ADHD og forholdet til andre mennesker- mænd
Af CARM den 22. november 2011 kl. 02.38
Lige nu er jeg på min tredje uge i Thailand og det har både været skønt og anstrengende. Når man rejser møder man konstant nye mennesker og der er sjældent to af dem der er ens.
Pga ADHD har jeg det med at suge alle indtryk til mig. Er som udgangspunk åben overfor alle de nye mennesker jeg møder og jeg må desværre indrømme, at noget af det jeg bedst kan lide ved at rejse, er, at mødet med disse nye mennesker er uforpligtende og jeg ved vi på et eller andet tidspunkt skal hver til sit igen. Jeg har brug for mere alene tid end de fleste, har brug for længere tid til at bearbejde alt det nye. Selvom jeg får medicin og motionerer osv er jeg stadig mere følsom fordi jeg stadig tager ALLE indtryk ind.
Forleden mødte jeg en italiener som jeg havde lært sporadisk at kende under mit tidligere besøg. Det viste sig at han var meget betaget af mig og vi havde en sjov aften og nat sammen, men bagefter har han bare været så klæbende at jeg ikke føler, at jeg kan få luft. Han vil hele tiden være sammen med mig og får en småfornærmet attitude når jeg skal noget andet eller være sammen med andre end ham.
Det har medført, at jeg nu slet ikke kan lide ham mere. Jeg kan ikke holde ud at være sammen med et andet menneske 24/7. Er det fordi jeg har ADHD at jeg har det sådan?
Jeg har ikke været i et fast parforhold/boet sammen med en mand i 15 år. Jeg har ikke ligefrem levet i cølibat, men der skal ufatteligt meget til for at jeg kan bevare interessen for det modsatte køn.
Lige nu er jeg sat ud af spillet (heldigvis), jeg har fået influenza og har derfor en legal undskyldning for at afvise de mænd jeg har set mens jeg har været her.
Det er det samme med sex. Når jeg er kommet gider jeg ikke mere så må de godt lade mig vaere i fred. Desværre er italienske mænd overdrevent virilie og kan absolut ikke forstå den slags.
Er det en ADHD ting, eller er det bare mig der har udviklet mig på en underlig måde fordi jeg har haft en udiagnosticeret, ubehandlet ADHD i 43 år? Det er jo ikke nogen hemmelighed, at mange af os udvikler andre lidelser fordi vi i mange år er blevet fejldiagnosticerede og fodret med lykkepiller i stedet for at få den hjælp vi egentlig har brug for.
Da jeg ikke går i nogen form for behandling, har jeg stadig en masse spørgsmål til hvorfor jeg er som jeg er og gør som jeg gør.
Så hvis der sidder nogen derude der har det på samme måde vil jeg meget gerne høre fra jer, det vil være en enorm lettelse.
3 uger i Thailand, det lyder bare dejligt.
Jeg er midt i en adhd udredning, så søger nysgerrigt omkring og faldt over din artikkel. Men nogle af de ting du nævner med mænd er en af årsagerne til jeg skal udredes. Jeg er pt i fast forhold på ca 3. år og 1. år under samme tag. Kæmpe rekord. Mænd… skide spændende, flirten, tirrende dejligt samvær 1-6 gange og ja, så har man vidst kendt dem. Jeg kan godt forstå hvis du ikke gider noget 24/7. Mig og min partner kører forskellige rytmer både i forhold til arbejde og søvn, så vi har begge en masse tid for os selv. Derudover har jeg nævnt for ham fra starten at jeg kun fungerer i åbent forhold. Jeg har desværre en tendens til at ville prøve noget nyt af og til og det har såret nogle af mine tidligere kærester meget.
derudover er jeg stor fan af at fungere med andre på et mindre intimt/nærværende plan, jeg synes det bliver grænseoverskridende lynhurtigt, selv med min kæreste.