ADHD Mere ansvarlighed Ikke Mindre
Af CARM den 28. august 2010 kl. 16.26
Jeg har lyttet til Dr. Russell Barkleys foredrag på YouTube og synes den viden han formidler er så vigtig og relevant, at jeg har valgt at oversætte dem og lægge oversættelse + link til YouTube ind på min blog.
Hvis du har forslag til en bedre oversættelse, så mail den til mig på carmdk@gmail.com
Dr. Russell Barkley er professor i psykiatri og neurologi ved University of Massachusetts Medical Center i Worcester. Han har skrevet adskillige bøger om ADHD, herunder ADHD and the Nature of Self-Control and Attention og Taking Charge of Aduld ADHD.
Video nr 4 ADHD Mere ansvarlighed Ikke Mindre
Mit barn blev smidt ud af skolen i går pga dårlig opførsel vil du være så venlig, at få ham meldt ind igen, han er ikke ansvarlig for sine handlinger, for har du ikke lige sagt, at ADHD er en neuro genetisk lidelse?
Lad mig hjælpe dig med at forstå hvad jeg lige har sagt:
ADHD er ikke et konsekvens-problem, det er et tids-problem. Det var den forsinkede konsekvens der gjorde dig handicappet. Hvilket betyder at jeg vil gøre det modsatte af hvad denne mor beder mig om. Jeg vil øge ansvarligheden i stedet for at sænke den og øge hyppigheden, hastigheden og timingen af konsekvens.
Mennesker med ADHD har brug for mere ansvarlighed ikke ingen ansvarlighed.
De som betragter ADHD som en eksekutiv lidelse vil sige, at hvis du argumenterer for mindre ansvarlighed vil du forværre lidelsen, ikke bedre den.
For problemet er forsinkelsen, og alle afgørende konsekvenser er forsinkede.
Det betyder, at vi er nødt til at anvende adfærdsbehandling. B-mod programmet, mønterne, kort, smølfeklistermærker mv. Formålet med disse er ikke at undervise, deres formål er at drysse kunstig konsekvens hen over forsinkelserne i det daglige miljø for at øge ansvarligheden. Adfærdsbehandlingen skal altså opveje ansvarsunderskuds lidelsen.
ADHD børn lærer ikke noget ved adfærds regulering, men det motiverer dem til at vise hvad de kan.
Ved at gøre dem mere ansvarlige, oftere og i nærmiljøet får man mindre ADHD.
Hvis man bliver fritaget for konsekvenserne får man mere ADHD.
Så jeg vil gerne have jer til at forstå noget, der er 2 grunde til at vi beder jer om at bruge adfærdsregulering. Den ene er for at instruere.
Dette er grunden til, at vi underviser familier med autistiske og retarderede børn i adfærdsregulering. Så de kan lære deres børn ting de ikke allerede ved.
Men den anden grund til at man benytter adfærdsregulering har ikke noget med instruktion at gøre det er pga motivation. For at opveje underskuddet af motivation som denne lidelse indebærer. Så hvis man adfærdsregulerer for motivationens skyld skal man fortsætte med det, man må ikke pludselig stoppe det. Hvis man stopper det så fjerner man motivationen.
Hvis man adfærdsregulerer for at instruere/undervise, kan man godt stoppe igen, for så snart de har lært færdigheden der skulle læres så benytter de den og man behøver ikke at tænke mere over det.
Kan I se en kontrast her? De fleste forældre og næsten alle de lærere jeg har haft med at gøre, tror at man adfærdsregulerer for at instruere/undervise.
Når man skal undervise en lærer på en skole i at indføre et belønningssystem er hans første spørgsmål altid: ”Hvor længe skal jeg gøre det her? Hvor lang tid går der før eleven har lært færdighederne?”
Og mit svar er: ”Aldrig”.
Så længe eleven er i din klasse er du nødt til at sørge for ”kunstig” konsekvens for at erstatte de forsinkede konsekvenser. Og hvis du ikke gøre det får du ikke eleven til at samarbejde.
Så jeg vil have jer til at tænke på belønningssystemer og andre adfærdsregulerende systemer som synonym til en rampe ved indgangen til denne bygning.
Denne rampe er der, så personer der er fysisk handicappede kan blive mindre motorisk begrænsede. De kan komme ind i bygningen i deres rullestole eller i andre hjælpemidler de måtte bruge.
Men ville du nogensinde sig til sådan en person: ”Nu har du i 30 dage brugt rampen med succes, så….. (hele salen griner). I ved hvad jeg mener, i kender pointen,
”kan jeg fjerne rampen?” Har de handicappede indlært rampen? Selvfølge kan jeg ikke det, rampen var der ikke for at undervise den handicappede, rampen er en protese.
En protese er en kunstig måde at reducere konsekvenserne af din lidelse det er ikke for at træne dig i noget som helst. Uanset hvor mange gange man benytter rampen vil man altid have brug for den.
Og uanset hvor meget man adfærdsregulerer vil man altid have brug for den.
Disse mennesker vil altid have behov meget hyppige konsekvenser omkring dem i forhold til andre mennesker for at kunne yde det samme som andre mennesker.













Kære Carm,
læser din blok med interesse. Er også læreruddannet – og må forlade faget, da jeg ikke magter det pga. ADHD. Tak fordi du har henledt min opmærksomhed på Russell Barkley. Det er en øjenåbner. Det indlæg du har oversat er jo særligt interessant, især set i sammenhæng med de holdninger som er fremherskende i seminarieverdenen omkring indre styring kontra ydre styring osv.
Capricornia
Hej Capricornia,
Jeg skiftede på et tidspunkt læge fordi min daværende læge ikke troede der var noget der hed ADHD og syntes det var noget pjat. Den læge jeg skiftede til fortalte, at de fleste af de patienter han havde med ADHD var læreruddannede. Tankevækkende.
Jeg er glad for at være med til at oplyse andre om de sidste nye teorier om ADHD og håber jeg kan være med til at oplyse andre. Både med og uden ADHD. På den måde har mit tåbelige og besværlige liv trods alt ikke være helt meningsløst og ligegyldigt.
Kære Carm,
Har været i psykiatrisk behandling i syv år for Borderline og senere diagnosticeret ADHD. Begge mine psykiatere har specialiseret sig i ADHD. Alligevel har jeg selv måttet sætte mig ind i alt, fordi de tilsyneladende ikke har kunnet omsætte teori til praksis. Jeg har først og fremmest indtil for nylig arbejdet med min Borderline-forstyrrelse. Jeg har længe haft diagnosen ADHD, men har ikke rigtig troet på den, fordi jeg kun har haft overfladisk kendskab til symptomerne, og troet at det vare noget man kunne overvinde ved at lære nogle teknikker. Manglen på initiativ og energi har jeg tilskrevet andre problematikker i mit liv. Det er en lang historie, måske får jeg taget mig sammen til at skrive lidt mere hen ad vejen, men du sidder åbenbart ved computeren nu, så jeg må hellere sende, så du få en belønning hurtigt
Capricornia