At leve et liv, ikke at vinde en krig

Det er en overskrift jeg ofte bruger som guideline i mit liv.

Igår var jeg til ADHD-netværksmøde i Valby, jeg gik i pausen. En socialrådgiver var inviteret til at tale og svare på spørgsmål. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at hun ikke havde noget at fortælle som jeg ikke allerede vidste. Og hun kunne ikke/ville ikke svare på de spørgsmål jeg havde. Samtidig var nogle af de ting hun fortalte forkerte. Fx i forbindelse med når man søger om en pda.

Jeg har selv søgt en pda og fået den bevilliget som forbrugsgode. Dvs. jeg selv skulle betale 50% af indkøbsprisen og, at det fremover er min ejendom. Hvis den går i stykker skal jeg selv betale reparation og jeg kan kun få den bevilliget én gang.

Det har jeg valgt at acceptere, fordi jeg ville have en iPhone. Hvis jeg bedt om en handyphone, som er særligt fremstillet til personer med ringe eksekutive  færdigheder, skulle jeg ikke selv betale noget. jeg ved, at der er mange ADHDére derude som kæmper meget mere end mig i hverdagen, jeg mødte én af dem igår til mødet. Jeg håber hun får sin familie til at hjælpe med at søge en handyphone.

Du skal søge om at få en PDA jf. Servicelovens § 112. Når man søger efter § 112 betaler kommunen for det hjælpemiddel du søger, hvis du får det bevilliget. Hvis du søger efter andre §§ skal du selv betale noget af beløbet. Det kommer til at tage nogle måneder, men du skal nok få din handyphone i sidste ende.

Jeg har indset, at det er for besværligt for mig at få hjælp gennem kommunen. Det er en krig der ikke er værd at kæmpe. Desværre er det ikke alle der har muligheden for, at tage samme beslutning, fordi de ikke har andre måder at få hjælp på.

• Forrige indlæg: Beam me up Scotty, it´s crazy down here..
• Næste indlæg: Hvis tak kun er et fattigt ord….

Skriv en kommentar