend og anerkend din ADHD.
3. skridt handler om hvordan man ændrer  sin hjerne ved hjælp af ADHD medicin.
4. skridt handler om hvordan man ændrer sit liv ved at indføre regler i hverdagen der vil hjælpe dig med at få succes
5. skridt handler om hvordan man ændrer sin situation. Hvordan man kontrollerer ADHD i specifikke områder af sit liv.

Russel Barkley indleder bogen med at skrive, at bogen henvender sig til følgende personer:

• Du har fået diagnosen ADHD som voksen.

Eller

• Du fik diagnosen ADHD som barn og har stadig symptomerne.
• Du tror, at du muligvis har ADHD fordi du har svart ved at:
  • Koncentrere dig
  • Vare opmærksom
  • Strukturere/organisere
  • Planlægge
  • Løse problemer
  • Kontrollere dine følelser

Denne bog kan hjælpe dig hvis:

• Du vil have den videnskabelige forklaring på hvad der er i vejen med dig.
• Du vil finde den bedste behandling.
• Du er interesseret i, at lære strategier og færdighed der kan hjaelpe dig med at få styr på dine symptomer.
• Du vil vide hvordan du finder og anvender dine styrker.

ADHD eksisterer og er ikke en en børnesygdom. Russell Barkley har brugt over 35 år på at behandle, forske og undervise mennesker i ADHD. I størstedelen af de år var der ikke ret mange der troede, at voksne kunne have ADHD. Nu ved vi, fra indgående studier, at op til 2/3 af de børn som har ADHD stadig har det når de bliver voksne. Det vil sige, at 4-5% af alle voksne har ADHD. Det er over 11 millioner voksne, alene i USA.

Hvis du er blandt disse 4-5% eller du har en mistanke om, at du måske er, så henvender denne bog sig til dig.

Russell Barkley skrev bogen fordi han mener, at vi bør kunne høste frugterne af den viden der er om ADHD på baggrund af årtiers forskning. ADHD er sikkert den mest intensivt studerede af alle psykiske og emotionelle lidelser. Informationerne og rådene i Russell Barkleys bog er baseret på mere end 7000 videnskabelige undersøgelser om ADHD.

Så måske skulle de personer der mener, at ADHD ikke er en reel lidelse, men blot en modedille læse bogen.

2.dec. 2011

Lige nu sidder jeg og nyder udsigten fra den lille åbne strandhytte hvor jeg lige har indtaget min morgenmad.

Jeg er i Indonesien, på en lille ø øst for Bali der hedder Gili Air. Air betyder vand på indonesisk.

Det er udenfor saison på øen og derfor er her ikke ret mange turister. Der er ingen motorkøretøjer på øen, kun cykler og små hestevogne. Man kan køre hele øen rundt på under en time hvis man cykler.

De eneste lyde jeg kan høre er lyden af bølgernes brusen langt ude, hanernes galen, cikaderne sang, fuglenes kvidren og motoren fra en båd i det fjerne.

Tiden er ligegyldig. Lige nu er det umuligt ikke at leve i nuet og derfor er der rig mulighed for at lade tankerne flyve, de.r er ikke noget jeg skal nå.

Imens jeg kigger ud over vandet passerer en tanke gennem mit hoved. Gad vide hvorfor jeg pludselig har fået sådan en enerm rejselyst? De fleste som rejser rundt i flere måneder af gangen er i tyverne eller trediverne.

Og så slår det mig, at på det tidspunkt i mit liv havde jeg travlt med at kaempe en daglig kamp for at vaere normal. Jeg brugte al min energi på at prøve, at vaere ligesom alle andre, at jeg ikke havde overskud til at udleve drømme. Faktisk havde jeg slet ikke overskud til at drømme. Al min energi blev brugt på at kaempe mig igennem en uddannelse, arbejde og prøve at vaere ligesom alle de andre omkring mig.

Det bedste der nogensinde er sket for mig er, at få stillet diagnosen ADHD. For der er absolut ingen tvivl om, at det er den rette diagnose. Det naestbedste der er sket for mig er, at jeg fik tilkendt førtidspension så jeg kunne få fred og ro til at gøre tingene i mit eget tempo.

Nu har jeg tid til at drømme og udleve mine drømme. Jeg har pludselig fået muligheden for at leve et ordenligt liv. For hver dag der går kan jeg maerke, at det bliver lettere at vaere mig fordi jeg bliver bedre til at acceptere den jeg er.

I dag er jeg taknemmelig for, at jeg er dansk statsborger. Der er så mange mennesker rundt omkring i verden der ikke har den samme økonomiske tryghed som vi har. Selvom jeg ikke får nogen form for behandling eller tilbud om behandling, føler jeg mig taknemmelig og priviligeret over, at vaere borger i et land hvor vi har en langt større økonomisk tryghed og sikkerhed end i andre lande.

I dag og fremover vil jeg huske, at vaere taknemmelig over det jeg har og få det bedste ud af min situation uanset hvordan den ser ud.

Det handler om at leve sit liv – ikke om at vinde en krig!

Lige nu er jeg på min tredje uge i Thailand og det har både været skønt og anstrengende. Når man rejser møder man konstant nye mennesker og der er sjældent to af dem der er ens.

Pga ADHD har jeg det med at suge alle indtryk til mig. Er som udgangspunk åben overfor alle de nye mennesker jeg møder og jeg må desværre indrømme, at noget af det jeg bedst kan lide ved at rejse, er, at mødet med disse nye mennesker er uforpligtende og jeg ved vi på et eller andet tidspunkt skal hver til sit igen. Jeg har brug for mere alene tid end de fleste, har brug for længere tid til at bearbejde alt det nye. Selvom jeg får medicin og motionerer osv er jeg stadig mere følsom fordi jeg stadig tager ALLE indtryk ind.

Forleden mødte jeg en italiener som jeg havde lært sporadisk at kende under mit tidligere besøg. Det viste sig at han var meget betaget af mig og vi havde en sjov aften og nat sammen, men bagefter har han bare været så klæbende at jeg ikke føler, at jeg kan få luft. Han vil hele tiden være sammen med mig og får en småfornærmet attitude når jeg skal noget andet eller være sammen med andre end ham.

Det har medført, at jeg nu slet ikke kan lide ham mere. Jeg kan ikke holde ud at være sammen med et andet menneske 24/7. Er det fordi jeg har ADHD at jeg har det sådan?

Jeg har ikke været i et fast parforhold/boet sammen med en mand i 15 år. Jeg har ikke ligefrem levet i cølibat, men der skal ufatteligt meget til for at jeg kan bevare interessen for det modsatte køn.

Lige nu er jeg sat ud af spillet (heldigvis), jeg har fået influenza og har derfor en legal undskyldning for at afvise de mænd jeg har set mens jeg har været her.

Det er det samme med sex. Når jeg er kommet gider jeg ikke mere så må de godt lade mig vaere i fred. Desværre er italienske mænd overdrevent virilie og kan absolut ikke forstå den slags.

Er det en ADHD ting, eller er det bare mig der har udviklet mig på en underlig måde fordi jeg har haft en udiagnosticeret, ubehandlet ADHD i 43 år? Det er jo ikke nogen hemmelighed, at mange af os udvikler andre lidelser fordi vi i mange år er blevet fejldiagnosticerede og fodret med lykkepiller i stedet for at få den hjælp vi egentlig har brug for.

Da jeg ikke går i nogen form for behandling, har jeg stadig en masse spørgsmål til hvorfor jeg er som jeg er og gør som jeg gør.

Så hvis der sidder nogen derude der har det på samme måde vil jeg meget gerne høre fra jer, det vil være en enorm lettelse.

ADHD er som udgangspunkt ikke noget at råbe hurra for, det er et handicap, men når jeg nu engang er født med det her handicap synes jeg det er vigtigt at fokusere på det positive.

Pga min impulsivitet har jeg fået en masse oplevelser som jeg nok ikke havde fået uden ADHD. Da jeg gik på lærer seminariet og skulle i 3. års praktik købte jeg en billet til et sted på den anden side af jordkloden. 3. års praktikken er fri praktik, dvs man må tage i praktik lige hvor man har lyst til. Det behøver ikke være en folkeskole og det behøver ikke være i Danmark. Jeg havde været til et foredrag om den 9. indsigt i Astrologihuset i Valby og kvinden der holdt fordraget fortalte noget om, at hvis man ville have noget til at ske skulle man handle aktivt, fx ved at sige det højt eller købe en billet til det sted man ville hen. Så ville alt falde på plads af sig selv.

Alting faldt faktisk også på plads af sig selv og jeg boede gratis hos en lokal familie i 6 uger. Jeg underviste i en engelsktalende skole, bl.a. underviste jeg en 5. klasse i dansk og der blev skrevet en artikel om mig i den lokale avis.

Senere endte det med, at jeg faktisk fik startet en tradition med, at andre danske lærerstuderende hvert år tog i 3. års praktik til “min” udenlandske skole.

Da jeg startede på lærerseminariet, arbejdede jeg samtidig som tilkalde vikar på forskellige skoler i nærheden af min bopæl. En af skolerne havde et overtal af børn med “særlige” behov og kom fra socialt belastede familier. Jeg havde en del samarbejde med skolens leder fordi jeg også hjalp hende med enkelte kontor opgaver. Grunden til at jeg stadig husker hende den dag i dag er pga en kommentar hun kom med en af de første dage jeg arbejdede på skolen. Hun sagde: “Hvor er det vidunderligt med en vikar der kan tænke selv”.

Da jeg var færdiguddannet lærer og blev fastansat på en skole følte jeg mig næsten altid konstant stresset. Alligevel har jeg holdt fast i nogle af de positive oplevelser. Flere af mine kollegaer gav udtryk for, at de synes jeg var en god lærer og at de gerne ville arbejde sammen med mig.

Fordelen ved at have ADHD, er jo at man har det med at blive MEGET engageret når man falder over et emne som interesserer én og det engagement har det med at smitte.

At det så også har en bagside vil jeg slet ikke komme ind på her.

Min ADHD type “kan selv – vil selv” og det har faktisk været en fordel i mange situationer. Jeg har altid kaldt en spade for en spade og nægtet at finde mig i uretfærdigheder og forskelsbehandling. Jeg synes ikke der er nogen der er mere eller mindre værd end mig og jeg vil ikke finde mig i, at blive mobbet eller forskelsbehandlet fordi jeg ikke er god til “politik” (slikke røv på dem længere oppe i hierarkiet).

Før i tiden vidste jeg ikke hvorfor jeg var så “rebelsk” og handlekraftig. Nu ved jeg, at det er fordi jeg har ADHD og måske også har en snert af det Russel Barkley kalder “oppositional defiant disorder” (trodsighedsforstyrrelse).

Heldigvis har jeg en rimelig intelligens og evnen til at se tilbage og reflektere. Samtidig har jeg fået den ro jeg har behov for og den rette medicinering så jeg ikke længere er ustyrlig impulsiv.

Og vigtigst af alt: Russel Barkleys Rule 8: Have a sense of humor (vær humoristisk/hav selvironi)!

På daværende tidspunkt virkede min hjerne ikke så godt pga al den stress jeg havde været igennem, så jeg orkede heller ikke rigtigt at beskæftige mig med noget der krævede den mindste smule hjerneaktivitet.

Nu har jeg fået bogen lagt ind på min iPad og den kommer igen med til Thailand. Jeg satser på at få den læst i løbet af vinteren og vil skrive om den her på bloggen. Jeg har allerede bidt mærke i nogle overskrifter som har givet mig lyst til at læse den: “Selvkontrol – Hvordan du får de ting du vil have.”  “Kend din ADHD.” “En forklaring, ikke en undskyldning.” “Det er ikke din skyld at du har ADHD, men det er dit ansvar at acceptere det.” “En brugsanvisning til ADHD.” “Hvorfor det giver mening, at prøve medicin.” Osv osv.

Bogen er fuld af guldkorn der kan hjælpe voksne med ADHD i dagligdagen.

Jeg vil gerne dele disse guldkorn med andre voksne med ADHD så vi alle sammen kan få et bedre og lettere liv.

Bagsiden af bogen:

Hvis du er blandt de millioner af voksne med ADHD-eller tror du er, har du brug for de nyeste videnskabelige fakta om sygdommen og dens behandling. Du har brug for praktiske strategier til at hjælpe dig med koncentration, opmærksomhed, at blive organiseret, og få kontrol over dine følelser og handlinger. Og du har brug for effektive måder at udvikle dine styrker og nå dine mål, uanset om det er på jobbet, i familieforhold, eller stræben efter personlig mål. Dr. Barkley beskriver teknikker der er lette at lære, du kan bruge dem hver dag for at styre dine symptomer og opbygge kompetencer der kan hjælpe dig til at få succes. Han giver også klare svar på ofte stillede spørgsmål om medicin og andre behandlinger.

 

Går man ind på PsykiatriFondens hjemmeside under bogen “Frem i lyset” af Anne Marie Geisler Andersen møder man følgende uddrag fra hendes bog:

“Mit navn er Anne Marie Geisler Andersen. Jeg er 30 år gammel og har læst statskundskab ved Københavns Universitet, før jeg blev medlem af folketinget for Radikale Venstre. Jeg er mit partis psykiatriordfører, og min mission er at forbedre forholdene for mennesker med psykisk sygdom i Danmark. Det er derfor, jeg er gået ind i politik, og derfor jeg har skrevet denne bog. Jeg er vokset op med en far, som lider af depressioner. I perioder har han været meget syg. Så syg, at han har forsøgt selvmord og været indlagt på den lukkede afdeling. Jeg har arvet min fars sind og har også flere gange været ramt af stress og depressioner. For nylig er jeg endvidere blevet diagnosticeret med ADHD. Når jeg har nedskrevet min personlige beretning, er det for at nedbryde de tabuer, der stadig klæber til psykisk sygdom.”

Anne Marie Geisler Andersen valgte i 2010 at stå frem og være åben omkring sit liv med depressioner og ADHD. Dette til trods for hendes position på den politiske arena. Det må have været en vanskelig beslutning og krævet stort mod, så hun fortjener den dybeste respekt.

Anne Marie Geisler Andersen har i forbindelse med dette års ADHD Awareness Week skrevet “ADHD Awareness Week nuancerer billedet”. Foråbentlig kan det også være med til at ændre på en række fordomme om ADHD og samtidig give håb til dem, der enten selv har diagnosen eller på anden måde er berørt af den. Læs det her!

Du kan læse mere om hendes bog “Frem i lyset” på PsykiatriFondens hjemmeside.

KONKURRENCE: PsykiatriFonden er sponsor af ADHD Awareness Week
Hvis du deltager i spørgeundersøgelsen på hjemmesiden, har du ved lodtrækning mulighed for at vinde bogen “Frem i lyset”.

Du kan derudover deltage i konkurrencen på Facebook gruppen, hvor du også har mulighed for at vinde et eksemplar af ”Frem i lyset”.

Du kan derudover deltage i konkurrencen på Facebook gruppen, hvor du også har mulighed for at vinde bogen “ADHD Livslange perspektiver og særlige behov.

ADHD Livslange perspektiver og særlige behov” adskiller sig fra andre bøger om ADHD ved, at den først og fremmest lægger vægt på sygdommens udviklingsperspektiver livet igennem. Bogen vil øge forståelsen af begrebet ADHD, hvordan lidelsen påvirker livskvaliteten samt den neurobiologiske baggrund. ADHD anses i dag for at være en kronisk sygdom. Der er derfor behov for, at forskellige facetter af symptomerne tages i betragtning livet igennem med skiftende fokus i førskolealderen, barndommen, ungdommen og i voksenlivet.

Desuden gøres der rede for kliniske aspekter ved ADHD, nemlig kliniske karakteristika hos danske børn og unge med ADHD, forskellige aspekter relateret til komorbiditet (sameksisterende lidelser), herunder misbrug hos ADHD-patienter og en detaljeret beskrivelse af den neuropsykologiske udredning ved ADHD.

Derudover behandles mere specifikke temaer som fx piger og små børn med ADHD, ADHD og kriminalitet og trafiksikkerhed. Endelig omtales forskellige behandlingsmuligheder, herunder forældretræning og to nyere behandlingsinitiativer, neurofeedback hos børn og gruppe-psykoterapi med voksne med ADHD.

Bogen henvender sig til fagfolk herunder psykiatere, læger og psykologer.

“ADHD Livslange perspektiver og særlige behov” er redigeret af professor Hans-Christoph Steinhausen og indeholder bidrag fra en række danske og udenlandske eksperter inden for området.

Bogen udkommer den 28. oktober 2011 og kan forudbestilles på Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside.