ADHD og kost

I mandags havde jeg en dårlig dag. Jeg følte mig træt, irritabel og stresset. Jeg kan nogle gange blive stresset over alle tankerne der kører rundt inde i mit hoved samtidig med at stressen sidder i hele kroppen. Jeg har det som et skræmt dyr, der hele tiden er klar til flugt fordi den ved der er fare på færde. Det er meget ubehageligt.

Jeg havde en ustyrlig trang til søde sager den dag og fik da også indtaget både bolcher og lakrids.

Pga den ustyrlige trang til sukker og fedt som jeg nærmest ikke selv havde kontrol over tænkte jeg, om der kunne være en sammenhæng med min ADHD.

Jeg gik på nettet og søgte. Jeg fandt flere forskellige teorier. En af dem var, at der kan være tale om biokemiske forstyrrelser, blandt andet hjernens evne til at omsætte sukker. Allerede for tyve år siden blev der i England peget på, at mangel på visse livsvigtige fede syrer (EFA) kunne være en faktor, der medvirkede til DAMP. Ved at gennemgå en gruppe hyperaktive børn fandt man en overvægt af drenge, en sammenhæng med astma, eksem og
andre allergiske tilstande samt ved håranalyse tegn på zinkmangel. Symptomer som stor tørst, hyppig vandladning, tør hud og tørt hår blev observeret, og dette passer også med mangel på EFA.

I USA udviklede en børnelæge allerede i 1975 en speciel diæt til hyperaktive børn, hvor visse tilsætningsstoffer og særlige fødeemner blev udelukket. Især frugter, som indeholder naturlige salicylater, der hæmmer omdannelsen af langkædede umættede fede syrer til prostaglandiner.
Denne kost viste sig at kunne nedsætte symptomerne ved DAMP/ADHD.

Forskellige tilsætningsstoffer og farvestoffer kan medføre hyperaktivitet. Blandt andre stoffet mono-natrium-glutamat (MSG), der oftest bruges som smagsforstærker og til at mørne kød. Ikke mindst bruges den meget på kinesiske restauranter.
Glutamater findes naturligt i protein og fungerer i hjernen som signalstoffer, der i meget små mængder fremmer kommunikationen mellem hjernecellerne. Hvis der er for meget glutamat i hjernen, kan nervecellerne begynde at opføre sig unormalt, og ved høje koncentrationer kan glutamat stimulere hjernecellerne så meget, så de dør.
MSG er også en del af hydrolyseret, vegetabilsk protein og gærekstrakt, der sammen med MSG bruges i pølser, hvilket forstærker virkningen meget. Meget færdigmad indeholder også MSG og andre smagsforstærkere. Disse stoffer kan også fremme dannelsen af skadelige, frie iltradikaler, der øger risikoen for skader på cellerne og kræft.
Det er derfor vigtigt at spise mindst muligt at madvarer, der er tilsat glutamat (E 621)og andre smagsforstærkere (E 620, E 621-625 og E 626-635). Især for hyperaktive børn, småbørn og gravide.

En fransk undersøgelse, der er publiceret i Journal of the American College of Nutrition, har beskæftiget sig med virkningerne af tilskud af magnesium og B6-vitamin til en gruppe på mere end 50 børn under 15 år, som havde fået diagnosen ADHD. Børnene fik, afhængigt af kropsvægten, gennemsnitligt 100 mg magnesium og 13 mg B6-vitamin dagligt i en periode fra 3 til 24 uger. Forskerne fandt en klar nedsættelse af ADHD symptomer hos alle deltagere, blandt andet i hyperaktivitet og aggressivitet.
Mangel på magnesium er meget udbredt. Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.
P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Efterhånden er der fremkommet omfattende beviser for, at manglende reserver og produktion
af essentielle fedtsyrer – EFA – er en af de større medvirkende faktorer til udvikling af en række sammenhængende børnesygdomme, inklusive ADHD, ordblindhed, astma, allergier og endda autisme (hvor psykoaktive nedbrydningsprodukter (peptider) af æggehvidestoffer, især gluten, dog også synes at spille en stor rolle). EFA har stor betydning for hjernens opbygning og funktion. En meget stor del af hjernens fedtvæv består således af docosahexaensyre, der også er en EFA. De vigtigste af dem kan ikke dannes i vores krop, men må tilføres med maden.

Selvom tilførsel af EFA er nødvendig under hele udviklingen og opvæksten samt i voksenalderen for at vedligeholde en normal funktion, så er omdannelsen af fedtsyrerne linolsyre og alfa-linolensyre til langkædede flerumættede fede syrer som livsnødvendige for en ordentlig hjernefunktion.
Der er flere ting, der kan gribe negativt ind i denne omdannelse. Mættet fedt (fra dyr, incl. mælkefedt), fedt der er gjort fast (fx margarine), mangel på visse vitaminer og mineraler, især zinkmangel, for meget alkohol, stresshormoner samt diabetes,
eksem, astma og andre allergiske tilstande. Der er meget, der tyder på, at undgåelse af disse
ting og en tilførsel af de rette fede syrer kan bedre DAMP/ADHD betydeligt.

En anden mekanisme, der sandsynligvis har stor betydning for udvikling af af DAMP/ADHD er protein intolerans. Protein intolerans opstår, hvis æggehvidestoffer – proteiner – i maden ikke bliver nedbrudt ordentligt, og tarmslimhinde er utæt. Mange mennesker har utætte tarme på grund af dårlig fordøjelse, fordi de blander alt muligt sammen til måltiderne, og fordi de har en dårlig tarmbakterieflora, der er domineret af de forkerte bakterier og af skadelige svampe, fx candidasvampe.

Ved dårlig nedbrydning af protein, bliver proteinstofferne ikke helt nedbrudt til højst to aminosyrer, der er byggestenene til proteinerne, men fx til 6-8 sammenhængende aminosyrer. En sådan lille kæde af aminosyrer har biologisk aktivitet på linie med hormoner.

Disse kæder kaldes peptider, og de kan påvirke nervesystemet og hjernen som toxiner – gifte, altså påvirke nervesystemet og hjernen betydeligt. Immunsystemet bliver også påvirket med allergiske reaktioner til følge.

En norsk professor, Kalle Reichelt, har forsket i dette i mange år og mener, at det kan være årsagen, eller i hvert fald en medvirkende årsag, til sygdomme om Tourettes syndrom, autisme, epilepsi, DAMP m.fl.

Det er især mælkeprotein og protein fra hvede, der er slemt til at give disse reaktioner og påvirker immunsystemet betydeligt. I hvede er det gluten og gliadin, der er synderne, og der findes hvede i utrolig mange fødevarer og andre ting. Sygdommen cøliaki er et typisk eksempel på proteinintolerans. Slimhinden i tarmene bliver tynd og gennemtrængelig, men samtidig kan der komme problemer med manglende optagelse af vigtige ting som fx zink og B12-vitamin.

De giftige peptider opholder sig i månedsvis i kroppen og kan påvises i urinen ved særlig teknik. Man kan få dette undersøgt, og få vurderet, om man kan tåle mælk eller hvede, på Nordic Clinic i København. Tlf. 3391 3394. Eller ved, at ens læge fx henvender sig direkte til Nordic Laboratories Services, Vestergade 17, baghuset 1.sal, 1456 København K, tlf. 3393 2029. De har også tests for bl.a. candidasvampe, fordøjelsen og mave-tarmfunktionen i det hele taget.

Personer med ADHD og hyperaktivitet er ofte meget følsomme over for høj indtagelse af især raffineret sukker (hvidt sukker, slik etc.). PET scanninger viser, at personer med ADHD ikke forbrænder sukker så effektivt, og et højt indtag af sukker stimulerer hos disse personer en større frigørelse af kortisol – et af stresshormonerne – hos dem.

Jeg blev for et års tid siden testet for gluten og laktose intolerens hos min praktiserende læge. Det viste sig, at jeg er laktose intolerant. Dvs. min krop ikke kan forbrænde mælkeproteinet laktose fordi jeg mangler det enzym der nedbryder proteinet, nemlig lactase.

Jeg spiste en halv pakke smøreost i søndags og mandag havde jeg en MEGET dårlig dag hvor jeg fortsatte med at forgifte min krop med sukker.

Der er næsten laktose i ALT. Så hvis man vil undgå laktose skal ALLE varedeklarationer læses grundigt. Selv de fleste piller fra apoteket indeholder laktose. Mine Ritalin tabletter indeholder laktose.

Det samme gælder for sukker. ALT er tilsat sukker for at få det til at smage bedre. Alle typer tomatsauce, selv brød.

Jeg er derfor gået i gang med et eksperiment med mig selv som forsøgsdyr. Igår startede jeg dagen med en stor portion havregrød med revet æble og kanel + et par dråber kunstigt sødemiddel. Havregrød skulle være en god kilde til magnesium og der er hverken gluten eller laktose i. På alun.dk anbefaler man, at leve økologisk og undgå alle de skadelige ting som sukker og tilsætningsstoffer, men da det nærmest er umuligt anbefaler de 80% øko og 20% af det forbudte.

Efter kun 1. dag uden laktose og gluten har jeg det markant bedre. Jeg er ikke stresset og har mere energi og overskud. Jeg har i ca. 1 år taget EyeQ fiskeolie. I øjeblikket tager jeg 4 kapsler hver morgen. Jeg vil fremover undgå laktose og gluten. Har allerede fundet et rugbrød i Netto som ikke indeholder hvede. Det er Elmelund Solsikkerugbrød. Der er desværre lidt gær og bygmaltsirup i, men jeg gider ikke blive helt fanatisk – endnu.

Udover at undgå laktose og gluten vil jeg prøve at sammensætte min kost så den indeholder så lidt stivelse som muligt. Imorgen tidlig vil jeg lave æg og bacon til morgenmad evt. med en lille portion havregrød og se hvordan jeg så har det resten af dagen.

Jeg skal til at bruge mad som medicin. Det er nok også den eneste måde jeg kan få et fornuftigt forhold til mad på.

Game on!

• Forrige indlæg: One woman – one hammerdrill
• Næste indlæg: ADHD og kost – eksperimentet

Kommentarer

Skriv en kommentar

Navn (skal udfyldes)

E-mail (skal udfyldes)

URI

Din kommentar

Spam Protection by WP-SpamFree