ADHD og kost – eksperimentet

Af CARM den 25. februar 2010 kl. 13.56

I går faldt jeg gevaldigt i vandet. Ved 17-18-tiden begyndte jeg at blive træt og efter aftensmaden drak jeg både rødvin og spiste bolcher. Jeg indtog dog ikke noget med laktose.

Som altid havde jeg svært ved at falde i søvn og her til morgen kom jeg først ud af sengen da det ringede på døren.

Jeg starter dagen med en 20 mg Ritalin tablet og det tog mig derfor ikke mere end 20 minutter at vågne fra det øjeblik jeg havde taget den.

Til morgenmad stegte jeg to skiver back bacon fra Tulip. Back bacon er en mindre fed version end den tynde stribede bacon. Jeg lavede røreæg af 2 æg og spise en appelsin til.

Jeg havde en god mæthedsfornemmelse i kroppen efter morgenmaden. Jeg følte mig mæt og følte at mine smagsløg var stimuleret. Det med smagsstimuleringen er vigtigt. Nogle gange når jeg har spist et måltid som skal være sundt/slankende er det som om jeg ikke er tilfreds bagefter. Det er som om der mangler noget og jeg bliver hurtigt sulten bagefter.

I dag spiste jeg morgenmad kl. 8.30 og fik først lyst til at spise igen kl. 12.30. Her spiste jeg en pære og kl. 13.00 spiste jeg en skive rugbrød (uden hvedemel) med lidt magarine (gluten og laktosefri fra Superbrugsen), 3 skiver roastbeef og en syltet agurk, bagefter spiste jeg en lille banan.

Indtil videre har jeg været koncentreret og afslappet. Jeg har tilbragt det meste af tiden foran computeren med at skrive og redigere. Absolut ingen stress eller uro.

Måske er der noget om, at jeg skal have flere proteiner fra kød og fisk og stivelses fattig kost uden laktose og hvede.

Fortsættelse følger.

Kategorier: ADHD | Mit Liv


Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

Spam Protection by WP-SpamFree